Hjemmegående børn

Regeringen vil sikre de svage i samfundet og bryde med den sociale arv. Det er både godt og rigtigt. Men samtidig stiller socialminister Henriette Kjær forslag om at ændre ved principperne for optagelse af børn til daginstitutioner, så kommunerne fremover kan sætte børn af arbejdsløse og hjemmegående nederst på ventelisten.

Logikken er, at forældre, der har et arbejde at passe, har mest brug for en plads til deres barn i vuggestuen eller børnehaven. Men det er også en logik, der siger, at når mor eller far er hjemme, så skal børnene også være det, hvis kommunen ikke har institutionspladser nok. Det bryder næppe med den sociale arv



I 1997 slog Lov om social service omsider fast, at daginstitutioner ikke kun er arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, men en både naturlig og nødvendig del af barndommen i dag. Det er i vuggestuer og børnehaver, at børn indgår fællesskaber og udvikler vigtige sociale, personlige og kreative kompetencer. Det skal ingen børn - uanset forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet - holdes ude fra eller vente på.

Daginstitutionerne har også en vigtig rolle at spille, når det handler om at bryde med den sociale arv. Som pædagoger er vi med til at forebygge sociale og personlige problemer hos børnene, og det sker i tæt samarbejde med forældre, kommune og institutioner som fritidshjem, SFO'er og folkeskole. Hele tiden med et udgangspunkt der hedder det enkelte barn.



Som en del af Børnepolitisk Netværk, der består af en lang række organisationer på børneområdet, herunder PMF, FOLA og DLO, har BUPL sendt et høringssvar til socialministeren, der går i rette med forslaget om i praksis at diskriminere børn af arbejdsløse og hjemmegående, når pladserne til institutionerne skal besættes.

Daginstitutionerne har en afgørende rolle at spille, når det handler om at give alle børn en lige god start på livet og dermed skabe forudsætninger for at bryde med den sociale arv.



Som pædagoger skal vi endda blive endnu bedre til at fokusere på det, der er med til at bryde den sociale arv. Det kan vi simpelthen ikke blive gode nok til. Derfor støtter BUPL også op om socialministerens planer om nye initiativer til at styrke det forebyggende arbejde i institutionerne med henblik på at bryde den negative sociale arv. Som pædagoger vil vi gerne være med til at gøre planer til virkelighed, men vi understreger samtidig det logiske i, at også børn af arbejdsløse og hjemmegående skal være til stede i institutionerne, når vi gør det!