Ingen tid til tilknytning

Sproget er i fokus i de små børns liv, for det er i vuggestuen, at grundlaget for den senere sprogudvikling lægges. Små børns sprogtilegnelse handler om alt muligt andet end sprogstimulering og sprogtest og er mest af alt afhængig af, om børnene får tilfredsstillet deres tilknytningstrang ved tæt kontakt til en voksen.

Men det kniber det gevaldigt med. For i mange vuggestuer har børnene simpelthen for lidt kontakt med en pædagog i løbet af en dag, viser de foreløbige resultater af ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansens forskning i fire vuggestuer. I øjeblikket er han i gang med at lave en undersøgelse, hvor han fra klokken syv om morgenen til klokken fem om eftermiddagen følger nogle børn, som han hverken fortæller forældre eller pædagoger, hvem er.

"På minutter og sekunder skriver jeg ned, hvor meget interaktion de børn har med en pædagog i løbet af en dag. Når man tæller sammen og trækker bleskiftesituationen fra, er vi, når det er ringest, nede på cirka tre minutter i timen for et barn på 14 måneder. Jeg har blandt andet observeret et barn, der gik rundt i fem kvarter uden kontakt til nogen, og det synes jeg er rigtig uhyggeligt," fortæller han.

I den bedste vuggestue har Ole Henrik Hansen observeret 21 minutters interaktion i timen, så forskellen er skræmmende stor.

"Min forskning viser, at vuggestuer, hvor hverdagen er indholdsrig med tydeligt afgrænsede aktiviteter, klarer opgaven bedst. For her er pædagogerne opmærksomme på det enkelte barn, og de er offensive med sanglege, rammelege, rollelege og nærvær. De sidder på gulvet med børnene, der er kun lave borde, og børnene er inddelt i aldersspecifikke grupper. I andre vuggestuer er pædagogerne mere opmærksomme på gruppen og venter blot på, at der opstår en konflikt, de kan løse. Det gør pædagogikken defensiv, og pædagogerne bliver en slags socialt vagtværn," siger han.



Hvis lyset slukkes i øjnene. Ole Henrik Hansen er forsker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, og hans forskning tager udgangspunkt i børns sprogtilegnelse i vuggestuen.

"Det er meget vigtigt, at pædagoger - og dem, der skal tildele ressourcer til vuggestuerne - ved, at små børn tilegner sig sproget i tæt relation til en voksen. Derfor har de brug for pædagoger, der både har viden og ressourcer til at kunne tilbyde børnene det rette miljø," siger han.

Små børn har en iboende tilknytningstrang, som, hvis den bliver tilfredsstillet, åbner døre til barnets udvikling, også den sproglige. Hvis børnene ikke får mulighed for at knytte sig tæt til en voksen, lærer de simpelthen ikke optimalt, mener Ole Henrik Hansen.

"For det lille barn er tilknytningstrangen helt central, og skal lyset ikke slukkes i det lille barns øjne, når det kommer i vuggestue, så skal en voksen tilbyde sig som tilknytningsperson for barnet. Derfor kan det ikke nytte noget, at man tror, at små børn for eksempel kan reddes fra en negativ social arv, få et godt sprog og udvikle sig godt i institutionerne, når de i mange timer skal slås med mindst 11 andre små børn om 2 voksnes opmærksomhed. Og det kan heller ikke nytte, at man tror, at sprogarbejdet går ud på at undervise børnene, så de kan bestå en sprogtest," siger han.

Sprogtilegnelse i vuggestuen handler ifølge Ole Henrik Hansen ikke om undervisning og om at gentage ord. Det virker på nogle børn. Men de børn, der kommer fra sprogfattige hjem, lærer kun lidt i vuggestuen og skal kæmpe for at følge med senere i deres liv.

"Det gælder nogle danske børn og rigtig mange tosprogede børn. De sprogfattige børn har derfor to muligheder, når de kommer i børnehave. De kan enten sætte sig hen i et hjørne og prøve at gøre så lidt opmærksom på sig selv som muligt. Eller de kan lave ballade, så de får sat tempoet ned og kan følge med. Det er de nødt til, fordi de ikke har sproget til at udtrykke deres egne behov og ønsker," siger han.



Inviter til dialog. Ole Henrik Hansen videooptager også børnene i de vuggestuer, hvor han forsker, for at undersøge, hvilken gestik de benytter sig af. Da det verbale sprog endnu ikke er helt udviklet, er et lille barns gestik meget vigtig for at gøre sig forståelig.

"Jeg har set, at børnene benytter sig rigtig meget af en ritualiseret gestik, som at række hænderne op for at blive taget op eller at pege på noget for at få det. Den form for gestik kan alle lære, selv en abe, fordi det nærmest er en betinget refleks. Men den symbolske gestik, som illustrerer noget - for eksempel at man er en flyvemaskine eller en hund, der farer gennem rummet - og som gør os til mennesker og får tænkningen til at udvikle sig, den ser jeg næsten ikke," siger han.

Ole Henrik Hansen finder det bekymrende, at der ikke er plads til den symbolske gestik.

"Jeg tror, at nogle steder går man rigtig meget op i pasning og i de helt basale behov som at få mad eller blive skiftet. Så der bliver ikke inviteret til den form for dialog, som ligger i den symbolske gestik. Børn imiterer alt, og hvis pædagogerne ikke sørger for en pædagogik, hvor man gør noget med sin krop, så ser børnene ikke, hvad man kan, og så gør de det heller ikke. Igen vil det være børn, der kommer fra hjem, hvor man gør den slags, som klarer sig bedst. Det betyder, at allerede inden børn starter i børnehaven, vil de være delt op i dem, der kan noget, og dem, der ikke kan noget," siger han.



Pædagoger skal uddannes. Ole Henrik Hansen mener, at de sparsomme personaleressourcer må bero på uvidenhed om, hvor meget tilknytning og nærvær betyder for børns udvikling i vuggestuealderen.

"For når vilkårene er så ringe, som de er nu med alt for mange børn pr. voksen, kan pædagogerne ikke sørge for et meningsskabende indhold i hverdagen. Og så får vi børn, der allerede er tabt, inden de kommer i børnehave," siger han.

Ud over bedre ressourcer er det også vigtigt at sætte fokus på, at det kræver dygtige og opmærksomme pædagoger at tage sig af de små børn.

"Det er vigtigt, at pædagoger ved, at barnet har en tilknytningstrang, og at det ikke bare græder, fordi det er ked af det, men fordi det har en trang til at høre til og blive set og hørt. De skal også vide, at de institutioner, der kan præstere en tydelig struktur og et vedvarende pædagogisk indhold, også præsterer bedst i interaktionerne mellem pædagog og barn, både kvantitativt og kvalitativt," siger Ole Henrik Hansen.

Derfor er det en god idé at efteruddanne pædagogerne, så de får den nødvendige viden. Men det er det svært at få penge til, har Ole Henrik Hansen oplevet. Med et projekt med personale fra seks vuggestuer i Fredensborg Kommune har han vist, at netop viden om, hvordan børn tilegner sig sprog, har løftet pædagogikken. Og selvom det giver pote, som man kan læse om i artiklen 'Ny viden ændrer praksis', er der brug for, at mange flere pædagoger får den nyeste viden om vuggestuepædagogik.

"Jeg vil tro, at cirka halvdelen af landets vuggestuer trænger til et løft gennem viden til pædagogerne, så de tør sprænge rammerne og skabe en meningsfuld pædagogik. Jeg får i hvert fald mange henvendelser fra pædagoger, der ønsker efteruddannelse på det her felt. Så behovet er der," siger han.