Køkkener koster kassen

Kritikken af regeringens nye madordning fortsætter.

Regningen for at servere et sundt måltid mad i alle dagtilbud bliver høj. Alene indretning af køkkener i vuggestuer og børnehaver vil koste op imod en milliard kroner.



Det vurderer Kommunernes Landsforening.

Men finansieringen må kommuner og forældre tage sig af. På den måde scorer regeringen billige point og bryder samtidig med det kommunale selvstyre, lyder kritikken.



"Det er meget nemt for regeringen at indføre en obligatorisk madordning, når den blot sender regningen videre. Det plejer ellers at være god kutyme at dem, der bestiller musikken, også betaler for den," siger Jacob Bundsgaard Johansen (S), der er formand for Børn- og Ungeudvalget i Århus Kommune.



63 køkkener til 15 millioner. I sidste nummer af Børn&Unge fik den ellers så liberale VK-regering kritik for at være uliberal, fordi den vil tvinge forældre til at betale til sin madordning. Kun med en lægeerklæring i hånden kan forældre slippe for at betale til ordningen.



Nu er der kritik af finansieringen. Det viser sig, at indretningen af køkkener i børnehaver og vuggestuer kan blive en bekostelig affære.

I Rudersdal i Nordsjælland skal 63 køkkener renoveres for at være egnede til at modtage mad udefra. Den samlede udgift for dette arbejde beløber sig til 15 millioner kroner. Svarende til mellem 100.000 kroner og 250.000 kroner pr. køkken.



Formanden for KL og borgmester i Rudersdal, Erik Fabrin (V) vil ikke udelukke, at konsekvensen er besparelser på andre områder.

"På landsplan vil det koste mellem en halv og en hel milliard kroner at etablere anretterkøkkener. Det er penge, vi skal hente ud af budgetterne og det kan komme til at betyde, at vi må skære ned andre steder," lyder det fra kommunernes formand.



Går ud over pædagogikken. Oppositionen kritiserer også den måde, regeringen vil finansiere madordningen, som skal være indført i børnehaver og vuggestuer senest fra 2010. Socialdemokraterne mener, at det er problematisk, at lade kommuner og forældre betale for ordningen.

"Vi risikerer, at ordningen kommer til at gå ud over andre områder, som for eksempel det pædagogiske. Det er yderst uheldigt og derfor har vi også hele tiden peget på, at ordningen bør være skattefinansieret," siger socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen.



Partifællen fra Århus, Jacob Bundsgaard Johansen forudser også, at ordningen kommer til at koste på det pædagogiske område.

"Det kommer til at gå ud over pædagogikken. Pengene skal jo komme et sted fra. Samtidig er det tvivlsomt, om det er muligt at få ordentlig sund mad for ordningen," siger han.



I Århus er der 311 kroner om måneden pr. barn til madordningen. Ganske vist skal forældrene betale cirka 470 kroner pr. måned, men dette beløb dækker også søskenderabat og fripladser.



Hygiejnekrav. Når det bliver så dyrt for kommunerne at indrette køkkener i vuggestuer og børnehaver hænger det sammen med, at de skal leve op til en række krav om hygiejne og sikkerhed. Det gælder både hvis institutionerne selv skal producere maden og hvis maden kommer udefra. For eksempel skal lofter og gulve i de såkaldte anretterkøkkener være lette at rengøre og der er krav om særlige køleskabe og ovne. Men reglerne virker også en anelse hysteriske, mener Erik Fabrin (V).



"Før kunne 20 børn på blå stue have hver sin madpakke med fra hver sit køkken. Og madpakkerne måtte gerne komme i samme køleskab. Men nu hvor maden kommer fra ét centralt køkken, er kravene til kølefaciliteterne skærpede," lyder det lettere ironisk fra Rudersdals borgmester, Erik Fabrin (V).