Kommunerne mangler 400 mio. til mad

Københavns Kommune har alle­rede brugt 17 millioner kroner på at renovere køkkener, så de kunne være klar til at indføre den tvungne frokostordning i børnehaver og vuggestuer ved årsskiftet. Pengene havde kommunen regnet med at få igen, fordi regeringen og Kommunernes Landsforening sidste sommer indgik en aftale, som betød, at kommunerne tilsammen fik 400 millioner kroner ekstra til madordningen. Men den aftale er tvivlsom, efter at regeringen endnu en gang har ændret på vilkårene for madordning i børnehaver og vuggestuer.

"Vi har brugt 17 millioner kroner på at renovere køkkener. Men vi ved ikke, om vi får de penge, vi er blevet lovet. Det er helt urimeligt. Vi skulle have haft 38 millioner kroner," fastslår børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Anne Vang (S).



Parat til at forhandle. Hos regeringen henviser Venstres familieordfører, Louise Shack Elholm, til, at kommunerne har haft mulighed for at søge om ekstra penge til køkkener. Hun er imidlertid parat til at se på problemet.

"Kommunerne har haft mulighed for at søge om midler i kvalitetsfonden til nye køkkener. Det har ikke været meningen, at de 400 millioner kroner skulle bruges til køkkener. De har derimod været tiltænkt driften. Men det er klart, at det er noget, der er til forhandling," siger hun.

Spørgsmålet om de 400 millioner kroner skal diskuteres i forbindelse med forhandlingerne om regeringens nye lovforslag eller alternativt ved kommuneforhandlingerne til sommer.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ændrede den 27. januar den tvungne madordning, så den blev frivillig. Nu er det op til forældrene at beslutte, om der skal være mad i institutionerne eller ej. Mange kommuner har ellers været i gang med at ombygge køkkener, men det arbejde kan vise sig at være helt overflødigt, hvis forældrene hellere vil have hjemme­smurte madpakker. I Københavns Kommune ærgrer man sig over det nye lovforslag, som i yderste konsekvens kan få den betydning, at de 17 millioner kroner til køkkener er spildt.

"Det er meget arrogant af regeringen at koste rundt med kommunerne på denne måde. Vi mangler klubtilbud og daginstitutionspladser, og så er det klart, at vi ikke ønsker at bruge penge på at ombygge køkkener, som måske alligevel ikke skal bruges," siger Anne Vang.



Føler sig snydt. Københavns Kommune er langt fra alene om at stå med det problem. Som beskrevet i Børn&Unge 1/2010 så har 18 ud af de 19 kommuner, som begyndte madordningen 1. januar 2010, valgt at producere maden helt eller delvist i egne køkkener. Det gælder blandt andre Frederiksberg, Gladsaxe, Silkeborg og Thisted kommuner. I Thisted anslår formanden for børne- og familieudvalget, Mogens Kruse (SF), at der er brugt et par millioner på at renovere køkkener. Dem havde kommunen forventet at hente hjem via de ekstra midler, regeringen oprindeligt havde afsat.

"Vi føler os snydt og trukket rundt i manegen. Det er i hvert fald ikke sådan noget, der gør det spændende at være kommunalpolitiker," siger Mogens Kruse.

Fra regeringens side forstår man ikke ­kommunernes frustration og henviser til, at kommunerne kan hente pengene hos forældrene.

"Udgangspunktet er, at der ikke længere er brug for de 400 millioner kroner, netop fordi ordningen er blevet brugerfinansieret, siger Louise Shack Elholm.



Madordningens historik

I marts 2008 beslutter regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance (dengang Ny Alliance), at alle børn i daginstitutioner senest 1. januar 2010 skal have et sundt frokostmåltid om dagen. Ordningen skal finansieres ved, at kommunerne får mulighed for at hæve taksterne i daginstitutionerne fra 25-30 procent.

Ved kommuneforhandlingerne i sommeren 2009 får kommunerne 400 millioner kroner ekstra til ordningen. Samtidig får kommunerne mulighed for at vente med at indføre ordningen til 1. januar 2011.

I Århus er forældre i januar i år for alvor med til at skabe ballade om ordningen. De får dispensation til fortsat at smøre madpakker mod betaling fra kommunen.

Den 27. januar indgår forligspartierne en aftale om at ændre ordningen, så det bliver frivilligt at indføre den. Forældrene skal selv betale for maden og kommunernes ret til at hæve taksterne falder bort.