A-kasserne går til eksamen

I 1969 blev arbejdsanvisningen og kontrollen med de arbejdsløse taget fra fagbevægelsen og dens arbejdsløshedskasser og givet til den statslige arbejdsformidling, AF. Den disposition har fagbevægelsen og a-kasserne lige siden betvivlet klogskaben i.

Det er os, der virkelig kender de ledige og deres kvalifikationer samt det faglige område, de skal ud til, har argumentet lydt, når a-kasserne bød sig til som de bedst egnede formidlere.

Argumentet er nu langt om længe blevet hørt. Under overskriften "forstærket indsats for at nedbringe ledigheden" har partierne bag velfærdsforliget tildelt a-kasserne en væsentlig mere fremskudt rolle, når de ledige og de ubesatte jobs skal finde hinanden.



4000 samtaler. Med virkning fra 1. januar 2007 bliver det alene a-kasserne, som afholder såkaldte CV-samtaler med de ledige. Samtalerne skal handle om, hvad et CV er, hvordan det laves, hvad det skal bruges til, og de sanktioner, som følger, hvis den ledige ikke opretter og passer sit CV.

I dag, hvor a-kasserne og AF deles om opgaven, afholder pædagogernes arbejdsløshedskasse BUPL-A omkring 1000 af den slags samtaler om året med ledige pædagoger og klubfolk. Det svarer til en fjerdedel af samtlige. Næste år påregner BUPL-A derfor at skulle afholde 3500-4000 samtaler.

Da der fra regeringens side ikke følger penge med, så der kan ansættes nye medarbejdere til at løse opgaven, funderer man hos BUPL-A over, hvordan sagen skal gribes an.

"Det ser problematisk ud. Sætte kontingentet i vejret, det kan vi næppe, og afvise at påtage os samtalerne, fordi vi ikke kan overkomme dem, vil være kikset, når vi i a-kasserne selv har bedt om at komme på banen," siger Diana Rasmussen, som er konsulent i forsikringssekretariatet hos BUPL-A.



Formidling. CV-samtalerne er ikke den eneste nye opgaver, a-kasserne har at se frem til. Velfærdsforligets afsnit om den forstærkede indsats mod ledighed indebærer også, at a-kasserne efter 1. januar skal i gang med egentlig arbejdsformidling.

For samtlige a-kasser gælder, at de i fremtiden får alle relevante oplysninger om ledige job og adgang til at formidle også den slags job-ordrer, som indtil nu kun er tilgået AF.

Desuden er a-kasserne inddraget i en kampagne, som retter sig mod områder med særlige problemer. Parallelt med AF bliver det her a-kassernes opgave systematisk at formidle ledige til job på, som det hedder, flaskehalsområder og øvrige områder, hvor virksomhederne har svært ved at skaffe arbejdskraft.

Inden for pædagog-området er der begyndende problemer med rekrutteringen i nogle dele af landet, mens der er arbejdsløshed i andre.

"I hovedstadsområdet kniber det nogle gange med at få stillingerne besat, hvorimod man i for eksempel Nordjylland kan have 90-100 ansøgere til en pædagogstilling," siger Diana Rasmussen, som derfor ikke tror, at pædagogområdet - i hvert fald ikke for nuværende - vil bliver regnet for en flaskehals. Men det kan der blive lavet om på, når de store årgange fra slutningen af 40'erne og begyndelsen af 50'erne snart forlader det pædagogiske arbejdsmarked.



Eksamen. Hvordan a-kasserne så klarer opgaven med at få de ledige i gang, vil der blive holdt et endog meget skarpt øje med. Sådan er det, når man reklamerer med, at man er den bedste til noget.

"Vi er til eksamen, ingen tvivl om det," siger Torben Dam Jensen, der er sekretariatschef i A-kassernes Samvirke.

Og hvis I ikke leverer varen?

"Der er ét skud i bøssen, og det skal ramme skiven. Gør det ikke det, bliver formidlingen vel taget fra os igen. Dernæst får vi et dårligt image og dermed mindre indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken, hvilket ville være en katastrofe. Så jo, a-kassernes fremtid er på spil i denne sag. "

Hvis et ledigt medlem nu sidder og tænker "fedt, a-kassen overtager formidlingen, så kan man måske få lov at være i fred", hvad har du så at sige til vedkommende?

"At vedkommende har misforstået noget. Hvis ens formål er at undgå et arbejde, så hører man ikke til hos os. Det, vi i a-kasserne mener, vi i kraft af vores branchekendskab kan, er, at vi kan skabe et bedre match mellem jobbet og den ledige, end AF-systemets noget mekaniske tilgang har kunnet. Det er det, vi nu skal ud og bevise," konstaterer Torben Dam Jensen.



Fra fattighjælp til dagpenge

Vigtige årstal og begivenheder i a-kassernes og de lediges historie.

Før 1907: Arbejdsanvisningen sker gennem laugene og private organisationer. Fra 1900 overtager arbejdsgiverne og fagforeningerne anvisningen. Fagforeningerne har understøttelseskasser, hvortil medlemmerne betaler et særskilt kontingent. Når kassen er tom, er det slut med hjælpen herfra. Tilbage er kun fattighjælpen.

1907: Offentligt anerkendte og støttede arbejdsløshedskasser indføres ved lov. A-kasserne udbetaler både understøttelse og anviser arbejde.

1913: Efter krav fra arbejdsgiverne etableres en offentlig arbejdsformidling. Den fører tilsyn med a-kasserne, som dog fastholder retten til at anvise arbejde.

1967: Understøttelse ændres til dagpenge og der indføres ensartet medlemsbidrag for alle.

1969: Arbejdsanvisningen og kontrollen med de ledige overgår fra a-kasserne til Arbejdsformidlingen.

1983: Dagpengene, som de arbejdsløse hidtil selv har afhentet i deres a-kasse, udbetales gennem bank eller giro.

1990: Fremmødereform. Det er slut med det regelmæssige fremmøde og med de lange køer ved AF-kontorerne.

2002: Lov om tværfaglige a-kasser vedtages og skyder konkurrencen om medlemmer i gang.

2003: Private aktører inddrages i arbejdet med at skaffe job til de ledige.

2007: Arbejdsformidlingen tilbage til a-kasserne.