Integration: Dårlige normeringer skader sproget

Sproget står højt på dagsordenen i landets kommuner - ikke mindst i byer, der har mange tosprogede familier. Der er indført sprogscreening for treårige, og pædagogerne har fået redskaber til at tackle udfordringen med at lære alle børn et godt dansk. De øver rim og remser og sætter ord på alting for at udvide børnenes begrebsverden. Men det er svært for de professionelle at yde den nødvendige støtte.

Nogle kommuner har skåret ned på personalet, så hverdagen er blevet mere stresset. Det går ud over de sprogligt svage, der har brug for voksne, som kan være med til at udvikle sproget i hverdagen. Sådan lyder vurderingen fra pædagoger rundt om i landet, viser en rundringning til fem institutioner.

"Vi arbejder med at udvikle børns sprog hele tiden, men vi kan ikke nå at gøre det, vi vil og skal. Vi har 85 procent tosprogede børn, og en del har brug for sprogstøtte, men vores normering er den samme som alle andre institutioner i byen," siger Kate Brun, souschef i Børnehuset Perlen i Københavns Nordvestkvarter.

Hun ville ønske, hun oftere kunne tage et enkelt barn ud af børnegruppen.

"Hvis vi tager én fra, mangler der en pædagog til de 19 andre. Og ti af dem har måske også brug for støtte," siger Kate Brun.

Konsekvensen er, at børnene får et dårligere udgangspunkt for at klare sig i skolen, mener inspektør Michael Olesen fra Grundtvigsskolen, der aftager børnene fra Perlen.

"Mange kommer til at tale og læse perfekt dansk, men de har et fattigt begrebsapparat og et lille ordforråd. Det hænger sammen med, at de ikke får den nødvendige sprog-stimulering derhjemme. Derfor er børnehaven det eneste sted, de kan få det," siger Michael Olesen, der dog har oplevet en positiv udvikling i de seneste 20 år.

"Nu går stort set alle tosprogede i børnehave, og det kan tydeligt mærkes, når de kommer i skole. I dag er der ingen, som slet ikke kan tale dansk," siger han.



Bedre normering i Vollsmose. I Odense, Frederikshavn og Kalundborg er der også områder, som er præget af tosprogede. Også her ønsker pædagogerne mere tid til at støtte børnenes sprogudvikling.

"Vi ville gerne have mere tid til at tage dem fra i små grupper, men samlet giver vi børnene et godt tilbud. De børn, der skal i skole, går i en sprogskole, hvor vi har en årsplan, der sikrer, at de kommer hele vejen rundt om begreberne," fortæller Julie Tvilling Jensen, der er afdelingsleder i Børnehuset Hånbæk i Frederikshavn.

I Vollsmose i Odense tog man for omkring syv år siden konsekvensen af, at børnene lærer bedst dansk, hvis de voksne har tid til at tale med dem. Derfor fik en række institutioner bedre normeringer.

Det er en stor fordel, fortæller pædagog Aase Thorstensen, der er sprogansvarlig for børnegrupperne i Børnehaven Slåenhaven.

Hun har blandt andet tid til at dele børnene op i mindre grupper.

"Vi laver bevægelse, øver rim og remser eller læser eventyr. Mange af de tosprogede børn får ikke læst historier af deres forældre, så det er nødvendigt for at udvide deres begrebsverden," siger hun og fortæller, at indsatsen bærer frugt.

"Når vi har 15 børn i stedet for 20, kan vi i sagens natur bedre nå rundt til hvert enkelt barn. Det betyder, at børnene lærer hurtigere dansk, og meldingen fra skolerne lyder også, at børnene er blevet mere skoleparate," fortæller hun.



Børnehaven tager diskussioner. De seneste måneder er der imidlertid opstået usikkerhed om, hvorvidt institutionerne får lov til at beholde normeringerne. Kommunen skal spare, og den ekstra bevilling i Vollsmose er i farezonen.

Det ville dog være et dumt sted at spare, mener Olav Rabølle Nielsen, der har været skoleleder på Humlehaveskolen i Vollsmose i 28 år. Han har været med til at modtage masser af børn fra institutioner med både gode og dårlige normeringer.

"Vi kan mærke, at institutionerne yder en væsentligt mere kvalificeret førskoleindsats. Børnene er mere sprogligt parate nu," siger skolelederen.



Sproget skal udvikles hele livet. Anne Holmen, professor i tosprogethed og dansk som andetsprog på DPU, mener, at det nærmest er håbløst at yde en serøs sprogindsats, hvis normeringerne er for dårlige.

"Børnene skal være i et læringsmiljø, der kan udvikle dem, så de senere kan klare sig i skolen. I børnehaven skal de være sammen med voksne, der er ordentlige samtalepartnere. Det kræver, at de har tiden til det, og at de voksne ved, hvordan man går i dybden med samtalen. Hvis man er alene med 15 børn, er der ikke tid til meget andet end at tage de børn op, der falder, og snøre deres sko," siger Anne Holmen.