HIV-positive hjælpes til at få børn

Pædagoger i vuggestuer og børnehaver kommer fremover til at tage imod børn, som er blevet undfanget og født ved lægers hjælp, fordi de har en HIV-positiv mor eller far.

Men det vil ikke ændre dagligdagen i de pågældende institutioner, vurderer socialrådgiver Tinne Laursen fra infektionsmedicinsk klinik på Skejby Sygehus i Århus.

»Barnet har ikke HIV-virus i blodet, så det er tvivlsomt, om pædagogerne overhovedet får at vide, at moren eller faren har det,« siger Tinne Laursen, der har arbejdet som HIV-rådgiver siden 1987.

Når HIV-positive nu kan få lægehjælp til at få børn, skyldes det, at medicinen er blevet så effektiv, at HIV ikke længere regnes for en dødelig sygdom. Desuden ønsker mange HIV-smittede at få børn, uanset om lægerne hjælper dem eller ej.

»Hvis de vælger at have samleje, er der en vis risiko for, at både barn og partner bliver smittet. Vi kan fjerne risikoen for partneren og reducere den til langt under én procent for barnet,« siger Tinne Laursen.

Hvis manden er HIV-positiv, bliver hans sæd vasket ren for virus, inden kvinden bliver insemineret. Hvis det er kvinden, holder lægerne øje med, at hendes immunforsvar er i top, mens mængden af HIV-virus skal være så meget i bund, at den ikke er til at måle. Den side af sagen klarer medicinen.



Fire er gravide. Det er et lille år siden, at Skejby som det første sygehus i Skandinavien begyndte at hjælpe HIV-positive til at blive forældre.

Foreløbig er fire gravide, mens syv er på vej til at blive det. Andre seks par er påbegyndt behandlingen, men får ikke børn ud af den. Det er der flere årsager til. For eksempel kunne et par ikke leve op til kravet om, at kun den ene må være HIV-positiv. To andre par havde alligevel ikke overskud til at få børn.

»Selv om der kun er minimal risiko for, at barnet bliver smittet, skal forældrene kunne leve med usikkerheden i næsten tre år. Så lang tid går der, fra de er til den første samtale, til vi endeligt kan konstatere, om de har fået et barn uden HIV-virus,« fortæller Tinne Laursen.

På det tidspunkt er barnet halvandet år.

Når behandlingen begynder, fokuserer mange på, om de overhovedet kan få et barn. Men Tinne Laursen gør meget ud af at tale med dem om, hvordan livet med barnet skal forme sig på længere sigt. Hvor åbne vil de for eksempel være om, at barnets far eller mor er HIV-positiv.

»HIV-positive mødre kan ikke amme deres børn, fordi mælken kan smitte. Det giver anledning til mange spørgsmål. Det samme gør en fødsel ved kejsersnit, så vi beder forældrene overveje, hvor meget dobbelt bogholderi, de kan holde til.«



Ansvarlige forældre. Hvis HIV-positive vælger at være åbne, sker det typisk i sammenhænge, hvor de finder det relevant. Derfor tvivler Tinne Laursen på, at ret mange forældre vil fortælle det til pædagogerne i børnehaven.

»Barnet fejler ikke noget, så det er svært at se, hvad pædagogerne skal kunne bidrage med. Desuden har forældrene nøje overvejet, hvad de går ind til. De er meget ansvarlige og stærke personligheder. Børn kan ikke få et meget bedre hjem at vokse op i,« siger Tinne Laursen.

Institutionen bør dog have et sorgberedskab, der kan træde til, hvis den HIV-positive mor eller far bliver alvorlig syg og i værste fald dør. Men det er ikke anderledes, end det beredskab der skal til, hvis en forælder dør af kræft, mener Tinne Laursen.

Ud over de fire gravide par på Skejby Sygehus er der to på Rigshospitalet. Lægerne regner med, at der på landsplan er behov for at behandle omkring 30 par om året.