Integration: Omsorgssvigt har ingen hudfarve

Den yngste var hyperaktiv, den mellemste var meget stille, og den ældste bror var meget ansvarsfuld. De tre børn voksede op i et hjem, som nat efter nat fyldtes af farens skrig, når han havde mareridt om krigen i hjemlandet.

Det er nogle af disse mange udsatte børn, som Özlem Sara Cekic (SF) mødte, da hun arbejdede som sygeplejerske i distriktspsykiatrien på Nørrebro i København. I dag er hun ét af de to første kvindelige medlemmer af Folketinget med indvandrerbaggrund, og hun interesserer sig stadig for de mest udsatte i samfundet - nu som SF's socialordfører.

Hun mener, at alt for mange børn oplever en barndom med omsorgssvigt, uden at 'systemet' griber ind. Eller først griber ind, når det er for sent. Det gælder alle børn, men især mange børn med indvandrerbaggrund svigtes. Og hun mener, at flere børn kunne hjælpes, hvis pædagogerne i daginstitutionerne var mindre berøringsangste over for at tage den svære samtale med socialt dårligt stillede forældre med indvandrerbaggrund.

"Mange pædagoger skelner, måske ubevidst, mellem danske familier og familier med anden etnisk baggrund. Pædagogerne er meget tolerante over for familier med en anden etnisk baggrund, og de laver analyser om barnet ud fra forældrenes baggrund, som for eksempel at faderen er araber, og at han gør tingene på en anden måde. I stedet burde de sætte barnet i centrum og se på, hvorfor det opfører sig anderledes," siger Özlem Sara Cekic, som understreger, at mange pædagoger også gør det godt og sætter fagligheden og ikke mindst barnet i centrum.



Taberbarn. Özlem Sara Cekic, der har en kurdisk baggrund, sidder på sit kontor i Folketinget. Hun er gravid med sit tredje barn, og så har hun netop barslet med sin bog 'Fra Føtex til Folketinget'. Her beskriver hun blandt andet, hvordan det er at vokse op som 'taberbarn' og være tolk for sine egne forældre.

Selv har hun taget springet fra social klasse fem til Christiansborg, men hun har stadig kontakt med mange mennesker fra sit gamle miljø.

"Nogle familier får en friplads i en daginstitution, og selv om forældrene kun afleverer deres barn to gange om ugen, er der ingen pædagoger som reagerer. Jeg mener, det er et klart faresignal, hvis børnene kun er i daginstitution et par gange om ugen, fordi det ofte er nogle af de dårligst stillede familier, som får en friplads. Og børnene fra disse familier har behov for rammer og struktur," siger Özlem Sara Cekic.

Ifølge hende er børnene ikke hjemme fra børnehave, fordi forældrene tager dem med i skoven eller i Zoologisk Have.

"Nogle forældre orker ikke at stå op om morgenen, og mens forældrene sover, passer børnene sig selv med en Nutella-mad foran tv'et. I nogle familier kan forældrene ikke overskue hverdagen, nogle har psykiske lidelser, andre føler sig måske isolerede, og mange har økonomiske problemer," siger hun.



Brian og Ahmed. De samme problemer har mange socialt udsatte danske familier også, men Özlem Sara Cekic mener, det ligger mere naturligt for pædagogerne at tage den svære samtale med Brians mor end med Ahmeds.

"De professionelle skal sætte fokus på de sociale problemer og glemme børnenes baggrund. Deres etniske baggrund er ikke et problem i sig selv. Derimod er sindslidelser, vold og misbrug problemer, som forældrene kan få hjælp til at løse, hvis vi vil gribe ind," siger hun.

"Når forældrene afleverer børnene uden frakke på om vinteren, eller uden de har fået morgenmad, handler det ikke om kulturforskelle. Så kan det handle om omsorgssvigt, og så skal pædagogerne tage samtalen med forældrene. Hellere en samtale for meget end en for lidt," fastslår Özlem Sara Cekic.

Folketingspolitikeren understreger samtidig, at pædagogerne aldrig må gå på kompromis med at underrette de sociale myndigheder, hvis de mener, der er tale om omsorgssvigt.



Tolk til samtale. Den svære samtale kræver, at der er to mennesker, som taler det samme sprog, og det er ikke altid muligt, når forældrene kommer fra et andet land. Men det må ikke blive en undskyldning for lade være, mener Özlem Sara Cekic.

"Mange steder bliver tolke ikke prioriteret, og når man endelig får en tolk, skal man samle op på alt for mange ting. Ofte bliver der også holdt forældremøder, hvor forældrene ikke forstår, hvad der bliver sagt," siger Özlem Sara Cekic og pointerer, at man under ingen omstændigheder må bruge børnene som tolke, fordi det er meget svært for et barn at være formidler af svære budskaber.

Hun mener, det er positivt, hvis pædagoger er tolerante mennesker, som er interesserede i børnenes og forældrenes baggrund. Men når det handler om at give børnene den bedste opvækst, vil hun hellere have, at pædagogerne helt ser bort fra børnenes etniske baggrund.

"Der er ingen forskel på, om børnene kommer fra en dansk, kurdisk eller arabisk familie. Det er under alle omstændigheder barnets tarv, som skal sættes i centrum," siger Özlem Sara Cekic.