INDSTIK: Valgt lønnet - og hvad så?

"Ændringsforslaget skal sætte fokus på, at regelsættet i videst muligt omfang bør afspejle de vilkår, som BUPL-medlemmer har over for deres arbejdsgivere i form af funktionærlignende ansættelse og de kollektive aftaler mellem KL og KTO. Dette udgangspunkt kan fraviges i de tilfælde, hvor konkrete og saglige forhold begrunder det."

Fra kongresbeslutning, marts 2004



Valgt lønnet og hvad så?

Det er afgørende for politisk valgte i en fagforening, at man ikke kan stille spørgsmålstegn ved deres hæderlighed og troværdighed.

Regelsættet om løn, pension m.v. for de politisk valgte i BUPL, som lønnes af organisationen, er derfor diskuteret i organisationens enkelte led, inden det er vedtaget af forbundets øverste instans, kongressen, som holdes hvert andet år. Regelsættet gælder for alle enheder i BUPL og BUPL-A (arbejdsløshedskassen), og det er senest ændret med virkning fra 1997.

Regelsættet er nødvendigt, fordi de politisk valgte lønnede ikke er beskyttet af en overenskomst, funktionærlov el.lign. BUPL er ikke deres arbejdsgiver, men den enkelte valgte står til ansvar over for medlemmerne på generalforsamlingen/kongressen. De politisk valgte lønnede i BUPL er forbundsformand, næstformand, forretningsudvalgsmedlemmerne og rejsesekretærerne i forbundet, samt formænd, næstformænd og faglige sekretærer i de lokale fagforeninger.

Det er TR-løngruppens opgave at administrere regelsættet og at komme med forslag til ændringer. TR-løngruppen består af tre BUPL-medlemmer, som ikke er lønnede tillidsrepræsentanter i organisationen, et hovedbestyrelsesmedlem samt et forretningsudvalgsmedlem.

Maj 2003 besluttede BUPL's hovedbestyrelse, at en revision af regelsættet skulle sætte fokus på uhensigtsmæssigheder i de konkrete bestemmelser, og den voldsomme mediedebat i starten af 2004 viste, at der er brug for mere viden om regelsættet, ikke mindst blandt medlemmerne.

BUPLs ekstraordinære kongres i marts 2004 pålagde derfor TR-løngruppen at se nærmere på regelsættet og komme med forslag til ny fratrædelsesordning, som skal ud til debat blandt medlemmerne.

For at kvalificere debatten har TR-løngruppen i det følgende valgt at beskrive fratrædelsesordning, løn, arbejdstid og honorar som de mest centrale elementer i regelsættet, og på baggrund af debatten vil TR-løngruppen stille forslag til den ordinære kongres i november.



Hvem vælger de politisk valgte lønnede?

Kongressen vælger forbundsformand, næstformand, kasserer og de øvrige fire medlemmer af forretningsudvalget. Kongressen har 234 delegerede fra hele landet, inkl. de syv medlemmer af forretningsudvalget, fem rejsesekretærer samt ti medlemmer af studieorganisationen PLS.

Hovedbestyrelsen - som består af 41 medlemmer, inkl. de syv forretningsudvalgsmedlemmer samt to PLS-medlemmer - vælger de fem rejsesekretærer.

Generalforsamlingerne vælger fagforeningssekretærerne i den lokale fagforening efter vedtægten. Det kan være formand, næstformand, kasserer eller faglige sekretærer. I nogle fagforeninger er det dog bestyrelsen, der udpeger dem.

BUPL har godt 90 politisk valgte lønnede, deraf to i BUPL-A.





Formål med regelsættet

BUPLs regelsæt skal sikre, at de valgte lønnede behandles på en sober måde både i deres valgperiode og ved valgperiodens ophør.

Kongressen har som overordnet princip, at regelsættet i videst muligt omfang bør afspejle de vilkår, BUPL-medlemmer har over for deres arbejdsgivere. Også i mediedebatten blev der draget sammeligninger mellem de valgtes økonomi og pædagoglønningerne, men sammenligningen holder ikke i alle situationer, eftersom der er tale om ganske forskellige jobs, og kongressens overordnede princip om sammenlignelighed kan fraviges, når konkrete og saglige forhold begrunder det.



Fratrædelsesreglernes formål og funktion

Fratrædelsesreglerne skal sikre en overgang fra at være valgt lønnet til andet job. For den enkelte betyder fratrædelsesreglerne, at man har sikret sin økonomi i en omstillingsperiode efter perioden som valgt lønnet, men fratrædelsesgodtgørelsen er ikke en personlig opsparingsordning.

Når den valgte lønnede fratræder, kan det skyldes, at han/hun vælger ikke at genopstille, eller at han/hun ikke opnår genvalg/"bliver væltet". I de gældende regler er der ikke forskel på retten til fratrædelsesgodtgørelse i de to situationer.

Umiddelbart kan den valgte lønnede, der ikke opnår genvalg, sidestilles med det BUPL-medlem, der bliver sagt op af sin arbejdsgiver. Ligesom BUPLs medlem har krav på løn i en opsigelsesperiode, har den valgte lønnede krav på en kompensation.

Umiddelbart kan den valgte lønnede, der vælger ikke at genopstille, sidestilles med det BUPL-medlem, der selv siger sit job op. Rent logisk kan man mene, at den valgte lønnede, der jo selv har taget beslutningen, også selv må tage det økonomiske ansvar for at komme videre - eventuelt efter en periode på arbejdsløshedsdagpenge. Dette synspunkt tager imidlertid ikke højde for, at valgte lønnede kan have sværere ved at få nyt job end andre BUPL-medlemmer. Arbejdsgiverne, kommunerne, kan måske være tilbageholdende med at ansætte en tidligere modpart.

Dertil kommer, at valgte lønnede ofte bliver længe på deres post. De nuværende valgte lønnede har gennemsnitligt været valgt i 10 år og 6 måneder, og de har en gennemsnitsalder på godt 48 år.

Det kan også give uheldige politiske situationer, hvis retten til fratrædelsesgodtgørelse er betinget af, at den valgte lønnede bliver væltet. Den valgte lønnede, der ønsker at stoppe, kan f.eks. stille op med en politik, som han/hun ved, at flertallet vil stemme imod, så debatten bliver kørt af sporet i forhold til de reelle politiske temaer. Man kan også evt. forestille sig, at der kan blive stemt taktisk for at sikre fratrædelsesordning til en valgt lønnet, der ønsker at stoppe. Et sådant politisk klima vil ikke være til at leve med, og TR-løngruppen foreslår, at der fortsat ikke er forskel i fratrædelsesreglerne, uanset om den valgte lønnede bliver væltet eller ikke genopstiller.





Fratræden sammenlignet med opsigelse

TR-løngruppen finder, at når en valgt lønnet fratræder, kan det sammenlignes med, at en kommune som arbejdsgiver opsiger et BUPL-medlem med det optjente opsigelsesvarsel og en saglig begrundelse.

Da den valgte lønnede ikke længere skal arbejde for BUPL, svarer det til, at arbejdsgiveren fritstiller BUPL-medlemmet, der bliver fritaget for at arbejde og kan søge nyt job, dog mod at lønnen fra det nye job modregnes, når de tre måneders mindsteerstatning er udbetalt. BUPLs lokale fagforeninger opnår ofte gennem forlig bedre vilkår for medlemmer, der bliver sagt op, end reglerne i funktionærlov og overenskomst fastsætter.

TR-løngruppen gør opmærksom på, at sammenligningen ikke omfatter formålet med reglerne. Funktionærloven og overenskomsten har til formål at kompensere BUPL-medlemmet for det tab og de gener, som medlemmet får ved at blive sagt op. De valgte lønnedes fratrædelsesregler har til formål at sikre den personlige økonomi i en omstillingsperiode til et nyt job el.lign. efter perioden som valgt lønnet.





Optjening

Hvis den valgte lønnede bliver væltet eller ikke genopstiller, stopper lønudbetaling ved udgangen af den måned, hvor vedkommende ikke mere er valgt. Den valgte lønnede har ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis han/hun har været lønnet for 15 timer eller mere pr. uge, og har været valgt i et år eller mere.

Når et medlem bliver sagt op af sin arbejdsgiver, har han/hun krav på løn i en opsigelsesperiode, hvis længde er afhængig af ansættelsens længde. Også den valgte lønnede bliver bedre økonomisk beskyttet, jo længere vedkommende har været valgt, men der er forskelle mellem valgtes regelsæt og ansattes vilkår.



Skematisk ser det sådan ud:







Dertil kommer, at BUPLs medlemmer har ret til hhv. 1, 2 og 3 måneders godtgørelse, hvis de bliver sagt op efter 12, 15 og 18 års beskæftigelse. Godtgørelsen beregnes af lønnen plus pension.



TR-løngruppen finder, at der bør være sammenhæng mellem de valgte lønnedes vilkår og BUPL-medlemmernes rettigheder på følgende punkter:

1. Fratrædelsesgodtgørelsen ændres fra et engangsbeløb til en månedlig udbetaling

2. Retten til fratrædelseslønnen optjenes i samme takt som BUPL-medlemmernes ret til opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side efter funktionær-lovens principper

3. De valgte lønnede får ret til en engangssum på 1, 2 eller 3 måneders løn efter hhv. 12, 15 eller 18 års valgperiode.





Udbetaling

Når en kommune som arbejdsgiver fritstiller et BUPL-medlem, kan lønnen fra et nyt job modregnes, dog ikke i de tre måneders mindsteerstatning. Godtgørelsen efter 12, 15 eller 18 års ansættelse udbetales som et engangsbeløb, og der kan ikke modregnes i beløbet.

For de valgte lønnede gælder, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke udbetales ved direkte overgang til anden valgt stilling inden for BUPL og BUPL-A, f.eks. når en valgt lønnet fra en lokal fagforening bliver valgt til forretningsudvalget.

Derimod har en valgt lønnet ret til fratrædelsesgodtgørelse, selv om vedkommende har fået andet arbejde og får løn fra den nye arbejdsgiver. Det gælder også, hvis denne arbejdsgiver er BUPL, og kritikken af den gældende fratrædelsesordning har koncentreret sig om dobbeltløn og fratrædelsesgodtgørelse, når en valgt lønnet f.eks. bliver ansat i BUPL/BUPL-A efter sin valgperiode.

Der er en del eksempler på, at valgte lønnede bliver ansat i BUPL efter deres valgperiode. Da den valgte lønnede selv træffer beslutningen om at overgå til at være ansat i BUPL/BUPL-A, bør retten til fratrædelsesgodtgørelse bortfalde. Det er op til lokal forhandling mellem den tidligere valgte lønnede og den pågældende BUPL-enhed/BUPL-A som arbejdsgiver, om den tidligere valgte lønnede skal have tillagt anciennitet i forhold til opsigelse el.lign.

Med samme begrundelse bør retten også bortfalde, hvis en valgt lønnet bliver valgt til en lønnet post hos en af BUPLs samarbejdspartnere. Ved en samarbejdspartner forstås en organisation, som BUPL betaler kontingent el.lign. til, f.eks. FTF.

Hvis fratrædelsesgodtgørelsen ændres til en månedlig udbetaling, kan dobbeltløn undgås ved at modregne for alle indtægter fra ny(e) arbejdsgiver(e). Hermed får de valgte lønnede umiddelbart ringere vilkår end BUPLs øvrige medlemmer, der er sikret tre måneders løn. Hvis fratrædelsesordningen i det gældende regelsæt ændres, så de valgte lønnede - ligesom medlemmerne - får ret til 1, 2 eller 3 måneders godtgørelse efter hhv. 12, 15 eller 18 års valgperiode, bør modregning ikke ske i dette engangsbeløb. Dermed er der skabt sammenlignelighed med medlemmernes vilkår.

Da regelsættets fratrædelsesregler alene har til formål at sikre den valgte lønnedes personlige økonomi i overgangen til nyt job - og ikke at give overskud - foreslår TR-løngruppen modregning af løn for arbejde i de valgte lønnedes fratrædelsesløn, men ikke i et evt. engangsbeløb efter 12, 15 eller 18 års valgperiode.

For at imødekomme den rejste kritik og for at skabe større sammenhæng mellem de valgte lønnedes vilkår og BUPL-medlemmernes rettigheder, finder TR-løngruppen altså, at udbetalingsreglerne bør ændres på følgende punkter:

1. Når den tidligere valgte lønnede får indtægter fra personligt arbejde i den periode, som fratrædelseslønnen dækker, modregner BUPL i fratrædelseslønnen krone for krone.

2. Retten til fratrædelsesgodtgørelse bortfalder, hvis den valgte lønnede bliver ansat i BUPL/BUPL-A eller opnår valg til en post hos en af BUPLs samarbejdspartnere.

3. Feriegodtgørelsen beregnes med samme satser som i en opgørelse for BUPL-medlemmer.



Pension og efterløn

Efter det gældende regelsæt får den valgte lønnede, der går på efterløn eller alderspension, udbetalt sin fratrædelsesgodtgørelse som en engangssum ved valgperiodens ophør.

BUPL-medlemmer, der beslutter at gå på efterløn eller alderspension og derfor selv opsiger deres stilling til pensions- eller efterlønstidspunktet, får kun udbetalt løn frem til dette tidspunkt.

For at sidestille de valgte lønnedes forhold med BUPL-medlemmernes vilkår finder TR-løngruppen, at retten til fratrædelsesgodtgørelsen skal bortfalde, når den valgte lønnede overgår til efterløn eller alderspension.



Model for ny ordning

På baggrund af analyse og i respekt for kritikken af valgte lønnedes nuværende mulighed for dobbeltløn, har TR-løngruppen opstillet en model for, hvordan fratrædelsesordningen for valgte lønnede kan ændres.

TR-løngruppen sidestiller i sin model i videst muligt omgang fratrædelsesordningen med medlemmernes vilkår, dvs funktionærloven og overenskomsten - også selv om BUPL som lønmodtagerorganisation ofte opnår bedre rettigheder ved forlig for opsagte medlemmer.

Med månedlig udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse og modregning sikrer modellen mod dobbeltløn efter valgperiodens ophør. Modellen indeholder en forbedring i form af godtgørelse på 1, 2 og 3 måneds løn ved ophør efter 12, 15 og 18 års valgperiode. Det svarer til medlemmernes vilkår ved uansøgt afsked. Når der foreslås modregning af lønindtægter, sker det i BUPL-fratrædelseslønnen, men ikke i engangsbeløbet på 1, 2 - 3 måneders løn efter hhv. 12, 15 eller 18 års valgperiode. Retten til fratrædelsesgodtgørelse bortfalder ved ansættelse i BUPL/BUPL-A og ved valg til en post hos en af BUPLs samarbejdspartnere.



Skematisk ser det sådan ud: