Konflikter forsvinder i den blå luft

I Troldehytten kombinerer vi to ting. Nogle børn får den støtte, de har behov for, mens de andre børn får de ydre rammer, de har behov for. Her er ikke den struktur, der ellers findes i en børnehave, og der er ikke så mange børn at forholde sig til.«

Sådan beskriver pædagog Susanne Jørgensen sit arbejde i Troldehytten. En lille institution med plads til otte børn. Hver morgen kokken 7.30 møder hun i børnehaven Solsikken i Sdr. Felding i Aaskov Kommune syd for Herning og samler det sammen, hun skal have med. Når kirkeklokken ringer klokken otte, ved børnene, at nu skal de af sted. Så tager Susanne Jørgensen og fire-fem-seks børn af sted med skolebussen fra børnehaven Solsikken i Sdr. Felding til Skarrild. Her ligger Troldehytten, en pavillon der ligger i det fjerneste hjørne bagved Skarrild Skoles sportsplads. I hjørnet mødes to rækker store træer, der er gode til at lege jungle i. Her kan der klatres og svinges i reb. Der kan bygges huler og graves i jorden mellem træerne. Bag ved træerne ligger der marker.

I Troldehytten mødes Susanne Jørgensen med sin kollega, Doddy Bach, der kommer med en flok børn fra børnehaven i Skarrild, Kaldalen. Troldehytten får også børn fra andre institutioner i Aaskov Kommune. De børn bliver indskrevet i enten Kaldalen eller Solsikken.

»Her kommer de udadvendte børn, der ikke kan finde sig til rette indenfor børnehavens rammer. Det er flest drenge, men vi har også piger. Her skal de kun forholde sig til nogle få børn og to voksne. Det giver meget færre konflikter,« fortæller Susanne Jørgensen.



Et eksperiment. Troldehytten startede i september 2000 som et eksperiment.

»Vi startede med en skurvogn, der havde et fortelt. Der var ingen strøm, så vi fik lys fra et bilbatteri. Vandet skulle vi have med i dunke, toilettet var et campingtoilet, og varmen kom fra en gasvarmer. Køleskabet var en køletaske med køleelementer. Det var primitivt, men ungerne elskede det,« fortæller Susanne Jørgensen.

I dag er Troldehytten en specialbygget pavillon med køkken og et lille toilet. Det har givet mulighed for at Troldehytten kan tage yngre børn, der har behov for en middagslur og bruger ble.

»Troldehytten er til de børn, der reagerer på de trange forhold i børnehaverne. Dem der enten bliver meget udadvendte eller lister stille rundt langs panelerne. Det er for det meste drenge, men jeg har også en enkelt pige med. Det startede med en dreng, der havde støtte på hele tiden. Han fungerede slet ikke i børnehaven, men her ude i naturen fungerede han fint. Han var med det første år, men er nu kommet i skole,« siger Susanne Jørgensen.



Konstant ude. Børnene kan løbe frit i området omkring Troldehytten, men løber ikke længere, end det er aftalt med de voksne. Udover pavillonen og den gamle skurvogn er der en overdækket bålplads, en masse træ-paller, massevis af gamle juletræer, et gammelt komfur og en udrenoveret kasselinje, der nu er Troldehyttens skib. Der bliver tændt bål hver dag, også selv om solen skinner, og det er varmt.

»Vi vægter selvfølgelig legen meget højt og er nærmest konstant ude. I begyndelsen kunne vi jo ikke andet, men selv om forholdene er blevet bedre, så vi godt kunne være inde, så vil vi helst være udenfor. Vores legeredskaber er pinde, sand og vand. Vi har meget fokus på naturen. Vi har bygget stærekasser, så vi kan få bugt med de gåsebiller, der er en forfærdelig masse af,« fortæller Susanne Jørgensen.

Gåsebillen er et lille insekt, cirka en centimeter lang med rødlige vinger og grønligt hoved. De gør ikke noget, så de fleste børn vænner sig hurtigt til gåsebillerne.



Tarzan-udstyr. Da Troldehytte-gruppen skulle oprettes, meldte både Susanne Jørgensen og Doddy Bach sig frivilligt.

»Det skal også være pædagoger, der kan lide at være ude hele tiden i en lille gruppe, der skal stå for Troldehytten. Du skal kunne se mulighederne en dag, hvor regnen står ned i stænger. Når børnene ser, at de voksne synes, det er sjovt, så synes de selv, at det er sjovt. Det værste er næsten vores kollegaer hjemme i børnehaven, der kommer til at sige: Sikken da et forfærdeligt regnvejr, godt vi kan blive inde. Man skal også kunne klare, når børnene kommer og viser orme, edderkopper og døde mus og ikke vende sig bort i afsky. Jeg har nok altid været sådan en drengepige, så det her tiltaler mig,« smiler Susanne Jørgensen.

Den dag, Børn&Unge er på besøg, er der dejligt varmt. Børnene starter i T-shirts og lange bukser, men efterhånden som det bliver varmere, ryger mere og mere af tøjet, så de til sidst løber rundt i Tarzan-udstyr.

Troldehytten har ikke et smart plastic-badebassin, men to robuste sorte murerbaljer, som børnene kan plaske i.

»De ting, vi køber, skal kunne holde til noget, så derfor er murerbaljer gode. Børnene er ligeglade, de leger jo med de ting, der er,« siger Susanne Jørgensen.



Positive forældre. Der er otte børn tilknyttet Troldehytten, syv drenge og en pige. Børnene er fra næsten tre år til lige før skolealderen.

»Udover de faste så har jeg tit et par stykker ekstra med, som gerne vil med en enkelt dag eller to. Det er især piger, der gerne vil med en gang imellem og have en fridag fra den almindelige børnehave. Ordningen er så populær, at vi har haft en enkelt mor, der spurgte, om hendes barn kunne blive skrevet op, så vi bliver opfattet som en udegruppe,« fortæller Susanne Jørgensen.

Forældrene er meget positive overfor Troldehytten, fordi de kan se, at børnene er glade for det.

»Deres motorik bliver meget bedre af at være her. Børnene kan godt være lidt stive, når de starter, men fordi de rører sig så meget, løber og klatrer i træer, bliver de hurtigere mere naturlige. Børn kender jo selv deres egne grænser og ved, hvor højt de tør at kravle op. Nogle gange klatrer de så højt op, at grenen selv bøjer ned til jorden igen. Vi har ikke haft uheld, 7-9-13,« smiler Susanne Jørgensen.

Omkring klokken 14.00 hver dag er der opbrud, så børnene fra Sdr. Felding kan nå skolebussen. Børnene er trætte efter en lang dag, og nogle tager sig en lur i de tre kvarter, hjemturen tager.

»På vej herud kan vi godt tage en sang, men på vej hjem er vi trætte,« siger Susanne Jørgensen.

Selv om børnene har meget frie rammer, så er det kun en gang sket, at et barn blev væk.

»En dag vi skulle hjem, var han lige pludselig væk. Vi fik fat i nogle flere voksne, og sammen med de andre børn kaldte vi og ledte efter ham. Faktisk var han slet ikke væk. Han var bare faldet i søvn i en papkasse, der stod inde mellem træerne, så han havde jo ikke hørt, at vi var gået rundt og råbt hans navn. Men man bliver da lidt chokeret,« erkender Susanne Jørgensen.



Færre konflikter. Selv om Susanne Jørgensen og Doddy Bach kommer med hver deres gruppe børn, er de fælles om dem i Troldehytten. Børnene går også til den voksne der er nærmest.

»Vi prøver at lære børnene at klare deres konflikter selv. De skal sige fra, når de ikke vil være med, og man skal respektere, at der bliver sagt fra.«

Børnene tilhører en stue i deres respektive børnehaver, hvor de er morgen og eftermiddag. I skolernes ferie kommer der ikke børn i Troldehytten, fordi skolebussen så ikke kører. I de perioder er Susanne Jørgensen og Doddy Bach i institutionerne.

»Uden Troldehytten ville der være mange konflikter i kommunens børnehaver. Det er svært at få støttepædagog-timer, og vi er nok også billigere, selv om vi har fået pavillonen. Det startede som et forsøg, men når kommunen vil bevilge pavillonen, regner vi med, at det er en fast ordning,« siger Susanne Jørgensen.