Integration; "Man skal være klar i hovedet, varm om hjertet og kold i røven"

Et par hundrede glade børn, ansigtsmaling og hoppepuder. Atmosfæren er fin. Tahir Canbek, de andre pædagoger og børn i fritidsklubben Ragnarok er på sommerudflugt. Tahir ser fodbold med en 17-årig dreng i klubben, en velfungerende gymnasieelev fra Afrika.

"Pludselig begynder han at græde voldsomt. Han fortæller, at hans bedstemor er blevet skudt foran øjnene på ham. Der er ingen anledning! Store tårer triller ud af øjnene på ham, og han er ikke til at stoppe. Mange gange er det svært at se, hvor meget de bærer rundt på, og hvad det er, der udløser en reaktion."

Tahir Canbek er afdelingsleder i de syv væresteder, der tilsammen danner fritidsklubben Ragnarok i Vollsmose. I Vollsmose bor 4.000 børn og unge, og omkring 1.000 af dem er medlemmer i Ragnarok. Stort set alle er af anden etnisk herkomst end dansk.

"Nogle af de her børn mister slægtninge hjemme hele tiden. Vi har eksempler på børn, der har mistet ti famliemedlemmer på en gang," siger Tahir Canbek.



Hverdagen i Ragnarok. På Vollsmose Allé i kælderen af det lokale butikscenter arbejder Tahir Canbek. Der er skydevægge mellem de store rum, fjernsynsstue, IT og diskotek. Spredte sofagrupper, køkken med bar og et billardbord i midten af rummet. Alt er koboltblåt. Fotos af drenge med sejrssikre smil og billardkøer hænger på væggene sammen med tegnede flag fra de fleste lande i verden.

Samtlige børn og unge og halvdelen af de 18 ansatte kommer fra mellemøstlande. Tahir Canbek er pædagog og har arbejdet i Ragnarok siden 1988.

"I løbet af ugen forsøger vi at tage ud af Vollsmose, når vi skal flyve med drager, på sejlture i optimistjolle, i skøjtehallen eller på fisketur. Ungerne skal opleve, at der findes et dansk samfund udenfor," siger han.

"Vi ser flere unge, der har det psykisk dårligt, fordi hele familien har det dårligt. Derhjemme kommer krigen konstant ind gennem parabolen. Måske er mor deprimeret, og far opfører sig voldsomt. Det er hårdt for de unge at være sammen med familien hele tiden, og derfor kommer de ned i klubben for at se MTV og Champions League på storskærmen. Man kan se, hvordan de puster ud og slapper af i sofaerne. Men de siger ikke noget til os om, hvad der foregår derhjemme."



Traumer er tabu. Traumerne er svære at få øje på, når de unge ikke vil tale om problemer i familien. Fars søvnløse nætter og mareridt. Flashbacks, når oplevelserne kommer tilbage. Mor bliver mere træt og depressiv og orker ikke at deltage i børnenes liv. Eller tilværelsen i det hele taget.

"Når barnet ikke kommer i skole, er det ikke kulturelt betinget. Forældre fra Mellemøsten vil også gerne have, at deres børn får en uddannelse og klarer sig godt. Det er et tegn på, at familien har det psykisk rigtigt dårligt og isolerer sig eller bare ikke magter at stå op om morgenen," siger Tahir.

Ifølge Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre er depression, koncentrationsbesvær, angst, irritabilitet og vredesudbrud, søvnbesvær og mareridt de hyppigst forekomne symptomer på traumer eller Post Traumatic Stress Disorder kaldet PTSD. For børn får det konsekvenser for deres kognitive og sociale indlæring.

"På en tur havde vi en dreng med, som blev ved med at råbe højt. Jeg bad ham holde op, men han løb fem meter og råbte igen. Jeg kunne se på drengen, at han forstod og accepterede det, han fik besked på. Men det kunne ikke sidde fast. Børn med traumer kan ikke samle sig om en bog i fem minutter." siger Tahir Canbek.

Det kan være svært at få øje på symptomerne på PTSD, men Tahir og hans kolleger holder øje med, når et barn mærkbart ændrer adfærd. Barnet kan begynde at isolere sig fra sine kammerater, fordi der er meget at tænke over, eller det kan blive aggressivt og opsøge konflikter konstant.

"Hvis et barn hopper fra konflikt til konflikt, så er der er noget galt. Hvis det fortsætter over en periode, laver vi en pædagogisk observation," siger Tahir Canbek.

Børnene kan leve med familiens traumer i flere år, både fordi de skjuler det, men også fordi det er svært at kurere PTSD. Først når byrden bliver for tung, vælter det ud af dem. Mange børn spiller en dobbeltrolle. De holder facaden om, hvad der foregår derhjemme, og hjemme forsøger de at hjælpe forældrene med deres byrder.



Sådan skaber man en kriminel. Pædagogerne i Ragnarok deler viden om familien med socialrådgivere, lærere og pædagoger, så hele familien kan få hjælp, fordi det er hele familien, der bliver ramt af traumer. Og det kan være akut.

"Det kan være børn, der er stukket af hjemmefra i nogle dage. Så får barnet mad, og så taler vi om, hvad der sker, og hvad der skal ske. Forhåbentlig løser vi det i samarbejde med forældrene og den unge. Men det er sket, at vi er kørt på døgninstitution om aftenen," siger Tahir Canbek.

Ragnarok betyder verdens undergang og genopståen. Og det er den proces, som Tahir Canbek og hans kolleger forsøger at bidrage til. Han begynder at se tidligere medlemmers børn komme i Ragnarok. Han ser andre komme i fængsel, og selvfølgelig er det hårdt.

"Når man arbejder med flygtningebørn, handler det om at være professionel. Man skal være klar i hovedet, varm om hjertet og kold i røven for at være her," siger Tahir.

"Hvis man bladrede journaler fra fødsel til det 18. år igennem for alle unge flygtninge, der sad i fængsel, så ville man kunne læse historien om, hvordan og hvorfor et menneske kommer i fængsel. Man kan undre sig over, at danske soldater, der har været i Irak i seks måneder, kommer hjem til krisehjælp og intensiv psykologbehandling, mens børn og forældre, der har været forfulgt det meste af livet, ikke har krav på hjælp."