Kommission Impossible 2: Kommissioner modner Foghs forslag

'Dyt for en ordentlig løn til pædagogerne'.

Sådan stod der på skiltene, da pædagogerne i foråret strejkede. Der stod ikke 'Dyt for en ligelønskommission', men lige nu er det sådan en kommission, mange pædagoger og andre i kvindefag håber på kan sikre dem en bedre løn.

Hvis der kommer en ligelønskommission, er det ikke sikkert, at resultatet bliver mere ligeløn. Ikke i første omgang.

Kigger man på VK-regeringens kommissioner, munder de langt fra altid ud i politisk handling. Mange af kommissionernes forslag bliver ofte brutalt skudt ned, men dermed ikke være sagt, at de er taget af den politiske dagsorden.



De har det med at dukke op igen og igen, mener tre kommissionseksperter, som Børn&Unge har talt med.

Linda Nielsen var formand for Familie- og Arbejdslivskommissionen, der fremlagde sine resultater i maj 2007. Hun er ikke ubetinget tilfreds med den modtagelse, forslagene fik i det politiske system.

"Nogle ting er jeg vældig tilfreds med er kommet på dagsordenen, men når man kommer med sine forslag, er der ting, som man bliver irriteret over ikke bare bliver gennemført," siger Linda Nielsen, professor, dr.jur. ved Københavns Universitet.



Torben M. Andersen var formand for regeringens Velfærdskommission, der offentliggjorde sine anbefalinger i slutningen af 2005. Han er tættere på at være godt tilfreds, end Linda Nielsen er.

"Der er kommet rimeligt meget ud af kommissionen. Jeg sidder ikke tilbage med en fornemmelse af, at det meste af det, vi lavede, er spildt," siger Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Michael Baggesen Klitgaard, lektor ved Center for Velfærdstatsforskning ved Syddansk Universitet, påpeger, at Anders Fogh Rasmussens regering bruger kommissioner meget strategisk.



"Det er et forsøg på at sætte og modne nogle dagsordener, sådan at det, man gennemfører, ikke kommer bag på borgerne. Og så man ikke kan beskylde regeringen for, at der ikke har været en demokratisk debat," siger Michael Baggesen Klitgaard, der lige nu skriver en ny bog om kommissioner som politisk værktøj.



En enkelt opgave. Familie- og Arbejdslivskommissionen blev nedsat i december 2005. Opgaven lød: Hvordan kan samfundet indrettes mere fleksibelt for familierne, og hvordan kan der blive en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid? P.S. Det må ikke koste noget.



I maj 2007 kom kommissionen med sine 31 forslag. I dag er kun få af forslagene ført ud i livet: Ved de seneste overenskomstforhandlinger har KTO (og dermed også BUPL) fået indført frihed med løn til barnets anden sygedag. Der er bedre betingelser for mænds barselsorlov, og der er madordninger på vej i daginstitutionerne.



Umiddelbart er det vilkårene for en kommissions arbejde, at alt ikke bliver gennemført, konstaterer kommissionens formand, Linda Nielsen.

"Det er sjældent sådan, at det hele er gennemført to måneder senere. Men du sætter nogle ting i gang, de modnes og så bliver de gennemført hen over et forløb," siger Linda Nielsen, som tilføjer, at hvis alle forslag bliver gennemført med det samme, har kommissionen skudt for lavt.

"Men vi havde gerne set, at der var mere af det, vi foreslog, der blev gennemført. Jeg tror på, at det kommer over tid. Det tager bare længere tid, end vi kunne have ønsket os," siger Linda Nielsen.



Beskyldt for at være døv. Hvordan fremtidssikrer vi det danske velfærdssamfund? Sådan lød spørgsmålet til Velfærdskommissionen. Svaret var 43 konkrete forslag, der skulle give en holdbar fremtid for det danske velfærdssamfund.

Formand for Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen, måtte umiddelbart efter fremlæggelsen notere sig, at statsminister Anders Fogh Rasmussen blankt fejede de væsentlige forslag af bordet, der handlede om en skattereform og en udfasning af efterlønnen.

"Er der noget, der står fast, så er det skattestoppet. Og man er jo ikke bare politisk tonedøv, men døv i det hele taget, hvis det ikke er gået op for én," sagde Anders Fogh Rasmussen dengang.



"Når man går ind i en kommission, skal man være forberedt på, at man både kan blive brugt og misbrugt. Sådan et arbejde kan jo også blive en del af et politisk spil," siger Torben M. Andersen. Han understreger, at det i et demokrati altid bør være politikerne, der tager beslutningerne - og tager ansvaret.

I hans kommission var man klar over, at forslagene om en skattereform og en udfasning af efterlønnen ville være kontroversielle.



"Det var så ømme punkter, at forslagene blev sat ud på sidelinjen med det samme," siger Torben M. Andersen, der tilfreds kan noterer sig, at forslaget om en skattereform er blevet genoplivet i Skattekommissionen, som skal fremlægge sin rapport senest 1. februar næste år.

Han peger også på, at velfærdsforliget fra 2006 baserer sig på kommissionens arbejde. Forliget skal sikre en større og bedre uddannet arbejdsstyrke i fremtiden ved at få flere uddannet, ved en forøget beskæftigelsesindsats, ved at hente mere udenlandsk arbejdskraft og skaffe flere ældre i arbejde.



Forliget indebærer også, at efterlønsalderen og pensionsalderen bliver hævet over de næste 20 år.

Velfærdskommissionen betonede også behovet for at få skabt mere arbejdskraft. Den opgave er blevet ført videre i Arbejdsmarkedskommissionen.

"Det er naturligt nok, at alt ikke kan løses på én gang. Det ville være lidt fantastisk, men det er simpelthen ikke realistisk," siger Torben M. Andersen.



Forslaget pandet ned. Michael Baggesen Klitgaard er ekspert i kommissioner. Han mener, at regeringen har været bange for skyggerne fra efterlønsreformen i 1998 og derfor har brugt kommissioner systematisk og strategisk. Dengang forringede den socialdemokratiske regering efterlønsordningen, stik mod daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens valgløfte. Hvilket som bekendt kostede SR-regeringen livet.

"Hvis man nedsætter en kommission og på den måde forsøger at trampe en dagsorden i gang, kan man ikke sige, at det kommer bag på borgerne. For det har været diskuteret, og medierne har skrevet om det," siger Michael Baggesen Klitgaard.



Regeringen er også meget strategisk med, hvilke folk der bliver udpeget til kommissionerne, og hvilket kommissorium de får at arbejde med.

"De økonomer, man satte i Velfærdskommissionen, havde jo tordnet mod efterlønnen i 10 år eller mere, og det var meget forudsigeligt, at Velfærdskommissionen ville anbefale, at efterlønnen skulle udfases. Så kan regeringen efterfølgende gå ud og pande forslaget ned, hvad den også helt forudsigeligt gjorde," siger Michael Baggesen Klitgaard.

"Sådan vil det også gå med Ligelønskommissionen. Der vil komme noget, regeringen kan gå ind for, men der vil helt sikkert også komme noget, den ikke kan gå ind for. Det tager man så bestik af efterfølgende."



Politikerne skal holde sig væk. Regeringen bruger i stor udstrækning ekspert-kommissioner. Det er godt for kommissionernes evne til at tænke anderledes, at politikerne holder sig væk fra dem, mener kommissionseksperten.

"Når der sidder politikere i en kommission, er det svært at nå frem til afgørende eller radikale bud. Politikernes forhandlingsvilje vil være meget, meget lille i kommissionen, fordi de ved, at der bagefter kommer en politisk proces. De reserverer al deres forhandlingsvilje og kompromisvillighed til det," siger Michael Baggesen Klitgaard.

Professor Linda Nielsen kunne godt forestille sig at træde ind i en kommission igen en anden gang.

"Hvis det er noget, der ligger mig på sinde, så ja, men hvis det er Ligelønskommissionen, så nej," griner hun.





Hvad er en kommission?

Kommission: I Danmark nedsættes kommissioner eller udvalg blandt andet med henblik på at forberede og foreslå større reformer inden for et lovgivningsområde. Medlemmer af sådanne kommissioner er typisk eksperter, embedsmænd, repræsentanter for berørte interesseorganisationer og eventuelt politikere.

Den Store Danske Encyklopædi







Fogh er glad for kommissioner

'Kommissionsvælde' er Anders Fogh Rasmussens styreform blevet kaldt. Efter folketingsvalget i 2007 lovede regeringen at nedsætte 18 nye råd, udvalg og kommissioner.

Her er nogle udvalgte:

• Skattekommission

• Arbejdsmarkedskommission

• Forebyggelseskommission

• Klimakommission

• Forsvarskommission

• Afrika-kommission

De mest omtalte kommissioner i de seneste år er:

• Velfærdskommissionen

• Strukturkommissionen

• Familie- og arbejdslivskommissionen

• PET-kommissionen