Integration; Flygtninge venter flere år på behandling

Flygtningenes krigstraumer kan behandles, hvis man griber ind i tide, og det gør man på Rehabiliteringscentre for Torturofre (RCT).

Men i Region Syddanmark er ventetiden til behandling på regionens tre RCT-centre mere end et år. Lige nu er 137 flygtninge i behandling, mens 301 venter på behandling. Derudover venter endnu flere på visitation, og derfor ved man endnu ikke, om de skal behandles eller ej.

"Tiden læger ikke alle sår. Traumet bliver alvorligere eller en kronisk tilstand. Fars traume kan smitte hele familien, og det har forfærdelige konsekvenser for familiens harmoni, når far eller mor konstant har stærke smerter eller ikke kan sove om natten," siger Niels Krustrup, der er leder RCT-Jylland i Haderslev - den ene af Region Syddanmarks tre centre.

Hvis mor og far har traumer fra krig, tortur eller flugt, rammmer det børnene dobbelt, fordi forældrene har svært ved at huske eller koncentrere sig. De kan også være hyperårvågne eller depressive. Mange lider af søvnløshed eller mareridt, og det kan ske, at de er opfarende, aggressive og reagerer uventet overfor børnene. Familien bliver et utrygt miljø for barnet, og det kan ende med omsorgssvigt.

Med tiden vil børnene måske tage ansvar for familien, eller de kan spejle forældrenes adfærd og blive udadreagerende. På grund af traumerne isolerer familien sig ofte, og for børnene kan den skæve start køre dem ud på et sidespor.

"Mange konflikter med 2. generationsindvandrere udspringer af det her. Familierne isolerer sig, fordi de ikke kan fungere i samspil med andre, og børnene kommer galt fra start. De ender med at blive marginaliserede," siger Niels Krustrup.



Flere penge på vej. Fordi mange familier skammer sig eller ikke ved, at de kan få hjælp, går der ofte lang tid, før familien overhovedet erkender, at de skal have hjælp.

"Jeg har mange kvaler over den skide venteliste! Det er så hårdt, at jeg gang på gang må fortælle en mand, der har kæmpet sig frem til at ville i behandling, at han skal vente i lang tid endnu," siger leder af RCT-Fyn, Vibeke Hallas.

RCT-Fyn, der også hører til i Region Syddanmark, har haft ventelister på helt op til tre år, siden centret åbnede i 2003.

Allerede dengang var amtet ifølge daværende formand for social- og psykiatriudvalget i Fyns Amt, Ib Dalsfledt (DF) opmærksom på problemet, men de fornødne penge udeblev på grund af diskussion om, hvem der skulle betale regningen: Kommune, stat eller amt. Fyns Amt tabte slaget og skulle betale regningen for udvidelsen af pladser på RCT-Fyn, men udvidede ifølge Vibeke Hallas med det halve af, hvad der reelt var brug for.

Regionsformand Carl Holst (V) kalder ventelisterne "helt uacceptable". Derfor er der bevillget to millioner kroner til området i 2008 og to millioner kroner i 2009, der skal udrede problemets omfang og nedbringe ventelisterne.

Vil to millioner få ventelisterne i bund?

"Nej, det vil det ved gud ikke," siger Niels Krustrup fra RTC-Jylland, som har et årsbudget på otte-ti millioner kroner. De to millioner ekstra til deling mellem Region Syddanmarks tre traumecentre vil give otte-ti pladser mere.

"Vi har behov for langt flere pladser. Men man er også nødt til at etablere målrettede tilbud til gruppen. I behandling er de stadig sårbare, derfor bør der være aktivitet, sprogtilbud og uddannelse, hvor man tager hensyn til deres lidelser. Børnene ville have gavn af skolepsykologisk rådgivning, og eksempelvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skal have mere specifikke tilbud til børn. I dag er der ikke ressourcer nok til de her børn, så de ender med at skulle beskytte sig selv," siger Niels Krustrup.



Hvad kan man gøre

- Snak med barnet om forældrene - og med forældrene om barnet. Barnet har behov for samtaler, hvor barnets behov og oplevelser er i fokus.

- Tag ansvaret fra barnet. Barnet skal vide, at det er udenfor barnets rækkevidde at hjælpe forældrene, så de bliver raske.

- Det er ikke din skyld! Når mor og far reagerer voldsomt eller bliver depressive i perioder, handler det om "syge pletter!" hos forældrene. Ikke barnets opførsel.

- Generalisering er vigtig for at barnet forstår, at det der er galt, ikke kun rammer hudfarve, et bestemt folk eller barnets familie.

- Hav fokus på barnets oplevelser! "Jeg ved, at mor har ligget på sofaen i lang tid, og jeg tænker på, hvordan du har haft det imens?"

- Bryd tabuet! Bekræft over for barnet, at det er ok, hvis barnet ikke vil snakke om forældrenes tilstand lige nu - det sker tit for andre børn.

Teksten er lavet i samarbejde med Edith Montgomery, forskningschef for Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre.



Nyttige links

www.traume.dk

www.rct.dk

www.rct-fyn.dk