Kommunalvalg 09: Britta gik efter magten

Den nyuddannede pædagog Britta Christensen var til personalemøde på sit arbejde på valgaftenen til kommunalvalget i 1985.

Hun stod langt nede på stemmesedlen for Socialdemokratiet i Hvidovre Kommune og havde ikke troet på, hun ville blive valgt ind i byrådet. Hvis nogen samme aften havde påstået, hun ville blive borgmester i kommunen otte år senere, ville hun have grinet ad dem.

Begge dele blev til virkelighed. Britta Christensen kom ind og var i over 14 år en af landets mest markante borgmestre, og hun er den længst siddende kvindelige borgmester nogensinde.

Sidste år måtte hun stoppe på grund af stressrelaterede helbredsproblemer, og dermed var hun den foreløbig sidste pædagog, som har båret borgmesterkæden.



Politik er et mandefag. Børn&Unge besøger Britta Christensen i lejligheden i Hvidovre, hvor hun som nyslået pensionist og med et langt bedre helbred kan betragte pædagogik og politik lidt på afstand.

"Langt de fleste borgmestre er mænd, og pædagogik er et kvindefag. Alene af den grund er det klart, at der ikke er mange borgmestre med en pædagoguddannelse," siger Britta Christensen.

Hun ærgrer sig over, at forholdsvis få pædagoger stiller op i politik, men mener samtidig, at der er en naturlig forklaring.

"I den pædagogiske verden er det et plus med dialog, argumentation og lange processer for at få alle med. I politik er toget kørt, hvis processen og dialogen bliver for lang. Jeg var præcis og kontant som politiker og måske en hård hund nogle gange, og det fik jeg høje stemmetal på, men jeg tror ikke, at mange pædagoger gider den verden," siger Britta Christensen.



En god ballast. Hun opfordrer dog flere pædagoger til at gå ind i politik.

"Mange pædagoger ønsker at gøre noget godt for andre mennesker. I politik kan du gøre noget godt for mange mennesker," siger hun.

Den tidligere borgmester mener, at arbejdet som pædagog er en god ballast i politik.

"Jeg var god til at tale med mennesker, og så havde jeg lært at tælle til ti i visse situationer. Jeg har dog også skældt meget ud som borgmester," skynder hun sig at tilføje med et smil.

Hvis nogen påstår, at det ikke betyder noget, hvilken faggruppe politikerne har, er Britta Christensen ifølge sit egen udsagn et levende bevis på det modsatte.

"Som borgmester kan jeg ikke huske, at jeg har sparet på børneområdet - kommunen havde da også sparet nok, inden jeg kom til. Jeg vægtede børneområdet og det sociale område højt, ikke for pædagogernes skyld, men fordi jeg synes, det er vigtigt at vægte 0-6-årige børn højt i stedet for først at give dem ekstra støtte i folkeskolen. Tidlig indsats er vigtig for barnets skyld," siger hun.



Kampen med teknikerne. Britta Christensen havde magten i Hvidovre Kommune i mange år, og hun brugte den gerne. Selv om hun siger, at hun gik efter brede forlig, har hun sørget for, at børn, ældre og det sociale område fik pengene.

"I et byråd er der altid en kamp mellem teknikerne, som ikke kan få asfalt nok, og dem, som vægter det sociale område højere. I Hvidovre prioriterede vi veje og bygninger lavere, og der er da også et lille efterslæb på det område nu. En ingeniør havde måske prioriteret anderledes, end jeg gjorde," siger Britta Christensen.