KOMMUNAL ØKONOMI - Nedturen er sikret

Når den ene part, regeringen, satser hele butikken på et skattestop og en hurtig nedbringelse af statsgælden, og den anden part, kommunerne, accepterer, at sådan er vilkårene, giver slutresultatet sig selv. Det skal komme til at gøre ondt derude, hvor skatteprovenuet bestemmer, hvor meget velfærdsservice, der er råd til. Og det kommer til at gøre ondt, forsikrer formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Ejgil W. Rasmussen (V).

Da aftalen mellem KL og regeringens nidkære vogter af skattestoppet, finansminister Thor Pedersen (V), omsider var på plads fredag den 14. juni sidst på eftermiddagen, lød den ærlige melding fra KL's førstemand:

»Aftalen levner ikke plads til vækst i KL-kommunerne set under ét i 2003. Med aftalen er der skabt mulighed for at imødegå det demografiske udgiftspres næste år - men heller ikke mere. Aftalen vil derfor ikke føre til serviceforbedringer i kommunerne, men tværtimod betyde, at der vil være kommuner, som næste år må igennem alvorlige besparelser.«



Skatten skal ned. Finansminister Thor Pedersen har slået en streg over godt en milliard kroner, som kommunerne har brugt for meget de foregående to budgetår, men ellers er aftalen blevet, som regeringen ville have den. De offentlige udgifter må næste år maksimalt stige med 0,7 procent, og i årene efter holdes der også en fast fod på bremsen. Regeringens agt er nemlig, at skatterne skal sættes ned hen ad vejen.

En enkelt indrømmelse, mest af mentalhygiejnisk karakter, har kommunerne fået med sig fra forhandlingerne: Regeringen lover at holde op med at bilde befolkningen ind, at der er serviceforbedringer på vej. Aftalen siger i øvrigt ikke noget om, hvordan der vil blive grebet ind, hvis løftet bliver brudt.

Til nogen irritation for skolepolitikerne på Christiansborg, som mener, at man er gået ind på deres gebet, indeholder aftalen også en såkaldt "fælles forståelse" om, at det faglige niveau i folkeskolen skal styrkes. Hertil medgår blandt andet flere timer i dansk og matematik på de tre første klassetrin, obligatorisk engelsk fra 3. klasse og en styrkelse af naturfag og historie.

Hvis regeringen kan finde en tilsvarende fælles forståelse med et flertal i Folketinget, får den faglige oprustning følger for pædagogerne og deres arbejdsforhold.

Børnenes skoleparathed skal således forbedres ved, at der i børnehaverne arbejdes mere systematisk med sprogstimulering, ligesom der skal gives bindende regler for indholdet i børnehaveklassen.

Pædagoger skal desuden have øget adgang til at deltage i indskolingsfasen og de læreruddannede til at undervise i børnehaveklasserne, hvor pædagoguddannede i dag har et monopol. Endelig lægges der op til, at daginstitution, skolefritidsordning og skole skal have fælles bestyrelse og fælles ledelse.



Køb mad. Et af kommunernes forhåndsønsker til en ny aftale var, at de skulle have mulighed for at introducere tilkøbsydelser på blandt andet dagpasningsområdet. Med det er det ikke blevet til alverden, men der er dog givet en enkel tilladelse.

Regeringen lover at søge flertal for, at kommunerne skal have mulighed for at tilbyde madordning i børnehaverne mod fuld forældrebetaling. Forudsætningen er, at madordningen omfatter alle børn i den enkelte børnehave.

Bestemmelsen om, at optagelse i dagtilbud skal ske efter anciennitet, vil parterne have fjernet. Det vil ikke få den store betydning i kommuner med pasningsgaranti, men hvis der er ventelister, kan det få den uheldige konsekvens, at børn af arbejdsløse og studerende kommer bagest i køen.

Et nærmest uforståeligt punkt i aftalen omtaler regelforenkling på daginstitutionsområdet. Formodningen i BUPL's forbundssekretariat er, at der i det ligger, at klubtaksterne, som i dag kun kan andrage 20 procent af driftsudgifterne, skal harmoniseres med reglerne for daginstitutioner. Her kan forældrene komme til at betale op til 33 procent.



Nedturen er i gang

Hvis den økonomiske situation i H.C. Andersens fødeby er repræsentativ, så har børn og pædagoger andre steder en virkelig gyser at se frem til.

Situationen i Odense Kommune er den, at der skal spares stort på næste års budget. Bare på institutionsområdet handler det om mere end 100 millioner kroner. Det indebærer ifølge kommunen selv, at der i 2003 skal nedlægges 255 fuldtidsstillinger.

Børn&Unge er i besiddelse af det sparekatalog, som kommunens børn- og ungeudvalg tirsdag i denne uge underkastede en sidste finpudsning.



Et udpluk af de mange gys:

Skolefritidsordninger: Ferielukning, ændret normering, nedsættelse af driftstilskud og nedsættelse af tilskud til private SFO'er (20,4 millioner kroner årligt).



Daginstitutioner: Reduktion af åbningstiden, ferielukning, reduktion af enhedsbeløbet per barn og besparelse på madordningen for vuggestuebørn (24,7 millioner kroner årligt).



Dagpleje: Reduktion af kursusvirksomhed og ændring af vuggestuepladser til dagplejepladser (1,8 millioner kroner årligt).



Klubber: Ændring af aldersgrænser og åbningstider i klubtilbud fra de 10-18-årige samt reduktion af uddannelsesmuligheder for klubmedarbejdere (1,5 millioner kroner årligt).



Støttepædagoger i daginstitution og SFO: Nedsættelse af rammen med fem procent (1,2 millioner kroner årligt).



Fyringer: Mindst 255 næste år.