Kommunerne: Sådan vil vi bruge en halv milliard

1500 nye pædagogiske medarbejdere skal være med til at højne kvaliteten i landets daginstitutioner. Det besluttede regeringen sammen med Enhedslisten, da de i november sidste år indgik et finanslovsforlig.

Finanslovsaftalen betyder, at der fra 2013 afsættes 500 millioner kroner om året til mere pædagogisk personale i landets daginstitutioner.

Politikerne bag finanslovsforliget vil ikke blande sig i, hvordan ’pædagogisk personale’ skal defineres. Altså om der er tale om uddannede pædagoger eller pædagogmedhjælpere. Det må kommunerne selv bakse med.

Det interessante spørgsmål er derfor, hvad kommunalpolitikerne vil bruge de ekstra midler til? Hvem skal ansættes, og hvad skal de nye lave?

For at indkredse svarene har Børn&Unge interviewet udvalgsformændene i 10 af landets 98 kommuner. Rundringningen tegner et broget billede, men én ting går igen: Der er hårdt brug for ekstra hænder. Og gaveposen måtte gerne have været endnu større.

På spørgsmålet om, hvilken type pædagogiske medarbejdere de politiske valgte vil ansætte, er svaret ikke entydigt. Nogle kommuner vil forsøge at holde fast i den normale ’fordelingsnøgle’, når de ekstra bevillinger skal udmøntes i nye stillinger. Pengene vil blive brugt til at ansætte 60 procent uddannede pædagoger og 40 procent pædagogmedhjælpere (og assistenter).

Andre steder vil man bestræbe sig på udelukkende at ansætte faglært arbejdskraft, gerne nyuddannede.

Mange af udvalgsformændene vil ikke fordele pædagogerne jævnt ud over alle institutionerne. I stedet skal pengene bruges på særlige områder, for eksempel inklusion af børn med særlige behov.



Mere konkret til juni

Regeringspartierne og Enhedslisten blev i november 2011 enige om en finanslov, som tilfører daginstitutionsområdet 500 millioner kroner, svarende til 1500 nye pædagogisk job, om året fra 2013 og frem. Aftalen indeholder også en formulering om, at der skal arbejdes frem mod minimumsnor­me­ringer. Aftalen skal udmøntes til noget mere konkret, når Kommunernes Landsfore­ning (KL) og regeringen forhandler den årlige økonomiaftale. Forhandlingerne skal være afsluttet senest den 15. juni.



Horsens Kommune

Peter Sørensen (S), formand for Børne- og Skoleudvalget i Horsens Kommune:

»Jeg forventer, at vi får 15-20 ekstra pædagoger ud af finansloven, så det giver ingen mening at forsøge at sprede dem ud på 20-30 matrikler. Langt større effekt vil det have, hvis vi analyserer os frem til, hvor de særlige behov er. Det kan for eksempel være inden for sprogstimulering, motorik og inklusion. Jeg forestiller mig, at vi indleder en afklaringsproces med alle dagtilbudsledere, og også gerne BUPL’s repræsentanter. I Horsens Kommune arbejder vi på højtryk med inklusion, og vi kan sagtens bruge yderligere ressourcer på det område. Det fremgår ikke lysende klart af forligsteksten, hvilken type pædagogiske medarbejdere, der skal ansættes. Min indstilling vil være, at der skal være tale om faguddannet personale. Ikke mindst i lyset af de særlige kompetencer, som for eksempel inklusion kræver.«



Helsingør Kommune

Gitte Kondrup (S), formand for Børne- og Ungeudvalget i Helsingør Kommune:

»Mit personlige bud er, at de 15 pædagoger, vi vil kunne ansætte, bedst anvendes til specifikke formål, for eksempel inklusion. Men det skal vi selvfølgelig først drøfte med lederne og de faglige repræsentanter, og også gerne med forældrene,« siger hun.

»Småbørnsområdet er ekstremt vigtigt, og vi kan altid bruge ekstra ressourcer her. Erfaringen viser, at det er afgørende for børnenes videre udvikling, helt frem til den sene skolealder, at de kommer godt fra start. Om pengene skal bruges til at ansætte flere uddannede pædagoger eller flere medhjælpere er en debat, vi må tage i udvalget. For mig at se vil det være oplagt med faguddannet personale, hvis ressourcerne især skal bruges på sårbare børn.«



Nyborg Kommune

Thomas Laursen (SF), formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget i Nyborg Kommune:

»Jeg er meget spændt på at se, om den halve milliard modsvares af besparelser på børneområdet. Men lad os nu være optimister og gå ud fra, at de mener det alvorligt fra Christiansborg. Hvis der er ren røv at trutte i, bliver det da en dejlig opgave at prioritere de ekstra ressourcer. Jeg er overbevist om, at vi her i kommunen vil forsøge at strikke en endnu mere ambitiøs dagtilbudspolitik sammen. I forvejen har vi netop tilført området ekstra 30 millioner kroner og nedbragt antallet af lukkedage. I min optik skal de nye penge bruges til at sikre et generelt løft af det faglige niveau, altså til efteruddannelse af pædagogerne og pædagogmedhjælperne. Uddannede pædagoger er jo lidt dyrere end medhjælpere og assistenter, så måske skal vi satse på at give begge grupper et løft, og måske sende nogle af medhjælperne over i assistentuddannelsen.«



Kolding Kommune

Jørn Dohrmann (Dansk Folkeparti) formand for Børneudvalget i Kolding Kommune:

»Lad os nu først se, om de mange millioner overhovedet bliver til noget! Vi oplever jo, hvordan regeringen løber fra alle sine løfter. Et andet godt spørgsmål er: Hvem skal betale gildet? Det giver intet ekstra løft til området, hvis man bare tager pengene et andet sted. Så vil det være som at fodre hunden med sin egen hale. Men hvis staten rent faktisk har tænkt sig at betale for, at vi kan få nogle ekstra pædagoger, tager vi da gerne imod dem. Vi har brug for alle gode kræfter. I Kolding er vi meget kreative og slår os især op på design. Så måske skal det være inden for det felt, at der skal bruges nogle flere pædagogkræfter. Mit udgangspunkt vil være, at vi skal have mest muligt for de penge, som vi – måske – får. Derfor forventer jeg også, at regeringen præcist definerer, hvad den forestiller sig, pengene skal bruges til. Det nytter jo ikke, at vi kaster midler i en masse interessante projekter, og landspolitikerne bagefter vender tomlen nedad. Vi har brug for konkretiseringer!«



Holstebro Kommune

Morten Flæng (S), formand for Børne- og Ungeudvalget i Holstebro Kommune:

»Der er ingen tvivl om, at pengene falder på et tørt sted, og at børneområdet er et indlysende sted at investere. Spørgsmålet er naturligvis, hvordan vi får mest muligt ud af ressourcerne. Jeg mener ikke, at de nødvendigvis skal bruges til at ansætte uddannede pædagoger. Ja, undskyld udtrykket, men jeg tror faktisk, det er vigtigt, at det hele ikke bliver til noget ’tøseværk’. Der er brug for flere mænd, også mænd med rygrad og nogle, der kan noget med deres hænder. Altså praktiske rollemodeller. Især på inklusionsområdet er det vigtigt, at vi har forskellige typer, som kan arbejde med børnene. Hvis ikke vi får samlet de svage op, når vi aldrig målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.«



Hjørring Kommune

Viggo Bilde (Lokallisten), formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune:

»I vores kommune har vi fokus på inklusion, og jeg forestiller mig, at de ekstra bevillinger kan gøre god nytte her. Helt overordnet har vi fundet balancen og mangler ikke pædagoger i vores institutioner. Men selvfølgelig kan vi altid bruge mere veluddannet personale. Én ting bekymrer mig dog i den her sag. Hvor skal pengene komme fra? I økonomi er der altid et minus, når der er et plus, og hvad er helt præcist minusset i denne sag? Jeg håber ikke, at man har tænkt sig at finde pengene andre steder inden for børne- og ungeområdet, for så er vi jo lige vidt.«



Esbjerg Kommune

Hans Erik Møller (S), formand for Børne- og Familieudvalget i Esbjerg Kommune:

»Hvis pædagogerne fordeles jævnt over hele landet, vil vi få 17-18 stykker her i Esbjerg. Det er en tiltrængt indsprøjtning til området, for vores pædagoger har en stressende hverdag. Min bekymring går på, at man pusler med at ’forære’ det hele til de kommuner, som har været mest sparsommelige og kørt med dårligste normeringer. I Esbjerg har vi bestræbt os på at have fornuftige normeringer, og det bør vi vel egentlig ikke straffes for. Hvordan pengene præcis skal bruges, hvis vi får vores andel, kan jeg ikke svare på. Det skal drøftes i udvalget. Men det er logisk, at de skal gøre mest gavn for børnene. Her i Esbjerg kører vi normalt med 60 procent uddannede pædagoger og 40 procent pædagogmedhjælpere, og det kan også blive på den måde, vi fordeler de ekstra hænder på.«



Rønne Kommune

Erik A. Larsen (V), formand for Børne- og Skoleudvalget i Rønne Kommune (Bornholm):

»Vi har altid brug for varme hænder på Bornholm. Men det er samtidig vigtigt for mig at sige, at der jo ikke kun er tale om manna fra himlen. Pengene skal findes andre steder, og det kan godt komme til at gå ud over børne­familierne på andre områder, måske med nye afgifter eller lignende. I vores institutioner arbejder vi efter en fordelingsnøgle, der hedder 60-20-20. Jeg er af den klare opfattelse, at de her ekstra ressourcer skal bruges på at øge andelen af uddannet personale. Det er kvalitet, vi har brug for, ikke kun flere medarbejdere.«



Næstved Kommune

Søren Dysted (S), formand for Børneudvalget i Næstved Kommune:

»Der står mange dygtige, nyuddannede pædagoger på spring. Det er synd, hvis de skal brænde inde med alle deres gode idéer, så det var måske en idé at bruge nogle af pengene til at få ansat dem. Vi bliver nok også nødt til at skele lidt til, at der er en vis lønforskel på det her område. Unge pædagoger er nu en gang billigere end ældre. Vi skal også have drøftet i udvalget, om vi mangler nogle særlige pædagogiske kompetencer, og om pengene i givet fald kan bruges til en opkvalificering.«



Skive Kommune

Peder Christensen (S), formand for Børne- og Ungeudvalget i Skive Kommune:

»I Skive Kommune kan vi få cirka 15 ekstra pædagoger ud af forliget. Det er selvfølgelig bedre end et spark i røven, men det løser ikke alle vores problemer. Efter min mening bør det være op til den enkelte institution, om de ønsker at bruge den ekstra lønsum til at ansætte faguddannede pædagoger eller medhjælpere. Vi kører tingene meget decentralt i kommunen. Et af vores store indsatsom­råder er inklusion. Vi får stadig flere børn med særlige behov, og det må være ambitionen at beholde så mange som muligt af dem inden for det almindelige institutions- og skoleområde. Der er flere negative ting ved at sende dem væk fra normalområdet. For det første ender det ofte i ulykkelige skæbner. For det andet er det altså også langt dyrere.«