Institutioner holder oftere lukket

Når kommunalpolitikerne leder efter besparelser på budgetterne, kaster de oftere og oftere deres blik på institutioner, der holder åbent i ferier og på hverdage mellem helligdage.

En undersøgelse fra BUPL viser, at flere og flere kommuner vælger at holde lukket i institutioner på de stille dage for at spare. Eksempelvis er antallet af lukkedage i børnehaver det seneste år steget med 20 procent på landsplan, viser undersøgelsen, der omfatter 158 af landets 275 kommuner.

I dag vælger mere end tre ud af fire kommuner at holde såkaldte lukkedage i børnehaverne, mens tallet inden for SFO- og vuggestueområdet er fire ud af fem.

Samtidig viser nye tal fra Danmarks Statistik, at også de daglige åbningstider er blevet indskrænket. De seneste tre år er der skåret fem procent af åbningstiderne. Dertil kommer, at antallet af kommuner, der kan tilbyde pasning efter 17.30, også er faldet - fra 82 til 67, oplyser Projekt Børnepasning, som består af 21 organisationer på arbejdsmarkedet.



Ønsker fleksibilitet. Åbningstiderne bliver beskåret på både den ene og den anden led, selvom regeringen arbejder for mere fleksible åbningstider i institutionerne. Således skal en arbejdsgruppe under Socialministeriet undersøge, hvordan åbningstiderne kan gøres mere fleksible, skrev ministeriet i en information til pressen i slutningen af juni, efter at kommuneforhandlingerne var afsluttet.

Ved samme lejlighed meddelte socialminister Henriette Kjær (K), at der ikke skal spares på dagtilbudsområdet i kommunerne.

Men det vil ske alligevel, vurderer Bjørn Dahl (V), der er formand for Børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening.

"Der bliver færre børn i førskolealderen, så i mange kommuner bliver man nødt til at skære i udgifterne. Hvis regeringen ønsker udvidede åbningstider, bør den kompensere kommunerne," siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialminister Henriette Kjær, der er på ferie i udlandet.



Køb af ekstra tid. Bjørn Dahl tilføjer, at han godt kan forstå, at mange kommuner vælger at finde besparelserne ved at holde lukket på de stille dage.

"På dage som fredagen efter Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag, mellem jul og nytår eller i påsken er der som regel ikke ret mange børn i institutionerne. Derfor kan jeg godt forstå de politikere, som vælger at lukke der frem for at skulle skære i grundnormeringen," siger Bjørn Dahl, der er borgmester i Roskilde.

Generelt er behovet for pasning på såkaldt skæve tidspunkter begrænset, tilføjer han - også i det daglige.

"I vores kommune bliver vi for eksempel ikke bestormet af forældre, der har brug for at få deres børn passet om aftenen. Det kan hænge sammen med, at mange forældre har fri, når institutionerne holder lukket. Man sørger for eksempel for at tage omsorgsdage sammen med børnene. Det er en mulighed de fleste mennesker har i dag," siger han.

Hvis institutionernes åbningstider skal udvides, bør man åbne for brugerbetaling, lyder forslaget fra Roskilde-borgmesteren.

"De få forældre, som har behov for at få deres børn passet for eksempel om aftenen, må købe sig til den ekstra pasning. Det er en bedre løsning end at tvinge kommunerne til at smøre pædagogerne ud i et tyndere lag over en længere dag," siger han.



Vrede forældre. Den melding vækker harme hos forældrene. Henriette Bjergvang, der er formand for Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner, FOLA, mener, at kommunerne har skåret mere end rigeligt i åbningstiderne.

"Det holder ikke, at man kan bruge omsorgsdage sammen med børnene, hvis institutionen er lukket. Mange forældre er afhængige af at have de dage, hvis børnene er syge eller skal til lægen. Og det er altså ikke altid, at børnene vælger at blive syge dagen efter Kristi Himmelfartsdag. Samtidig skal mange forældre tage hensyn til kollegaerne på arbejdspladsen som måske også gerne vil have mulighed for at tage én fridag og få fire feriedage i træk," siger Henriette Bjergvang.

Hun afviser også tanken om, at forældre skal betale ekstra, hvis de vil have passet deres børn om aftenen.

"Hvorfor skal kassedamen betale mere end andre for at få passet sit barn bare fordi hun arbejder til klokken 20 om aftenen," lyder argumentet fra formanden, der repræsenterer omkring 200.000 danske forældre.

Hun er dog enig med Bjørn Dahls vurdering af behovet for udvidede åbningstider.

"Det er sikkert rigtigt, at det kun er få forældre, som ikke kan organisere sig ud af problemerne. Men netop derfor bør kommunerne også kunne tilbyde pasning til dem. Det kan ikke belaste budgetterne ret meget," siger hun.