Integration: Travlheden rammer de sprogsvage børn

Eftermiddagsmaden er taget frem, og børn i flyverdragter og vinterjakker sidder bænket omkring bordet på legepladsen.

"Vil nogen have mælk," spørger en pædagog og viser en karton minimælk frem.

"Det der er ikke mælk. Det er en ko," udfordrer en dreng, som hurtigt får støtte fra de andre børn. Pædagogen protesterer lidt, mens børnene grinende fastholder, at det er en ko, hun holder i hånden.

Børnene omkring bordet går i Børnehaven Nyskoven i Risskov nord for Århus. De er fuldstændig klar over, at den hvide væske i kartonen er mælk.

Det er dog ikke en selvfølge, at de har styr på de mere vanskelige begreber. Omkring 35 procent af børnene er tosprogede. En del af de tosprogede og nogle af de øvrige børn har brug for, at pædagogerne arbejder med at støtte deres sprogudvikling. Det har pædagogerne hidtil haft gode erfaringer med, men det er blevet sværere, siden institutionen mistede en ansat ved en sparerunde i Århus Kommune.

Pædagogerne har fået mere travlt, og det går især ud over de sprogligt svage børn, fortæller Karen Broe, der er pædagog i Børnehaven Nyskoven og har sprogstøtte som sit ansvarsområde.

"Det er lidt ligesom at lære sprog på en banegård, hvor det larmer, og der hele tiden går nogen forbi. Når der bliver skåret ned, rammer det de sprogligt svage børn dobbelt, fordi de har mere brug for de voksne. Børnene bliver dårligere til dansk, fordi vi ikke har tid til at gøre det, som vi ved virker," siger hun.

Pædagogerne i Risskov ville gerne arbejde langsommere, så de sprogligt svage børn bedre kunne følge med. De ville gerne have mere tid til at udvikle børnenes ordforråd i hverdagen - eksempelvis ved at være meget konkrete, når de skal tage tøj på.

"Som det er nu, er vi nødt til at give mange kollektive beskeder. Vi kan sige: "Nu skal I tage tøj på." Men nogle af børnene forstår ikke den besked. De skal have at vide, at de skal tage flyverdragt, støvler og hue på. Og når de er små, forstår de det bedst, hvis vi samtidig viser dem de støvler, vi taler om," siger hun.



Flere konflikter. Karen Broe og hendes kolleger arbejder hver dag med børnenes sproglige udvikling. En del af dem har fået bevilget ekstra sprogstøtte, og derfor skal pædagogerne arbejde ekstra med deres sprog.

"I det daglige forsøger vi at følge med i, hvad de har brug for at lære. Vi tager dem fra i små grupper, hvor vi giver dem nogle af de ord, de har brug for næste dag. Hvis de for eksempel skal til fødselsdag, snakker vi om det. Så ved de, hvad det er, og de kender nogle af ordene," siger Karen Broe.

Hun vurderer, at den øgede travlhed og børnenes manglende sprogkundskaber fører til flere konflikter i dagligdagen.

"Vi ville gerne arbejde mere med at give børnene det, de skal bruge rent sprogligt til at løse konflikter, verbalt og på egen hånd. De skal klædes på til at gøre rede for deres følelser. De dansktalende kan bedre tackle dem," siger Karen Broe.

Når børnene skal lege, er det også et problem at være dårlig til dansk. Nogle børn bliver ofte hægtet af legen.

"Det er egentlig ikke, fordi de andre ikke vil lege med dem, men nogle gange er de ikke hurtige nok, og så falder de ud, fordi de ikke kan følge med i rollelegene. Så ender en tosproget på fem år med at lege med en på tre. Det må de gerne, men ikke hele tiden," siger Karen Broe, der ærgrer sig over, at hun ikke har de optimale muligheder for at forberede børnene til at klare sig godt i skolen.

"Meldingen fra lærerne er, at de kan mærke, når børnene har fået sprogstøtte. Derfor er det ekstra ærgerligt, når vi ikke kan give dem de tilbud, som ville gavne dem," siger pædagogen fra Risskov.