Hver femte barn får ikke godnathistorie

Ærgerligt, siger psykolog Margrethe Brun Hansen, der mener, at børnene mister meget i forhold til børn, der får godnathistorie.

Snip, snap, snude, så er den historie ude.

Sådan slutter forældre ofte den hyggelige oplæsning i forbindelse med aftenputningen.

Men i mange familier får børnene ikke sådan en afslutning på dagen. I hver femte småbørnsfamilie med børn i alderen 0-6 år får børnene kun sjældent eller aldrig en godnathistorie. Det viser en undersøgelse blandt forældre til børn i aldersgruppen, som YouGov har foretaget for 24timer.

Det er en skam, mener børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

»De børn, der ikke får læst godnathistorie, mister noget i forhold til andre børn. Godnatlæsningen har stor betydning både psykologisk og intellektuelt, så det er ærgerligt, hvis hvert femte barn går glip af det,« siger hun til 24timer.

»Allerede fra ni-timånedersalderen har børnene glæde af det. Det kan være bøger med billeder af dyr, hvor man kan sige lydene eller lignende. Og godnatlæsningen kan fortsætte så længe børnene synes, det er sjovt. Det kan sagtens være langt forbi konfirmationsalderen. Vi voksne har det jo også allerbedst, når vi får rundet dagen af med en stille stund – det er det samme for børn,« siger Margrethe Brun Hansen.

Skulle man som daginstitution få lyst til at give børnene lidt mere højtlæsning, kan det anbefales at bruge dialogisk oplæsning, som er en amerikansk metode. I Århus har man arbejdet med dialogisk oplæsning med tosprogede børn og har udviklet en meget stringent metode, hvor bogen skal læses tre gange på en uge med børnene. n



Dialogisk oplæsning

• Første oplæsning: Der læses så vidt muligt uden afbrydelser.

• Anden oplæsning: Det er samtaleoplæsning, for her kigges der nøjere på bogen, og oplæsningen afbrydes for at snakke om ord og indhold.

• Tredje oplæsning: Nu inddrages børnene endnu mere. Man kan bede børnene om at ’læse’ bogen eller genfortælle handlingen. Og man kan lave en bogquiz, hvor man tjekker, hvor meget børnene har forstået.

• Herefter kan pædagogerne lave alle de kreative projekter, som de kan komme i tanke om. Det er vigtigt, at bøgerne også bearbejdes med sanser og krop.



Læs om dialogisk læsning i Børn&Unge 27/2010. Findes på kortlink.dk/bupl/axy8

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.