Hvor har de fundet den papkasse?

Surrealistisk og eventyragtigt. Det er de ord, der først falder pædagog Kirsten Rue, 48 år, ind, når hun skal beskrive, hvordan hun oplevede det, da statsminister Anders Fogh Rasmussen og oppositionsleder Mogens Lykketoft åbnede valgkampen med i smuk samdrægtighed at love dagpasningsområdet guld og grønne skove.

"Det var dog utroligt. Nu har jeg i 25 år være med til at skrige på bedre forhold, men fået at vide, at det kunne der sandelig ikke blive råd til, og så lige pludselig kan det åbenbart godt lade sig gøre. Hvad er det for en papkasse, de er faldet over, tænkte jeg. Det var på én gang både surrealistisk og helt eventyragtigt," husker Kirsten Rue.

Hendes kollega, souschef Berit Mølbach, 29 år, synes, det er fantastisk, at der her er noget, man på tværs af de politiske blokke kan blive enige om. Men heller ikke hun kan lade være med at spekulere over, hvor pengene skal komme fra.

"Hvis skattestoppet videreføres, og forældrebetalingen sættes ned til 1000 kroner om måneden, som i hvert fald det ene af partierne foreslår, kan jeg ikke længere se sammenhængen mellem pris og kvalitet. Så jo, jeg sidder da og bliver lidt utryg ved det hele."

Forundringen er hos begge iblandet glæde.

"Jamen, det er da glimrende, at man vil give os bedre forhold, og vi har også altid syntes, at forældrene skulle kunne komme og aflevere deres børn, uden at det var et spørgsmål om kroner og øre," er de to enige om.



Et levn fra DDR. Kirsten Rue og Berit Mølback arbejder i Børnehaven Solstrålen i Nyrnberggade på Amager. Institutionen har sammen med vuggestuen Lærkereden til huse i en fire-etagers bygning, som indtil 1948, da Børneringen overtog den, rummede virksomhedsbørnehave og sundhedsklinik for de ansatte på den nu for længst nedlagte Philips radiofabrik.

Siden kan der ikke være brugt mange penge på vedligeholdelse, så træt som stedet tager sig ud, både ude og inde.

"Børnehaven ligner en fabrik fra DDR," mener Kirsten Rue.

På spørgsmålet om, hvad der skal bruges penge på, hvis børnehaven nu fik for eksempel en ekstra million kroner ind ad døren, er svaret da også: et nyt look.

"Det trækker ind alle vegne, så nye vinduer ville være et fremskridt, som vi med vores nuværende budget simpelthen ikke har råd til. Her i Sundby Nord med ikke ret mange børnefamilier er der rift om at få børnene, så det spiller da en rolle, hvordan stedet tager sig ud," siger Berit Mølbach, mens Kirsten Rue konstaterer, at en enkelt million hurtigt kunne få ben at gå på. Hun vil personligt godt påtage sig at finde fornuftig anvendelse for syv millioner kroner.

"Jeg er helt med på, at institutionen og faciliteterne i det hele taget trænger til et løft, men der er også brug for at bedre personalepleje. Ikke mere personale, men et målrettet arbejde på at fastholde personale. Vi er et hus, der har været meget præget af personaleskift," siger Kirsten Rue, som selv er nytilkommen.



Ikke til salg. Hvad Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft er ude på med deres løfter om højere børnecheck, lavere takster og et kvalitetsløft i institutionerne, er hverken Kirsten Rue eller Berit Mølbach i tvivl om. Det handler, siger de, om at fiske stemmer.

Hvad med dem selv, lader de sig påvirke?

"Det gør da indtryk, når det handler om ens eget fagområde, men jeg kunne aldrig stemme på et parti, som jeg holdningsmæssigt ikke er i overensstemmelse med. Bedre forhold i daginstitutionerne, ja tak, men jeg ser da lige så meget på partiernes holdning til for eksempel Christianias fremtid, når jeg skal afgive min stemme," siger Kirsten Rue.

Berit Mølbach har det på samme måde. Heller ikke hun kunne drømme om at stemme på - fremgår det af sammenhængen - partiet Venstre, fordi det nu er kommet med nogle tilsyneladende pædagog-venlige forslag.

"Egentlig kommer det ikke bag på mig, at det sker. De seneste fire år har jeg gået og ventet på, at vi fik lidt glæde af, at Anders Fogh Rasmussen er gift med en pædagog," siger Berit Mølbach.





Prøvevalg: SF rykker

Børn&Unge har foranstaltet et prøvevalg for medarbejderne i Børnehaven Solstrålen på Amager. Ud over at spørge dem, hvem de har tænkt sig at stemme på den 8. februar, har vi også bedt dem oplyse, hvad de stemte ved valget for fire år siden.

Otte ud af 14 pædagogiske medarbejdere, svarende til en stemmeprocent på 57,14, deltog i afstemningen.

Resultatet i 2001: Fem stemte socialdemokratisk, en stemte SF, mens tre valgte sofaen.

Valget den 8. februar: Fire vil stemme på SF, som dermed firdobler sin tilslutning, tre vil stemme på socialdemokraterne og én vil give sin stemme til partiet Venstre.

Kommentar fra vor stemmetæller på stedet: "Hvem fanden er det, der kan finde på at stemme Venstre? Mig er det i hvert fald ikke."





Det lover de

Socialdemokraterne: Der afsættes over de næste fire år 500 millioner kroner årligt - sammenlagt to milliarder kroner - til styrkelse af kvaliteten i børnepasningen. Foreslås anvendt på blandt andet udsatte børn, løsning af støj- og indeklimaproblemer, efteruddannelse samt særskilte forbedringer for institutioner i belastede kvarterer.

Desuden indføres forældrebetaling på højst 1000 kroner om måneden samt pasningsgaranti, fra barnet er seks måneder.



Venstre: To milliarder kroner over fire år til bedre lokaler og flere ansatte i børnehaver og vuggestuer samt en større indsats for socialt udsatte børn.

Prisen på pasning for børn under seks år må højst udgøre 25 procent af driftsudgifterne, mod i dag 33 procent. Endvidere skal børnechecken forhøjes med 2000 kroner om året for børn under tre år.

Som Socialdemokraterne vil også Venstre have pasningsgaranti efter seks måneder.