Indvandrerbørn: Alle skal have en ven

Grønlandskvarteret i Aalborg sydøst var engang kendt for at være et voldeligt kvarter, hvor man burde holde sig inde døre efter tv-avisen sluttede klokken 20. Biblioteket havde sågar sin egen udsmider. Sådan er det ikke mere. Nu er Grønlandskvarteret blevet moderniseret, og den rå vold er stort set forsvundet. I stedet er en del familier med indvandrerbaggrund flyttet til området.

Forandringerne i kvarteret mærkes tydeligt i Børnehaven Hans Egede, som tidligere var en menighedsbørnehave, men for fem år siden blev kommunal. Efter kommunaliseringen har børnehaven fået en del børn fra etniske minoriteter.



Aktiv integrationsindsats. "Aalborg kommune har en meget aktiv integrationspolitik, hvor alle på overførselsindkomst hurtigt kommer i aktivering eller på sprogkursus. Derfor er der meget få indvandrerkvinder i kvarteret, der går hjemme og passer børn. Børnene bliver i stedet passet hos os, og det tror jeg egentlig er godt for dem. De bliver bedre til dansk og får en bedre forståelse for det danske samfund, end hvis de gik hjemme," fortæller leder Kirsten Vorre.

Børnehaven Hans Egede har 55 børn, heraf er 28 procent børn af forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Nogle af børnene har meget ringe sprogfærdigheder, når de starter i børnehaven og får tilknyttet en af kommunens sprogmedarbejdere, som taler barnets modersmål og dansk. Sprogmedarbejderen kommer en til to dage om ugen i en periode og træner sprogfærdigheder med barnet.

"Vi havde på et tidspunkt en dreng, som græd utroligt meget. Vores støttepædagog var meget sammen med ham. Hun gjorde ham tryg og fik ham til at tro på, at der var nogen, der hjalp ham. Det var utroligt at se, hvilken forskel det gjorde. Han stoppede med at græde og i løbet af kort tid, kunne han danne hele sætninger, hvor han før kun kunne sige enkelte ord. Jeg tror, at vi som voksne skal være opmærksomme på, hvilke rammer det er, vi tilbyder børnene. Være bedre til at forstå hvad det er for en verden, børnene oplever," siger Kirsten Vorre.



Bugt med ensomheden. Mange af forældrene til børnene i Børnehaven Hans Egede har ikke tætte relationer til familien eller står udenfor arbejdsmarkedet. De mangler derfor det netværk traditionelle kernefamilier har igennem familien eller arbejdspladsen. Isolationen smitter af på børnene. Derfor har de i børnehaven meget fokus på at skabe venskaber mellem børnene. Målsætningen er, at alle børnene skal have mindst en god ven. Langt de fleste børn danner venskaber på kryds og tværs, selvom der selvfølgelig en gang imellem er børn som helst vil være alene:

"Det er faktisk utrolig få gange, at vi oplever børnene er modvillige over for hinanden på grund af forskelle i kultur eller religion. Børnene er meget åbne over for hinanden," siger Kirsten Vorre.

I Hans Egede gør de også meget ud af at skabe forståelse mellem de forskellige kulturer, der er repræsenteret i børnehaven. For eksempel holdt de en dag med fællesspisning, hvor nogle af forældrene kom og lavede mad fra deres hjemegn:

"Forældrene kom tidligt om formiddagen med store stykker lam og tilberedte simpelthen så meget mad, at vi måtte låne ekstra skåle både i vuggestuen og i kirken, som ligger lige ved siden af. Det var et fantastisk flot bord fyldt med alt muligt spændende mad. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Det er da alt for meget, så meget mad kan vi slet ikke spise. Men det viste sig, at de har en tradition for, at alle efter et festmåltid skal have en pose mad med hjem. Og når man så tænker på, at vi var 150 til spisning, så er det ikke så underligt at der var så meget mad," siger Kirsten Vorre og smiler bredt.

Måltidet er i det hele taget en vigtig begivenhed i Børnehaven Hans Egede, hvor de samles hver dag og synger en lille sang, før de spiser. Ritualerne er med til at give børnene en forståelse for, at måltidet er et vigtigt samlingspunkt, hvor mange af børnene ellers er vant til at spise foran fjernsynet derhjemme.



Samarbejde med forældrene. Generelt fungerer samarbejdet med forældrene godt. Børnehaven gør meget for at give en ekstra håndsrækning til de familier, som har behov for det. Både når det gælder om at få den konkrete hverdag til at glide og mere overordnede ting som valg af skole. Forældre med anden etnisk baggrund er også gode til at lade deres børn deltage på lige fod med de etniske danskere i børnehavens aktiviteter:

"Generelt er det lettere at få forældre med anden etnisk baggrund i tale, hvis de har et arbejde. De har mere føling med, hvordan det danske samfund fungerer. Det er også lettere for deres børn. Men langt de fleste forældre er meget samarbejdsvillige og lader deres børn deltage i vores aktiviteter. Herop til jul har vi for eksempel været i kirke. Der gjorde vi meget ud af at fortælle forældrene, at deres børn ikke behøvede at gå med, og at nogle af pædagogerne blev tilbage i institutionen med de børn, der ikke skulle med. Men langt de fleste valgte faktisk at lade deres børn deltage. Det synes jeg er rigtig positivt," siger Kirsten Vorre.



Traditioner og udflugter. I Hans Egede gør de også meget ud af at skabe og holde fast i traditioner. Op til jul er der bedsteforældredag, hvor de synger julesange og hygger sig med at lave dekorationer og spise æbleskiver. De er også i skoven, hvor de nogle gange er heldige at møde julemanden:

"Det er altid hyggeligt at være i skoven og her op til jul, låner vi et hus af kommunen, som ligger midt i skoven. Der spiser vi risengrød. Vi har også tradition for, at personalet laver teater for børnene. Det er et hyggeligt lille teaterstykke, og børnene synes, det er sjovt, at personalet spiller forskellige roller.

I forbindelse med påsken kommer en mand fra Rumænien for at male påskeæg sammen med børnene. Vi gemmer æg, sår karse og snakker meget om de forskellige årstider. Vi fejrer også fastelavn og tager i teatret og ind og se symfoniorkestret," siger Kirsten Vorre.

Børnehaven har også lige fået en bålplads, som de forventer sig meget af. Når vejret bliver bedre, skal børnene hjælpe med at lave mad over bål mindst en gang om måneden. I Hans Egede gør de i det hele taget meget for at lære børnene at indgå i et fællesskab og arbejde sammen, hvad enten det drejer sig om at være fælles om at lave mad over bål, bage kager til velgørenhed eller deltage i førstehjælpskurser:

"Vi har i et år haft førstehjælpskursus for børnene. Det har vi desværre ikke råd til i år, og det er smadderærgerligt, for det er alle tiders måde at lære børnene at passe på hinanden og hjælpe til. Vi vil gerne lære børnene at løse konflikter og acceptere hinanden på trods af forskelle. Jeg synes egentlig også, at vi har ret stor succes med det, selvom det selvfølgelig aldrig lykkes 100 procent," siger Kirsten Vorre.