Kommuner klar med madordning

Mange forældre slipper for at smøre madpakke til børnene fra årsskiftet.

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har ellers indgået en ny aftale om madordningen, som gør det muligt for kommunerne at udskyde ordningen et år. Men de fleste kommuner er klar til at servere frokost i daginstitutionerne fra 1. januar, viser en stikprøve, som Børn&Unge har foretaget blandt ti tilfældigt udvalgte kommuner. Kun to af kommunerne siger, at de vil udsætte madordningen, mens fem kommuner holder fast i den oprindelige plan.

Kommunerne har ellers beklaget sig voldsomt over, at de ikke kunne nå at være klar til 1. januar. I Fredensborg Kommune i Nordsjælland har politikerne skrevet til regeringen for at få ordningen udskudt. Men nu ønsker kommunen alligevel ikke at udskyde ordningen. Det hænger sammen med, at kommunen har et økonomisk incitament til at sætte ordningen i gang. Nu kan de både hæve taksterne og få del i de 400 millioner kroner, som der er afsat ekstra til ordningen.

"Vi gør det ikke langsommere. Så mister vi indtægter, og det vil vi ikke. Vores køkkener kan ikke nå at være klar, men så må børnene få mad udefra i en periode. Vi indfører ordningen helt efter den plan, vi oprindeligt har fremlagt," siger formanden for børneudvalget i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen (S).



Stor forskel. De 400 millioner kroner, som regeringen og KL er blevet enige om at tilføre ordningen, bliver givet til kommunerne via bloktilskuddet og er på den måde ikke øremærket madordningen.

Der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne vil anvende de ekstra midler og på, hvilke konsekvenser den nye aftale får for kommunerne. I Gladsaxe Kommune får den nye aftale om madordningen ingen konsekvenser. Ordningen er finansieret og går i gang første september som planlagt. Så i princippet kan kommunen bruge de ekstra penge, som de får, til veje eller på ældreområdet.

"De ekstra midler får ingen betydning for vores madordning. Vi har selv brugt 15 millioner kroner på køkkener og putter også penge i driften. Vi har endnu ikke besluttet, hvad de ekstra penge skal gå til, men de er ikke bundet til madordningen," siger borgmester Karin Søjberg Holst (S).

I Odense Kommune derimod falder pengene på et tørt sted. Kommunen har mange forældre med fripladser og søskenderabat. Og det dræner budgettet. For madordningen er som udgangspunkt forældrefinansieret, og forældre med fripladser slipper for at betale. For at få nok penge til ordningen har Odense kommune besluttet at hæve taksterne i både vuggestuer og børnehaver, selvom mange vuggestuebørn i forvejen har en madordning. Det har kommunen fået mulighed for at ændre på.

"Vi har ladet vuggestueforældrene betale maksimalt, men det vil vi nu kigge på igen. De ekstra penge er en saltvandsindsprøjtning. Der er stor forskel på kommunerne. Som ordningen ser ud nu, er det muligt for os at få noget fornuftigt ud af den," siger rådmand i Odense Kommune, Jane Jegind (V).



Skæv aftale. Også i Sorø Kommune kommer en stor del af de ekstra penge til at finansiere fripladser og søskenderabat.

"Vi har et stigende antal forældre med fripladser. Vi får to millioner kroner ud af den nye aftale, og cirka halvdelen går til at finansiere fripladser og søskenderabat. Det bliver vi ikke kompenseret for. Udligningsordningen er i forvejen skæv, og da de ekstra penge til madordningen bliver givet via bloktilskuddet, vil det blot øge den tendens," siger formanden for børne- og undervisningsudvalget, Anne Madsen (S). Sorø Kommune hører til en af de kommuner, der udskyder ordningen. Det har også været på tale i Århus kommune, hvor den radikale byrådskandidat Søren Højlund Carlsen har slået til lyd for at udsætte madordningen. Men formanden for børn og unge-udvalget, Flemming Knudsen (S) afviser.

"Vi kan ikke nå at udsætte ordningen. Den træder i kraft 1. august. Det har vi besluttet i byrådet, så praktisk kan det ikke lade sig gøre. De ekstra penge er med til at gøre en i forvejen dårlig madordning lidt bedre," siger han.



Dem spurgte vi

Blandt de ti kommuner, Børn&Unge har spurgt, er fem kommuner klar med madordningen som planlagt. Det er Fredensborg, Vejle, Århus, Læsø og Gladsaxe. Odense og Sorø kommuner udskyder ordningen. Tønder og Greve kommuner har endnu ikke taget stilling. Aalborg Kommune har ikke ønsket at deltage i rundspørgen.



Nye regler for madordning

Regeringen og Kommunernes Landsforening indgik midt i juni i forbindelse med økonomiforhandlingerne en aftale om madordning i daginstitutionerne.

Aftalen betyder, at kommunerne har fået udskudt fristen, så madordningen først skal være indført 1. januar 2011 mod før 1. januar 2010.

Der er afsat 400 millioner kroner til ordningen, som kommunerne får udbetalt via bloktilskuddet.

Kommunerne kan få andel i de nye midler, så snart de indfører ordningen.

Ellers er den tvunge frokostordning stadig forældrefinansieret. Dog slipper forældre med friplads for at betale til ordningen så kommuner med mange fripladser har færre midler til rådighed.