Integration; Små succeser i Vollsmose

"Vollsmose i forvandling," står der på et stort banner, der hænger slapt ned ad facaden på et etagebyggeri i gule mursten og beton. Parabolantennerne stirrer tomt ud i luften og venter på nyt fra Ankara og Bagdad. 70 procent af beoerne i Vollsmose har en anden etnisk baggrund end dansk, og kvarteret har derfor fået det firkantede stempel - ghetto.

Men som banneret siger, sker der noget i den store bydel ved Odense. Mens håndværkerne lægger nye mursten og skaber attraktive gårdmiljøer, er pædagogerne i daginstitutionerne ved at bygge noget nyt op.

I Børnecentret Bøgelund sidder en pædagog og seks børn i en sofa og synger "Jeg gik mig over sø og land...". Over sofaen hænger et verdenskort, og hvis børnene kigger op kan de få øje på de forskellige lande, de har rødder i - Palæstina, Algeriet, Somalia, Irak og Danmark, der er dog kun et barn i institutionen, som har rødder i den lille aflange klat over Tyskland.

Børnecentret Bøgelund er en af flere institutioner, som har forandret sig med succes og skaber bedre integration af de tosprogede børn. Børnecentret Bøgelund, som består af to stuer med børnehavebørn og en vuggestue, har flere succeshistorier at fortælle, som andre institutioner kan lære af - men det er ikke let og heller ikke gratis.

I 2001 blev Vollsmose udvalgt som kvarterløftsområde og ud over de fysiske omgivelser, skulle daginstitutionerne også have et løft. Det betød blandt andet at otte daginstitutioner blev nednormeret med 55 børn. Lederen Gerry Meleady, der oprindeligt er fra Irland og tillidsrepræsentanten Hanne Sand fortæller, at det har givet daginstitutionen et kæmpe løft. På hver af de to stuer er der nu fire børn færre end tidligere.

"Før gik meget af dagen med at undgå konflikter eller løse dem. Det var brandslukningspædagogik, og der var ikke plads til det fremadrettede arbejde," fortæller lederen.

"Nu kan vi være meget mere for det enkelte barn. Vi kan være alene med et barn ad gangen, og vi kan dele børnene op i små grupper, og dermed kan vi give en bedre sproglig stimulation frem for i de store grupper, hvor flere børn har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt," siger Hanne Sand.

Hun beskriver en dreng på tre år med sproglige problemer, som havde svært ved at komme til at lege med de andre børn. Han prøvede at komme med i legen og skubbede og slog, fordi han ikke kunne finde ud af det.

"Vi satte nogle voksenstyrede lege i gang, og han blev en del af legen. Vi legede for eksempel sanglege, hvor han skulle stå i midten og bidrage med noget, så de andre børn kunne se ham. Det gjorde, at han efterhånden oplevede større accept i gruppen, og derved steg hans selvværd. Det havde vi ikke tid til før," siger Hanne Sand.

Gennem væggen til kontoret høres lyden af børnestemmer, der skråler glade børnesange. To gange om ugen kommer en sprogpædagog i institutionen og leger med en lille gruppe børn.

Personalet i Bøgelund fokuserer meget på sproget, og opfatter det som en af de vigtigste nøgler til at skabe bedre integration - måske en lige så vigtig nøgle som den tætte kontakt til forældrene, pædagogerne har her i Vollsmose.

"Vi taler meget med børnene, vi lærer dem at udtrykke sig, sætte ord på deres følelser, og vi sørger for at udtrykke os konkret og præcis. Med danske børn kan man nævne Bamse og Kylling, og så ved de, hvad man mener, det kan vi ikke her," siger Gerry Meleady.

Hver dag kører den ene af to børnegrupper ud i naturen, og disse ture giver også rig mulighed for sprogstimulering gennem sanserne, når de lærer at sætte ord på det, de ser, hører og rører ved. Samtidig har turene også den fordel, at børnene kommer væk fra kvarteret og får nogle andre oplevelser.

Hjemmebesøg. I de små garderober af træ med navne som Mostafa og Tasmin hænger sedler oversat til Somali om et kommende musikprojekt i daginstitutionen. Daginstitutionen gør meget ud af en tæt dialog med forældrene, og den foregår langt fra kun på skrift.



I dag bliver alle forældre tilbudt et hjemmebesøg, når barnet har været i institutionen i en måned, og de fleste forældre siger ja tak.

"Vi kan tydeligt mærke forskel på at møde forældrene på hjemmebane i stedet for her, hvor alting er nyt. Vi snakker om deres baggrund, hvor de kommer fra, vi får måske at vide, at de har haft en høj stilling i deres hjemland, at de har mistet meget, fordi de er flygtet. Det er en måde at vise dem respekt på," siger Hanne Sand, der flere gange har siddet og set på familiealbums i lejlighederne i Vollsmose.

"Hjemmebesøgene er med til at opbygge en tillid til os. Barnet er det, vi har til fælles, og vi vil alle barnets bedste, kan forældrene se. Når det er første gang, forældrene skal aflevere deres barn i en daginstitution, er de usikre på, om vi kan passe ordentligt på det. Men når de først får vores tillid, kan vi komme langt med børnene. Uden tillid kommer vi ingen vegne," siger Gerry Meleady.

I institutionen bliver der også holdt forældreaftener med medbragt mad, og nogle gange laver personalet mad - for eksempel and med brun sov og kartofler, som mange af forældrene holder meget af.



STROF. I Vollmose er daginstitutionerne begyndt at arbejde efter den pædagogiske model STROF. Modellen er udviklet på baggrund af erfaringer med børn i svære livssituationer bl.a. i flygtningelejre. STROF er en forkortelse af Struktur, Tale, Ritualer, Organiserede aktiviteter og Forældresamarbejde.

Gerry Meleady forklarer, at modellen er en ramme, man kan lægge sin pædagogik ned i, og den bliver derfor ikke fulgt slavisk. Mange af børnenes forældre er traumatiseret, og det smitter af på børnene, så det er relevant at bruge modellen, selv om den oprindeligt er udviklet til børn i flygtningelejre.

"Vi er tæt på børnene, og det er vigtigt, at vi har tid til dem, og at de møder den samme voksne. Der er struktur på dagene, men vi kan ikke planlægge alle dage - en dag er der måske et barn, som bare har brug for at blive nusset af en voksen," siger Gerry Meleady.

Samtidig kan modellen også bruges af pædagogerne til at reflektere over, hvad de gør. Hvordan taler vi med børnene, har vi tid til at høre på dem?

Børnecentret Bøgelund besøger også en venskabsinstitution et andet sted i kommunen, hvor der er flere etniske danske børn. De besøger enten institutionen, eller institutionerne mødes i svømmehallen.

"Der er stor gensynsglæde, og vi føler, det er et vellykket projekt, når Ali leger med Kristian. De danske børn har selvfølgelig en sproglig indflydelse på de tosprogede børn, og de får nogle nye ord ind. Vi er nået et lille stykke, når børnene skaber kontakt, og det gælder om at fokusere på de små skridt," siger Gerry Meleady.

Lederen går rundt i institutionen for at vise de forskellige stuer frem. Han er glad for, at han kan fortælle om de små fremskridt og succeser, men han frygter, de en dag skal stoppe.

"Det vil være frygteligt at skulle gå tilbage til tiden før, vi blev nednormeret, den gang var mange i personalet udbrændte og havde kriser over, de ikke kunne leve op til deres faglighed," siger Gerry Meleady.





STROF-modellen

Struktur (S)

·Giv dagene struktur og indhold

·Sørg for at ændre så lidt som muligt

·Flyt ikke barnet

·Anvend de gode strukturer, som barnet lever i

·Tag et ledelsesansvar



Tale med barnet (T)

·Forklar barnet, hvad der er sket

·Vær fuldstændig ærlig

·Giv så indgående information som muligt med udgangspunkt i barnets alder og modenhed

·Giv barnet mulighed for at udtrykke sine oplevelser i tale, skrift, tegninger eller musik

·Tal med barnet om tiden før traumet

·Giv barnet adgang til dets historie



Ritualer (R)

·Behold og forstærk de ritualer, barnet er vant til fra tidligere

·Giv barnet mad til de sædvanlige

tider, overhold nøje de vante aftenritualer

·Sørg for at fejre fødselsdage og navnedage, spis fastelavnsboller og påskeæg, lad julen - på trods af, hvad der er sket blive en rigtig jul

·Man må opmuntre og selv skabe nye ritualer omkring det, der er sket

·Lad barnet være med i de voksnes ritualer



Organiserede aktiviteter (O)

·Hjælp børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløs-hed med ordnede aktiviteter

·Støt dem mere aktivt i deres leg indtil de magter at overtage den selv igen

·Tag vare på alle de initiativer, som børnene selv tager for at mindske lidelsen og bekæmpe ondskaben

·Hjælp dem med at organisere deres aktiviteter, så de når frem med det, de vil sige



Forældresamarbejde (F)

·Udnyt den kraft, som samarbejdet mellem flere forældre kan betyde i forbindelse med alvorlige hændelser, der rammer børn

·Styrk i kritiske situationer forbindelsen mellem daginstitu-tion, skole og forældreSkab en rutine, som indebærer, at ekstraforældremøder altid kan indkaldes med kort varsel, så snart der indtræffer en begiven-hed, som direkte eller indirekte berører mere end ét barn·Gå aldrig ud fra, at et socialvæsen eller sundhedsvæsen tager sig af sagen, men tag gerne kontakt, hvis det kan være til gavn for barnet



Teksten er skrevet af den svenske børnelæge Lars Gustafsson, og den er hentet fra hæftet "Det ka' nytte i Vollsmose - nye fortællinger om børn familier, på tværs af kulturer og om Vollsmose". Hæftet fortæller mere om de projekter, som er i gang i Vollsmoses daginstitutioner og kan downloades på:

www.odense.dk - under Børn- og Ungepolitik/publikationer