Kommuner smøler med sproget

Børns sprogudvikling er vigtig, hvis børnene skal klare sig godt i skolen. Det var regeringens begrundelse for at indføre sprogvurderinger af alle treårige sidste år. Men kun hver syvende kommune tilbyder sprogvurderingerne, skønt de skulle være begyndt 1. august 2007.

Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Mange kommuner regner med at komme i gang i løbet af i år, men mange treårige vil i mellemtiden være blevet for gamle til sprogtesten.

Undskyldningerne er mange, når kommunerne svarer på, hvorfor de er lang tid om at komme i gang med sprogvurderingerne. 22 kommuner peger på, at en af udfordringerne er, at opkvalificere det pædagogiske personale i opfølgningen af sprogvurderingerne, samt at man forventer et øget behov for sprog- eller talehørepædagoger, når der identificeres flere børn med sprogvanskeligheder. 18 kommuner siger, at det at vælge metode og sprogvurderingsmateriale er svært. 17 kommuner mener, at "de mange nye opgaver" i den pædagogiske hverdag kan være årsag til, at de endnu ikke er kommet i gang. 13 kommuner mener, at det volder problemer, at organisere arbejdet med at implementere sprogvurderingerne. Seks kommuner har problemer med at afklare økonomien, og tre kommuner mener, at det har været problematisk, at der har været for kort tid, fra loven blev vedtaget til den trådte i kraft.



Velfærdsminister Karen Jespersen (V) understreger, at kommunerne skal gennemføre sprogvurderingerne.

"Men da undersøgelsen blev gennemført kun tre måneder efter, at loven trådte i kraft, har jeg en forventning om, at billedet nu ser anderledes ud. Om kort tid sender vi en ny vejledning ud til kommunerne, som vil skabe øget opmærksomhed om, at børnene skal sprogvurderes. Vi får udviklet en efteruddannelsespakke, der har særligt fokus på pædagogernes arbejde med sprogvurdering. Og så vil vi selvfølgelig følge udviklingen tæt," siger hun.



Det var ventet. I Kommunernes Landsforening (KL) mener man, at det var forventet, at kommunerne ikke kunne nå at sætte sprogvurderingerne i gang til tiden. Henrik Larsen, formand for KL's Børne- og kulturudvalg siger, at KL gjorde opmærksom på problemet med den korte tid til implementering i høringssvaret til Folketinget.



"Det er selvfølgelig ikke godt nok, at så mange kommuner ikke er i gang endnu. Men det har også været vores - og kommunernes - mening, at vi hellere vil gøre det her ordentligt end forhastet. Det handler om, at man i kommunerne får taget kontakt til institutionerne og får aftalt et forløb. Men jeg må sige, at det ikke er tal, der kommer bag på mig. Det positive er, at mange har taget fat på arbejdet, og hvis de fleste kommer i gang på en god måde i løbet af i år, er det bedre end at haste det igennem," siger han.

Henrik Larsen beklager, at der er nogle børn, der "når at smutte", fordi nogle treårige bliver for gamle, inden deres kommune får indført sprogvurderinger.

"Men det vil jo kun være et engangsproblem. Og det har ikke været et uoverstigeligt problem, at vi ikke har sprogscreenet børn, for det har vi jo ikke gjort før," siger han.



Dokumentation uklar. Det daværende familie- og forbrugerministerium tog initiativet til loven og brugte en million kroner på at få udviklet et sprogvurderingsmateriale, som kunne bruges til sprogscreeningerne. I undersøgelsen fra EVA viser det sig, at ud af de 68 kommuner, der har valgt metode, har de 61 valgt "Familieministeriets Sprogvurderingsmateriale til 3-årige" alene eller sammen med andet materiale. Resten oplyser, at de vil bruge TRAS (Tidlig Registrering af Sprogudvikling i det daglige samspil) eller Den Bornholmske Treårsscreening.



47 kommuner har endnu ikke bestemt, hvordan de vil registrere det materiale, der kommer ud af sprogvurderingerne. 24 kommuner har dog bestemt, at de vil registrere, hvor mange børn, der har fået tilbudt sprogvurdering. I 36 kommuner vil man samle resultaterne af vurderingerne samt oplysninger om hvor mange børn, der vurderes at have behov for særlig talepædagogisk bistand.

Der er også uklarhed om, hvordan kommunerne vil registrere oplysninger om det enkelte barn, og hvad man vil registrere. Mellem 60 og 67 kommuner er uafklaret i forhold til, hvilke informationer om børnene, der skal samles centralt. Flest kommuner vil registrere informationer om de børn, der vurderes at have behov for en talepædagog.





Kommunerne er bagud

. 14 ud af de 98 kommuner tilbød

sprogvurderinger til alle treårige pr.

1. november 2007, skønt kommunerne skulle tilbyde sprogvurderinger til alle treårige børn fra 1. august 2007. Det er hver syvende kommune.

. 60 kommuner siger, at de er i gang med at implementere loven.

. 35 kommuner forventer at sætte gang i arbejdet i første kvartal af 2008.

. 17 kommuner er slet ikke kommet i gang med arbejdet endnu.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).



Se hele undersøgelsen på www.eva.dk





Men de har fået pengene

Kommunerne har fået 51,5 millioner kroner til arbejdet med sprogvurderinger pr. år. Men pengene er givet via bloktilskuddet, så de ikke er direkte øremærket til sprogvurderinger. Kommunerne kan bruge pengene til noget andet, hvis de vurderer, at pædagogerne kan klare denne opgave uden tidsmæssig kompensation. Ifølge Dorthe Nørgaard, konsulent i Kommunernes Landsforening, har staten betalt for, at kommunerne kan bruge tre uger på at få sat arbejdet i gang, og to en halv time pr. barn til arbejdet i institutionen. Der er ikke taget højde for, at pædagogerne har brug for ekstrauddannelse til opgaven.





DET SIGER LOVEN

Kommunernes pligt til at tilbyde sprogvurderinger til alle treårige fremgår af § 11 i Lov om dagtilbud, som trådte i kraft 1. august 2007. Det er kommunalbestyrelserne, der beslutter, hvordan sprogvurderingen skal tilrettelægges. Sprogvurderingerne skal indgå som en almindelig del af de pædagogiske aktiviteter, der foregår i dagtilbuddet. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at forældrene inddrages og bliver vejledt i, hvordan de selv kan være med til at understøtte barnets sproglige udvikling i hjemmet.