Hvidovre føler sig hængt ud af forsker

De pædagogiske konsulenter småløb hen ad gangen på rådhuset i Hvidovre, højrøde i ansigtet og med artiklen 'Forældre holdes ude' viftende over hovedet, da det seneste nummer af Børn&Unge udkom. Som dagen skred frem, ringede den ene vrede institutionsleder efter den anden til dagtilbudschef Trine Schandorff, og på et ledermøde næste dag prægede artiklen debatten.

Vreden var rettet mod forsker Søren Smidt, der har lavet en undersøgelse, som viser, at pædagogerne i Hvidovre ikke beskriver forældrenes rolle i 40 procent af de individuelle læreplaner, de laver om børn, der har brug for en særlig indsats.

»Samarbejdet med forældrene er ikke en del af pædagogernes hovedfokus. Det er ærgerligt, fordi et godt samarbejde gavner indsatsen over for børnene,« siger Søren Smidt fra UCC i artiklen.

Det billede genkender de ikke i Hvidovre.

»Vi tager forældresamarbejdet alvorligt og arbejder hele tiden på at udvikle det, så vi er kede af at fremstå som en kommune, der ikke kan finde ud af det på baggrund af data, som er indsamlet med et andet sigte og ikke er repræsentativt,« siger Trine Schandorff.

I 2009 bad kommunen Søren Smidt om at udvikle et koncept for læreplanerne. Efterfølgende ville han gerne havde adgang til at forske i dem, og i Hvidovre forstod man, at han ville finde ud af, hvilke børn pædagogerne bekymrede sig om, og hvordan læreplanerne kunne understøtte pædagogiske indsatser.

»Forældresamarbejdet blev nævnt i et under­punkt i skemaet, men vi var i læreplanens år nul, så pædagogerne koncentrerede sig om at beskrive børnene,« fortæller Trine Schandorff.



Et udbredt problem. Det har ikke været hensigten at hænge Hvidovre Kommune ud, understreger Søren Smidt.

»Problemstillingen om forældresamarbejdet er kendt fra anden forskning og er ikke et særligt Hvidovre-problem. Det væsentlige for mig er, at et godt samarbejde er vigtigt for børn, der er i klemme,« siger Søren Smidt.

Han medgiver, at han gerne så, at pædagogerne blev gode til at beskrive børnene, da han introducerede skemaet. Men det er ikke et argument for at springe punktet om forældresamarbejde over.

»Det står flere steder i vejledningen, at man skal inddrage forældrene hurtigt, så der er ingen undskyldning,« siger Søren Smidt.



En institution dominerer. Rapporten bygger på 192 læreplaner fra 26 af 42 institutioner i Hvidovre. Men grundlaget er ikke validt, mener dagtilbudschefen.

»Jeg gjorde det frivilligt, om institutionerne ville sende læreplaner til Søren, og kun én fulgte hans opfordring om at levere læreplaner på alle børn. Alle i institutionen arbejdede under pres for at få materialet klar til hans deadline, så pædagogerne fokuserede ikke på at beskrive forældresamarbejdet. Det skyldes også, at nogle indsatser, for eksempel om sprog, beskrives i andre skemaer,« siger Tine Schandorff og peger desuden på, at meget samarbejde foregår uformelt, når forældre afleverer og henter.

Søren Smidt fastholder, at det er et pro­blem, at samarbejdet med forældrene ikke er beskrevet i 40 procent af læreplanerne.

»Hvidovre har indført læreplaner for at systematisere arbejdet og skabe refleksion, så når et væsentligt punkt i mange tilfælde ikke er beskrevet, er det rimeligt at pege på, at det bør man se på,« siger han.

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget.

»Forældrenes behov for vejledning ændrer sig, så vi skal hele tiden vurdere, om vi gør det godt nok. Derfor er det godt, at Børn&Unge tager temaet op,« siger Trine Schandorff.