Ishøj satte bekymringen i system

Hver anden måned mødes pædagoger i daginstitutionen Trækronerne i Ishøj med en socialrådgiver, psykolog og en sundhedsplejerske. Hvis pædagogerne er bekymrede for, hvordan nogle børn trives, finder de sammen ud af, hvordan situationen skal takles.

»Fordelen er, at vi er hurtigere på beatet og får sat hjælpen hurtigere i gang. På den måde bliver forebyggelsen bedre. Pædagogerne får sparring på det, som de er bekymrede for. Det giver en anden professionel tilgang til jobbet, når man deler sagen med andre faggrupper,« siger Helle Jensen, dagtilbuds- og SFO-leder på Trækronerne.

Samarbejdet mellem familiecentret og dagtilbuddene er styrket i det senere år. Det kan blandt andet ses på underretningerne. I 2009 kom fem procent af underretningerne fra dagtilbuddene. Men fra januar til midten af december i 2011 stod dagtilbuddene bag 33 ud af 300 underretninger. Altså over 10 procent. Dagtilbuddene er blevet bedre til at håndtere underretninger, mener Susanne Poulsen, centerchef for Børn og Undervisning i Ishøj Kommune.

»Det tætte og systematiske samarbejde gør, at tingene bliver lettere og foregår mere professionelt,« siger hun.

De seneste år har Ishøj Kommune haft øget fokus på omsorgssvigt og underretninger. Blandt andet har kommunen lavet en bekymringsvejledning, hvor pædagoger trin for trin, kan se, hvad de skal gøre, hvis der er mistanke om omsorgssvigt.

Det er også blevet mere almindeligt at indkalde forældre til bekymringsmøder. Til møderne taler pædagoger, socialrådgivere og forældre om, hvordan barnet får det bedre. Først hvis situationen ikke bliver bedre, skriver man en underretning.

»Som daginstitution slipper vi ikke sagen. Pædagogerne skal følge op. Socialrådgiverne kan ikke arbejde uden løbende at få noget at vide,« siger Helle Jensen fra Trækronerne.



Skærpet pligt til at underrette

Pædagoger og alle andre offentligt ansatte har skærpet pligt til at underrette, hvis de har kendskab til, at et barn under 18 år mistrives og/eller har brug for hjælp. Hvis ledelsen eller kommunen ikke støtter den enkelte pædagog, som er bekymret for et barn og vil underrette, har pædagogen alligevel pligt til at underrette. Underretningspligten gælder ifølge loven for den enkelte pædagog og ikke kun for lederen. Frygter man som pædagog, at kommunen ikke håndterer sagen korrekt, kan man henvende sig med sin bekymring til Ankestyrelsen. Styrelsen får af og til sager fra pædagoger, som gerne vil underrette, men er bange for uro på arbejdspladsen.



Du skal have en kvittering

Kommunens socialforvaltning skal senest seks hverdage efter modtagelsen af en underretning sende en bekræftelse på, at din underretning er modtaget. En undersøgelse, som Børn&Unge foretog for tre år siden, viste, at 50 procent af lederne enten ikke får en kvittering eller får den senere end de seks dage. En ny undersøgelse, som lærernes fagblad Folkeskolen har foretaget, viser, at 53 procent af lærerne ikke fik en kvittering efter en måned.



Du kan få tilbagemelding

Siden 1. januar 2011 har du som fagperson fået mulighed for at få oplyst, om din underretning har givet anledning til handling. Kommunen skal, hvis du anmoder om det, fortælle, om der er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger vedrørende barnet eller den unge, som din underretning angår. Du kan kun få tilbagemelding på baggrund af en konkret underretning. Hvis underretningen er gået igennem flere personer, for eksempel hvis lederen har foretaget underretningen på vegne af en pædagog, kan både pædagogen og lederen få oplyst, om underretningen har givet anledning til handling. Men serviceloven giver ikke mulighed for, at du kan få oplysninger om indholdet eller omfanget af foranstaltningerne eller undersøgelserne.

Kilde: Ankestyrelsen og piecen ’Dialog om tidlig indsats’, Servicestyrelsen 2011.



Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/BarnetsReform-SSD