Hverdagens eksperter

Hvad er en god pædagog? Umiddelbart et simpelt spørgsmål, men svaret rummer et væld af nuancer og utallige detaljer. Alligevel forsøger de to seminarielærere og projektmedarbejdere Grethe Refshauge, Jydsk Pædagog-Seminarium og Svend Bak, Peter Sabro Seminariet i en flere hundrede siders stor rapport, at besvare spørgsmålet med de mange facetter af både psykologisk og sociologisk karakter, som pædagogikken indeholder. Rapporten er netop udkommet i bogform.

Blot for at give et enkelt eksempel:

»En god pædagog modtager en dag en dreng i børnehaven, der er lidt stille og noget forknyt, og som bare vil sidde og ruge over tingene. Pædagogen sætter sig ved siden af drengen og fornemmer, at han er ked af det. På et tidspunkt meddeler pædagogen en kollega: "Kim er lidt stille i dag", mens drengen hører på,« fortæller Svend Bak.

»At pædagogen netop fornemmer, at drengen er stille og kommunikerer dette budskab videre - i stedet for at sige "Kim er ked af det" - viser, at hun har en god forståelse for barnets situation. Hun viser indlevelse, hun kan rumme drengen, og hun kan meddele sig uden at bringe ham i forlegenhed.«

De to seminarielærere har i perioder gennem to år fulgt fire århusianske pædagoger i deres daglige arbejde med hovedsageligt truede børn, og deres intensive iagttagelser, enkeltmandssamtaler og gruppeinterviews er nu udkommet i bogform med titlen "Tætte relationer - et udviklingsprojekt om truede børn i daginstitutioner i Århus Kommune".

»Forlægget var fra starten "Den gode pædagog", og vores vinkel har i hele forløbet været positiv: Hvilke virksomme metoder skal der til for at skabe den gode pædagog, og hvilken faglig styrke ligger der hos den enkelte? Det er nogle af de spørgsmål, vi giver svar på i bogen. Den gode pædagog kan hele tiden aflæse meningen hos barnet, og når hun tager fejl, har hun et stærkt fagligt og personligt netværk i institutionen, hun kan holde sig til. Hun er en af hverdagens eksperter,« siger Grethe Refshauge.

"Tætte relationer" er en oplevelsesrejse set gennem hverdagen hos de fire involverede pædagoger, der alle arbejder i institutioner med en overvægt af truede børn. En af de væsentligste erfaringer, som de to forskere har gjort sig, er, at det pædagogiske arbejde med truede børn ikke er grundlæggende forskelligt fra arbejdet med andre børn.

Men som en central pointe stiller arbejdet med truede børn krav til pædagogerne om at tage en væsentlig større del af ansvaret for de truede børns udvikling.



Et smil og øjenkontakt. Et truet barn er præget af nederlag, lavt selvværd, social isolation og med lille omverdenserfaring. De fleste af disse børn kommer fra svært belastede familier, og derfor kan pædagogernes engagement og involvering i arbejdet med denne gruppe børn vise sig at være helt afgørende for, hvordan det kommer til at gå barnet.

Pædagogerne har altså en helt anderledes krævende rolle i deres arbejde med truede børn i forhold til børn fra velfungerende hjem - og et væsentligt større ansvar. Et ansvar, som pædagogerne lever op til, mener Grethe Refshauge.

»Konkret hjælper pædagogerne børnene med at komme i kontakt med deres egne følelser. Men det kræver samtidig, at pædagogen også er i kontakt med sine følelser, ellers bliver billedet af barnet for stereotypt. Men det viste sig, at pædagogerne beherskede evnen til at forstå barnets følelser. Og med et ord, et smil, øjenkontakt og mimik vise barnet: Jeg forstår dig,« siger Grethe Refshauge.

»Sprogligt og begrebsmæssigt er mange truede børn fattige, og for dem er det tit en ny oplevelser at få et vide: "Du er ked af det",« supplerer Svend Bak.



Den gode pædagog er aldrig alene. Læger, sygeplejersker, bankfolk, ingeniører og en lang række andre fagfolk har i årevis diskuteret og udviklet kvalitetssikring, og med "Tætte relationer" har begrebet "kvalitet" for alvor fået lagt en grundsten indenfor dansk pædagogik. Bogen er tænkt som en oplagt studiehåndbog på seminarierne, og selv om emnet tager udgangspunkt i det truede barn, er bogen sprængfyldt med eksempler på den kompetente og kvalificerede pædagogiske indsats, som alle i faget kan få gavn af.

Især bogens såkaldte "praksisfortællinger" giver nogle helt konkrete anvisninger på virksomme metoder i det pædagogiske arbejde, lige fra de konkrete observationer til faglige refleksioner og teoridannelser. Teori og praksis veksler hele bogen igennem og understøtter logisk de spørgsmål, som pædagoger møder i deres daglige arbejde.

"Den gode pædagog" er den gennemgående skikkelse i udviklingsprojektet og helt centralt er pædagogen aldrig alene.

»Pædagogen arbejder i et fagligt fællesskab og kan aldrig stå alene. Netop fællesskabet, der er i udvikling, går igen og igen hos de pædagoger, vi talte med. Det faste fælles værdigrundlag spiller en afgørende rolle for den enkelte pædagog. Organiseringen spiller også en stor rolle, og ledelsen betyder meget. Og det er ikke kun ledelsen i institutionen, men også ledelsen i forvaltningen. Altså at forvaltningerne også udvikler sig i et samspil med institutionerne. I det hele taget fylder det faglige og personlige netværk meget,« siger Svend Bak.



Forældresamarbejde. I arbejdet med truede børn indgår samspillet med forældrene som et væsentligt element, og her slår "Tætte relationer" fast, at pædagoger, der dagligt er i kontakt med forældre til truede børn, skal være i besiddelse af en vis psykisk robusthed, der sætter dem i stand til at rumme forældrenes følelsesmæssige udsving. Pædagogen skal møde forældrene, også selv om de er ophidsede, vrede, fortvivlede og mangler tillid til den faglige indsats.

»Man fortsætter, man bliver ikke vred på dem, fordi de skælder én ud, man kan lide dem, siger en af de fulgte pædagoger i bogen, og hendes positive udtalelser og indgang til forældresamarbejdet rummer nerven i hele projektet, nemlig hele tiden at kunne tage imod og imod og samtidig give uden at miste lysten og drivkraften. Dén form for følelsesmæssigt arbejde stiller store krav til pædagogen, der både skal kunne rumme andre menneskers følelser og samtidig afgrænse sig.

»I virkeligheden handler afgrænsning om at kunne rumme, uden at det fylder for meget. Tanker og spekulationer tager pædagogen med hjem i en kasse,« siger Svend Bak.



Fremtiden er uddannelse. Risikobørn, svage børn, marginaliserede børn, truede børn er blot nogle få af de mærkater, der bliver sat på de udsatte børn, og mange - lige fra den enkelte pædagog og leder til forvaltninger og politikere - bruger en mængde energi på at definere, hvilke typer tiltag der er nødvendige for at hjælpe børnene. Og som på samme tid kan lade sig gøre pædagogisk, organisatorisk og økonomisk.

Grethe Refshauge og Svend Bak kommer i "Tætte relationer" med en lang række forslag til uddannelsesinitiativer, der skal styrke indsatsen overfor truede børn både hos den enkelte pædagog, i institutionen og i forvaltningen. Forslagene rækker lige fra ansættelse af en særlig konsulent, netværkssamarbejde, introduktionskursus, jobbytte og temadage til udviklingsprojekter, efteruddannelse, tværfagligt samarbejde, forskning og etablering af udrykningshold.



Bogen "Tætte relationer" er udgivet af Magistratens 1. afdeling, Børne og Unge-Afdelingen, Århus Kommune. 214 sider, kr. 95,-



HVAD ER EN GOD PÆDAGOG

Denne lille oplevelse, som de to seminarielærere og projektmagere Grethe Refshauge og Svend Bak havde i en børnehave, giver måske svaret:

De to er i fuld gang med projektet i en børnehave og optræder som iagttagere. En lille dreng kommer og spørger:

"Hvad vil I?"

"Vi er her for finde Den gode pædagog," svarer de.

Drengen står og tænker sig lidt om.

"Det er Joan"

"Hvorfor?"

"Hun siger altid ja"

En lille pause.

"Siger hun aldrig nej?," spørger de to.

"Jo. Men hun siger mest ja."