Ingenmandsland

Pigerne tæsker skrupelløst drengene i pool, og drengene vrider sig ugenerte med pigerne på dansegulvet. Ungerne i Fritidscentret Vognfjederens juniorklub tænker endnu ikke på kønsroller eller på at score hinanden, men nyder det endnu ukomplicerede kammeratskab kønnene imellem. De er mellem 12 og 13 år, og var det ikke for Gentofte Kommunes nye tredelte klubstruktur med fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub, gik de allerede i ungdomsklub sammen med unge på op til 18 år. Det synes 12-årige Carina er for stort et spring.

»Dem fra ungdomsklubben er meget ældre end os, og de synes nogle helt andre ting er sjove. De blærer sig med, at de har drukket øl eller røget en halv cigaret, og en pige fra ungdomsklubben fortæller altid om, hvor stiv hun var i weekenden. "Så var jeg i byen, og næste dag hang mine trusser oppe i træet, og jeg ved ikke, hvordan de kom derop, for jeg var så stiv," siger hun,« fortæller Carina.

Hverken hun eller hendes jævnaldrende veninder i klubben har prøvet at drikke, men de er altså over den alder, hvor det er sjovt at lægge perlerækker eller dryppe stearin.

»Det gjorde vi i fritidsklubben, men det er virkelig kedeligt nu,« siger Carina med så himmelvendte øjne, at jeg er overbevist om, at det ville være ren tortur, at bede hende lave et stearintryk.



Synlige voksne. I juniorklubben skal pædagogerne helst ikke bede de unge lave noget som helst, men bare hyggesnakke med dem i sofahjørnet, være der til at åbne for musikrummet, vise dem et trick på symaskinen eller sælge dem en pose slik i baren.

»Som klubpædagoger er vores opgave at engagere de unge i det, de selv synes er sjovt. Og ved de ikke lige, hvad det er, skal vi give dem muligheden for at prøve ting af, som det kunne være,« siger Eugen Jovcevski, der er leder af Fritidscentret Vognfjederen, hvor børnene blandt andet kan prøve at bokse, sy teaterkostumer, lege med multimedier, indspille deres egen musik, dyste i bordtennis og pool eller skate udendørs.

Fra januar 2003 har det kun to år gamle fritidscenter hver mandag og onsdag aften kørt med juniorklubordningen, der findes i forskellig form i Gentofte Kommunes i alt ni fritidscentre. Tilbuddet læner sig op ad kommunens nye Børne- og Ungepolitik og dens værdier om synlige voksne og mere medbestemmelse til unge. Tredelingen af klubstrukturen skal nemlig sikre, at de unge får et klubtilbud, der er særligt målrettet deres aldersgruppe - for juniorklubbens vedkommende de 12 til 13-årige 6. og 7.-klasses elever. Fra august 2003 vil Vognfjederens juniorklub også være åben fredag eftermiddag og dermed udvide åbningstiden fra seks til de maksimale ni timer.

»Vi lægger timerne både eftermiddag og aften for at sikre, at de unge føler sig velkomne i både fritidsklubben og ungdomsklubben, for det er jo netop det spændingsfelt, de unge befinder sig i. De har stadig hang til at lave julegaver og halskæder, som de små laver om eftermiddagen i fritidsklubben, men som er dybt pinligt i ungdomsklubben. Og samtidig har de behov for at løsrive sig fra de stille sysler og få noget luft under vingerne. Bare en lille ting som at slentre ned ad Strøget efter en biograftur med klubben og uden mor i hånden er en spændende oplevelse for dem,« siger Eugen Jovcevski, og Søren på 12 år giver et eksempel på, hvordan det er anderledes at færdes i byen uden forældrene.

»Når jeg går på gaden sammen med mine kammerater, kan jeg kommentere de andre, vi ser, men mor ville nok ikke synes om, at jeg sagde "fuck, hvor er han grim ham der",« siger han.



Blød overgang. Juniorklubberne er blevet etableret i Gentofte Kommune efter et bevidst ønske fra klubberne om at skabe en blødere overgang fra fritidsklub til ungdomsklub.

»Både børn og forældre er glade for den langsomme tilvænning til ungdomslivet, vi kan understøtte ved at lave en særskilt juniorklub. For eksempel kan vi sikre, at de yngste aftenklubmedlemmer ikke "presses" ind i ungdomskulturelle mønstre, med blandt andet alkohol og rygning, som er mere almindeligt blandt de 14 til 18-årige,« siger Eugen Jovcevski, der i sin karriere som klubpædagog tidligere har oplevet, at 12-årige dropper ud af klubben, når de skal starte i ungdomsklubben.

»De føler sig kvast af de ældre unge, der ofte dominerer kulturen her. Men med en struktur, hvor de tidligt unge starter senere i ungdomsklub, er alders- og interesseforskellen ikke så stor, så det er lettere at tilpasse klubbens tilbud til medlemsgruppens behov. Desuden vil medlemmerne ikke blive træt af ungdomsklubben så hurtigt, som hvis de var startet med at komme i klubben allerede som 12-årige,« mener Eugen Jovcevski.

I Gentofte Kommune går 90 procent af 4. klasserne i dag i fritidsklub, mens dækningen på junior- og ungdomsklubområdet kun er på 32 procent.



Klubben som praksisrum. Kun cirka en tredjedel af de unge i Gentofte fortsætter i ungdomsklub, men det tilskriver ungdomsforsker og lektor ved Københavns Universitet Sven Mørch en naturlig afgang. Han mener ikke, man nødvendigvis bør fastholde unge i en klubstruktur, de måske er vokset fra.

»Unge i dag har ikke brug for så meget styring som tidligere. De 12 til 13-årige ved meget bedre, hvem de selv er, fordi de både hjemme i familien og i skolen oplever at kunne bestemme over deres eget liv. De voksne accepterer dem som den person, de er, og for det, de kan. Det giver dem frihed til at udvikle sig, og det er derfor, vi får så afsindigt morsomme og forskellige unge i modsætning til tidligere tiders knudebørn, der tilpassede sig læreres og forældres strenge krav,« mener Sven Mørch.

Ifølge ungdomsforskeren er spørgsmålet for den 12 til 13-årige ikke så meget det traditionelle "hvem er jeg?", som "hvad kan jeg bruge verden til?". Og verden synes fuld af muligheder.

»Unge i dag kan jo både engagere sig i sportsgrene, i skolen, i musik eller de kan være politisk aktive. Og det behøver ikke nødvendigvis være i en klubstruktur,« siger Sven Mørch, der dog påpeger, at klubben er særlig vigtig for de 10-20 procent af de danske unge, som ikke finder sig til rette i skolen.

»Alligevel er klubben først og fremmest et tilbud til alle unge, og det er derfor klubpædagogens opgave at møde det enkelte barn og se på, hvor stor en grad af frihed eller struktur barnet har brug for i udviklingen af sin egen person,« siger Sven Mørch, der derfor finder det problematisk at inddele de unge efter alder, sådan som det sker i Gentofte Kommunes tredelte struktur.

»Det engagement de unge har i en bestemt aktivitet følger jo ikke nødvendigvis deres alder, og jeg vil argumentere for, at man bedre kan fastholde de unge i klubstrukturen ved at rette fokus på de aktiviteter, der interesserer børnene i ungdomsklubben, end ved at lave en decideret aldersinddelt struktur,« siger han.

Han mener, at man i stedet for at lave juniorklubber kunne omdanne ungdomsklubstrukturen til det, han kalder et praksisrum.

»Det er ikke nok at have et snedkerværksted eller en knallertkælder i klubben. Man må også se på de unge, som kommer i rummene. I hvilke praksisser ligger deres engagement, og hvordan kan man styrke dem i at dyrke dem,« siger Sven Mørch, der mener, at engagement er kernen i tilværelsen.

»Mister du dit engagement, så sætter du dig ned og ryger en fed, og det er derfor, idoler som David Beckham og hustruen fra Spice Girls er så gode forbilleder for de unge. De unge lærer, at man ikke bare kan sidde hjemme og drømme sig til at blive fodboldstjerne eller Pop Star. Det kræver knokkelarbejde og engagement at blive til noget i verden,« siger han.



Unges sikkerhedsnet. Puk Kejser er underviser og pædagogisk konsulent i Ungdomsringen, en erfaren praktiker og tidligere forstander for Landsklubuddannelsen. Hun er meget positiv overfor klubtilbud, der tilgodeser de komplicerede 12-13-åriges særlige behov.

»Når børnene når 12-årsalderen er det, der trækker, jo ikke puslespil i klubbens eftermiddagslummerhede, men mere aktiviteter som fodboldkampe, en tur i biografen, et pyjamasparty, en overnatning i klubben eller et ungdomsdiskotek,« siger Puk Kejser.

Selvom det er de samme aktiviteter, der udspiller sig i ungdomsklubben, mener hun, at man gør de unge en bjørnetjeneste ved at lade dem hænge ud med unge på op til 18 år.

»En femårig kan jo i timevis sidde musestille på sin storebrors ungdomsværelse, men det tilgodeser jo ikke det lille barns behov. Det ville være som at smide de unge på 12-13 år for løverne at kaste dem ud i en ungdomsklubkultur, hvor de 16-18-årige vil stille helt andre krav til deres seksualitet, end de er vant til fra deres jævnaldrende,« siger Puk Kejser, der vurderer at 10-20 procent af fritidsklubgængerne ikke går videre i ungdomsklub, fordi de er foruroligede over pludselig at være de yngste.

Hun understreger dog, at juniorklubben nok skal være en særlig struktur, men ikke en adskilt verden.

»De unge ville jo også stå i stampe, hvis ikke de fik lov at snuse til det liv, der venter dem i ungdomsklubben. I juniorklubben kan pædagogen tage udfordringen op og samtidig være børnenes sikkerhedsnet, når de skal prøve kræfter med en ny verden med kæresteri, fester og pengeforbrug,« siger Puk Kejser.



Poptøset som mig. Pædagogerne i Fritidscentret Vognfjederen står parat til at gribe juniorerne, hvis de skulle falde på ungdomslivets usikre ben. De tager frivilligt en vagt på byens ungdomsdiskotek, hvor også de ældre børn fra lokalområdet kommer. De arrangerer sportsstævner, hvor medlemmerne kan møde unge fra Gentoftes andre juniorklubber. Og de tager ungerne med i biffen i København eller til fodboldkamp, hvis det er det, medlemmerne har lyst til. Vognfjederens tredeling betyder ikke vandtætte skotter mellem aldersgrupperne, forsikrer klubassistent Thomas Johannsen.

»Den ene dag kan juniorerne være i eftermiddagsklub og tegne og male, mens de den næste uge er på skiferie med ungdomsklubben. Juniorklubben er en forberedelse til ungdomsklubben, så vi lukker os jo ikke inde i en fast struktur. Vi bryder den hele tiden ved at lave fælles arrangementer, men undgår problematikken, at de yngste føler sig nedtromlet af de store, og at de store føler, at de skal babysitte på de små,« siger Thomas Johannsen.

Ikke bare pædagoger, forældre, men også børnene selv er begejstrede for den nye klubstruktur i Gentofte Kommune.

Selvom 12-årige Mia både spiller håndbold og holder af en hjemmeaften med mor og far, hænger hun i juniorklubben hver mandag og onsdag. Hun synes især, det er fedt, at klubben har åbent om aftenen.

»Det er hyggeligt at følges hjem i mørket,« siger hun.

Til håndbold møder hun andre unge, og i klubben er hun mest sammen med Christina fra hendes klasse på Munkegårdsskolen.

»Det er nok, fordi hun er sådan lidt poptøset som mig, og så kan hun også godt lide at skrue højt op for musikken og danse helt vildt,« siger Mia.

I aften er Søren den eneste i juniorklubben, som går på Dyssegårdsskolen, og han synes, det er fedt at møde andre jævnaldrende end dem fra klassen.

»Den bedste oplevelse var, da vi overnattede hernede. Vi sov slet ikke, og jeg lærte alle de andre meget bedre at kende,« siger han



Ny klubstruktur i Gentofte

I Gentofte Kommunes ni fritidscentre har Børne- og Skoleudvalget etableret en tredelt klubstruktur med virkning fra januar 2003. Juniorklubberne etableres primært ud fra de hensyn og præmisser, der gør sig gældende i det enkelte fritidscenter, og formålet er at sikre en blid overgang fra fritidsklub til ungdomsklub. Taksten i juniorklubben er højere end i ungdomsklubben på grund af bedre normering. Der er tre klubpædagoger hver aften i juniorklubben.

Takster og normeringer i Fritidscentret Vognfjederen:

Fritidsklub for 4.-5. klasse: 700 kroner per måned og 150 børn.

Juniorklub for 6.-7. klasse: 250 kroner per måned og 40 større børn.

Ungdomsklub for 8.-10. klasse: 100 kroner per måned og 60 unge.

Det har været udgiftsneutralt for Gentofte Kommune at oprette juniorklubpladserne, da man har valgt at konvertere pladser og lade forældrebetalingen stige i de nye tilbud.

250 kroner er mange penge for seks til ni timer i klub, men klubleder i Vognfjederen Eugen Jovcevski mener, at pengene går direkte til brugerne.

»Vi kan jo lave mange flere, meget billigere ture ud af huset med de flere penge,« siger han.

Se mere om modellen på http://www.gentoftekommune.dk. På hjemmesiden http://www.bugpol.dk kan du finde oplysninger om Gentofte Kommunens nye Børne- og Ungepolitik, som bliver til i dialog med børnene og de unge.