Hver anden kommune vil spare på dagtilbud

Lidt over halvdelen af landets kommuner forventer at skære ned på dag- og fritidsinstitutionerne i 2011. Det viser en undersøgelse blandt kommunale topchefer lavet af BUPL.

Der er bare et lille aber dabei ved kommunalchefernes forventninger. For de er nemlig blevet spurgt i april, inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) meldte ud, at den danske økonomi nu er så presset, at kommunerne skal spare fire milliarder kroner i 2012 og 2013.

Det betyder ifølge statsministeren, at der skal nedlægges op til 8000 stillinger.

"Det, vi troede så sort ud, ser kulsort ud," lyder kommentaren fra BUPL's formand, Henning Pedersen.

"For oven i rundspørgens resultater kommer nu statsministerens spareplaner," siger han.

For den enkelte kommune vil de nye økonomiske udsigter betyde, at der i gennemsnit vil mangle 40 millioner kroner i kommunekassen om to år.

I forvejen er det netop en stram likviditet (= vi har ingen penge), der presser kommunerne til nedskæringer på børneområdet, viser BUPL's undersøgelse.

Her har 23 af 26 kommuner, der skal skære ned, netop peget på stram likviditet som en af grundene til at svinge sparekniven. Samtidig er de voksende udgifter til specialområdet også en faktor i det økonomiske puslespil. Næsten halvdelen af de kommuner, der forventer en sparerunde, peger på, at specialområdet presser økonomien. Knap 60 procent af kommunerne peger også på faldende børnetal som årsag til kommende besparelser.

Budgetlægningen for 2011 er endnu kun i sin vorden, fordi kommunerne venter på en afklaring af, hvor mange penge kommunerne får at gøre godt med. Den afklaring kommer, når staten og kommunerne ved forhandlinger i juni laver en aftale for kommunernes økonomi.



Vi bliver fattige. Endnu inden forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er gået i gang, har regeringen bebudet, at den kommunale økonomi ikke må vokse i 2011. Men præcis hvad det indebærer, er ikke afklaret endnu, påpeger Jane Findal (SF), formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening.

"Vi har ikke fået regeringen til at definere, hvad de mener med nulvækst. Vi håber stadig på, at nulvækst er at fastholde status quo på serviceniveauet," siger Jane Findahl.

Men det lyder mest som et håb.

"Vi bliver fattige, måske. Vi får i hvert fald færre penge at gøre godt med. Så er vi nødt til at sige, at vi har de penge, vi har, og hvad kan vi få for dem? Og hvordan kan vi gøre det, så vi ikke laver traditionelle besparelser, for det går så hårdt ud over mennesker?" siger hun.

Hun opfordrer til, at politikere, embedsmænd og professioner sætter sig sammen for at finde ud af at udnytte ressourcerne bedst muligt. I første omgang gælder det om at få lavet en god aftale om kommunernes økonomi i 2011, mener Jane Findahl. Derfor må den besparelse på fire milliarder kroner, som statsministeren har bebudet, vente.

"Det er heldigvis først i 2012 og 2013. Der når jo at ske noget inden," siger hun med tanke på, at der senest i november 2011 skal holdes folketingsvalg.



Vanskelig øvelse. Mange af de kommuner, som forventer at spare på børneområdet i forbindelse med budget 2011, har allerede i 2010 gået udgifterne igennem med en tættekam.

Derfor er en besparelse på fire milliarder kroner oveni en vanskelig øvelse, vurderer programchef Kurt Houlberg i AKF, Anvendt Kommunal Forskning.

"Man kan sikkert stadig hente besparelser ved at trimme administrationen og få mere effektive arbejdsgange og i højere grad bruge digitalisering, men slet ikke noget, der kommer i nærheden af fire milliarder eller 8000 stillinger," siger han.

Resultatet af sådan en spareøvelse bliver ringere service og mindre kvalitet.

"Man kan ikke nøjes med at fyre i administrationen. Også pædagoger vil miste kolleger, og besparelserne får mærkbare konsekvenser for, hvilke aktiviteter man kan sætte i gang med børnene, hvor meget legetøj, der kan indkøbes, og om man kan tage på koloni," siger Kurt Houlberg.

Han peger blandt andet på faldende børnetal, en dyr kommunalreform og en eksplosiv stigning i udgifter på specialområdet som årsager til den trængte økonomi. Dertil kommer ikke mindst finanskrisen.

"Kommunerne er dobbelt ramt af krisen, fordi den både rammer på indtægtssiden, når folk fyres, og der kommer færre skatteindtægter, og på udgiftssiden, fordi der bliver flere udgifter til arbejdsløse og til understøttelse og sagsbehandling. Når man så har skattestop, må man gå sparevejen for at finde beløb i den størrelsesorden," siger Kurt Houlberg.



Nye milliarder truer. Martin Madsen, økonom og chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ser også sort på kommunernes økonomi.

"Synes man, at de besparelser, som regeringen nu har lagt frem, er hård kost, skal man vide, at der ligger en anden stor regning og venter," siger han.

Ifølge Finansministeriet skal der frem til 2013 findes 24 milliarder kroner i den offentlige økonomi for at opfylde EU's såkaldte konvergenskrav. Martin Madsen ser tre trin i spareplanen:

"Nulvæksten, som er første trin, skaffer de 13,5 milliarder. Og efter dette historisk stramme krav om nulvækst skal kommunerne spare fire milliarder og staten seks milliarder. Det er trin to i regeringens spareplan. Men regeringen har også meldt ud, at disse sparede 10 milliarder skal bruges på svage borgere, på sygehuse og til uddannelse. Så for at nå 24 milliarder i 2013, mangler regeringen stadig 10,5 milliarder i regnestykket, hvilket er trin tre i regeringens spareplan," siger Martin Madsen.

Når de fire milliarder i kommunerne ifølge statsministeren selv svarer til 8000 stillinger, kan økonomen hurtigt regne sig frem til, at nye besparelser for yderligere 10,5 milliarder kroner vil svare til nedskæringer på endnu 21.000 stillinger.

"Og når personaletimerne i daginstitutioner bliver beskåret så meget, at der ikke er tid til børnene, så foretrækker forældrene måske at hente børnene tidligere, og skatteindtægterne og samfundsproduktionen falder. Og så giver besparelserne slet ikke den gevinst, man går og tror," siger han.



Sådan lød spørgsmålet:

Er forventningerne til budget 2011 sådan, at der i kommunen arbejdes med reduktioner på dagtilbudsområdet, SFO/fritidshjem og/eller klubområdet?



Sådan svarede forvaltningerne:

Ja 47 %

Nej 23 %

Ved ikke 30 %

I alt 100 %



Hvad er begrundelsen for, at der forventes at være behov for reduktioner?

1. Kommunen har en stram likviditet (88 %)

2. Forventning om en stram økonomiaftale (69 %)

3. Faldende børnetal (58 %)

4. Udgiftspres fra det specialiserede socialområde (46 %).