Her startede svinekrigen

Før balladen om fravalg af svinekød i daginstitutionerne brød ud, var der en håndfuld hits på dagtilbudsleder Ruth Theilmanns navn på Google.

I dag er der 2210.

57-årige Ruth Theilmann er daglig leder af seks århusianske institutioner, der har strøget svinekød fra menukortet. En på papiret udramatisk beslutning, men den har medført, at Ruth Theilmann nu citeres - og ikke mindst hetzes - på hjemmesider i blandt andet USA og Norge.

Foreningen Antijihad Norge skriver om hende, at hun er 'bundfald og afskum', og at det er på tide, at hun smager den medicin, som islamkritikere har smagt i mange år.

Hermed henviser de norske højreekstremister til de alvorlige trusler, som er blevet fremsat mod Ruth Theilmann via anoyme e-mail, og som Århus Politi nu efterforsker. I Danmark har rasende kritikere blandt andet kaldt hende 'en hjernedød kælling' og 'landsforræder'.

Hele forløbet har været stærkt ubehageligt for Ruth Theilmann, men hun insisterer på at fokusere på sagen og ikke på sig selv som person.

"Jeg er som person uinteressant. Årsagen til, at jeg er gået ind i den her diskussion, er, at jeg er interesseret i dialog og faglige diskussioner om pædagogiske emner," siger hun.

Det er også forklaringen på, at Ruth Theilmann ikke vil lade sig fotografere.

"Det er sagen og ikke mig, det drejer sig om," siger hun.

Du er blevet offer for hetz og trusler. På den baggrund fortryder du så, at I traf beslutningen om at droppe svinekødet på Langenæsstien?

"Jeg vil aldrig fortryde en kvalitativ beslutning. Men jeg synes, at debatten har udviklet i en trist retning, fordi der fokuseres så enøjet på den detalje, som det faktisk er, at vi har fravalgt svinekød. I stedet burde medierne og de utilfredse politikere have set vores løsning som et eksempel på konstruktivt samarbejde. Det kunne jo faktisk være, at andre også kunne lære af det, vi gør. Hos os fungerer samarbejdet og integrationen nemlig, og de løsninger, vi finder frem til, også på kostområdet, er til gavn for alle," svarer Ruth Theilmann.



Vi har svinekød. Men hvad er det, der er så slemt ved svinekød?

"Der er ikke noget slemt ved svinekød. Jeg spiser det selv indimellem, og der er absolut intet politisk eller pro-muslimsk over vores løsning. Det er en praktisk foranstaltning for at få vores dagligdag til at fungere bedre og for at komme hinanden i møde. Sagen er i øvrigt også den, at der rent faktisk spises svinekød i vores institutioner. Madordningen omfatter nemlig kun selve frokostmåltidet. Børnene skal selv have eftermiddags-mad med hjemmefra, og her går vi jo ikke rundt som kommissærer og kontrollerer, om de har leverpostej eller frikadeller på rugbrødet. Hvad forældrene giver deres børn, er fuldstændig op til dem, bortset fra at vi selvfølgelig helst ser, at det er ernæringsmæssigt forsvarligt. Den går ikke med tre Kinderæg! Så tager vi det op med forældrene."

Hvorfor tror du, at diskussionen om svinekødet kalder på så voldsomme følelser og reaktioner?

"Det har én forklaring: Der er gået politik i sagen. Og politik er også stemmer. Og stemmer er der åbenbart i at slå på nationale følelser. Men det er kedeligt, at debatten bliver så unuanceret, og at grisen bliver til vores hellige elefant. Jeg mener, det er udtryk for en indsnævret tankegang, når politikerne nu begynder at tale om at lave en madkanon, der skal indeholde frikadeller og medisterpølse. Det er noget pjat."



En afsporet debat. Du har fået mange nedsættende og stærkt ubehagelige mail tilsendt. Hvilke omkostninger har den slags, og kan diskussionen i dine øjne ende med at føre noget positivt med sig?

"Jeg har valgt ikke at udtale mig om selve indholdet af mailene. Den del er overladt til politiet. Det, som derimod bekymrer mig og ærgrer mig, er, at debatten straks bliver afsporet. Det er virkelig trist, at vi i vores land ikke kan diskutere de her emner åbent og frit, og at det kommer til at foregå i en stemning af trusler og skældsord. Debatten kunne have været konstruktiv og god for landet og bragt nye indsigter frem, men i stedet er der de her ekstremer, som skal vise muskler og spænde buen alt for hårdt, der kommer til at tegne billedet."

Er der risiko for, at du lader dig true til tavshed?

"Nej, men selvfølgelig har det enorm effekt på dem, som udsættes for trusler og chikane. Og så er det faktisk ligegyldigt, om afsenderne er anonyme eller ej."

Tror du, at den her sag kan føre til selvcensur og selvpålagte mundkurve blandt pædagoger?

"Ja, desværre. Vi har gennemlevet Muhammedkrisen, og andre stærkt kontroversielle ting har været oppe at vende. Hver gang sådanne debatter bryder ud, tror jeg, at folk tænker sig om en ekstra gang. Og det er ærgerligt og trist, hvis vi som pædagoger er nødt til at gå og putte med vores fagpædagogiske holdninger. Mens den her konkrete debat har stået på, har jeg talt med andre institutionsledere, hvor de gør det samme som os (fravælger svinekød, red.). Jeg har spurgt dem, om de ikke har lyst til at stå frem og forsvare deres synspunkter på linje med mig. Nogle har sagt ja, men der har altså også været nogle, som har tøvet, og som lige skulle tænke over det."

Hvad med forældrekredsen. Er de begyndt at ryste på hånden i forhold til fravalget af svinekød, nu da debatten raser?

"Vi har konkret gjort det, at vi har holdt et medarbejdermøde om sagen og siden haft bestyrelsesmøde i institutionen for netop at klarlægge, om holdningerne har ændret sig, og for at kvalificere debatten yderligere. Og det var faktisk utroligt dejligt og opløftende at opleve, at alle bakker op om den oprindelige beslutning. Vi har kun modtaget positive tilbagemeldinger fra forældrene."



Sagen ud i strakt arm. Nu var det hos jer, at den her debat eksploderede. Men andre institu­tionsledere og pædagoger kommer måske i fremtiden til også at skulle stå frem og forsvare kostmæssige tiltag. Hvilke råd kan du give dem?

"Det er af afgørende betydning, at man har sit bagland med, når man går ud i offentligheden. Beslutningerne skal være klaret af i forhold til forældre og personalegruppe. Og så skal man have totalt styr på sin faglighed. Man skal fagligt kunne argumentere for sine beslutninger, ligesom vi har argumenteret for vores i forhold til nøgleord som samarbejde og integration. Og så skal man i øvrigt forsøge at benytte sig af det, som jeg kalder armslængdeprincippet. Man skal holde sagen ude i strakt arm, holde sig til selve emnet og holde sin egen person udenfor, så det ikke ender i alt muligt fnidder."

Du er utilfreds med pressens håndtering af hele sagen. Men det kan vel ikke komme bag på dig, at jeres beslutning om at fravælge svinekødet i nogle højreorienterede kredse og på Christiansborg kunne blive opfattet som kontroversiel?

"Jeg synes, at dagspressen og tv har forsømt at gengive mine synspunkter loyalt. I stedet har aviserne ensidigt fokuseret på den potentielle konflikt og ensidigt talt om svinekødet. Det her kunne faktisk være endt som en konstruktiv debat om integration til gavn for alle."

Til sidst et enkelt spørgsmål: Er mad ikke bare mad? Hvorfor er det så vigtigt, hvad børnene spiser?

"Det er utrolig betydningsfuldt, at børn får en varieret og ernæringsmæssig god kost. Samtidig er der et dannelses- og opdragende element i, at vi alle mødes om bordet og spiser sammen. Børnene får en positiv oplevelse af, at det er dejligt og rart at samles om et godt, lækkert måltid. Det er i høj grad med til at udvikle dem og udvikle deres fællesskabsfølelse, som er så vigtig også senere i livet."



Sagen kort fortalt

En artikel i Børn&Unge (nr. 1. 2010) markerede indledningen på dét, der skulle udløse både en mediestorm, e-mail-chikane og alvorlige trusler mod dagtilbudsleder Ruth Theilmann fra Århus.

I artiklen forklarede Ruth Theilmann, at de seks daginstitutioner, som hun er daglig leder af, havde besluttet at droppe svinekød. I stedet ville børnene få tilbudt blandt andet kalkunfrikadeller, lammekød, fisk og andre alternativer til frokost (Århus Kommune har indført obligatorisk frokostordning).

Børn og unge-formanden i Århus, socialdemokraten Jacob Bundsgaard, har fra starten bakket institutionernes beslutning op med henvisning til det lokale demokrati. Men hele den borgerlige fløj i byrådet kræver, at de seks institutioner reviderer deres kostpolitik og genindfører leverpostej og bacon på menuen.

For nylig var der møde i forældrebestyrelsen. Her var opbakningen til Ruth Theilmann massiv. Det er den også blandt personalet.



Ruth Theilmanns baggrund

Ruth Theilmann har de seneste 30 år haft forskellige pædagogiske lederstillinger i Århus. Som dagtilbudsleder i Langenæsstien er hun daglig leder for cirka 60 medarbejdere. Dagtilbuddet har seks afdelinger, heraf en naturinstitution. De to af afdelingerne indgår i et integrationsprojekt. Ruth Theilmann har taget en diplomuddannelse i ledelse.







Mange forskellige madtraditioner



De fleste institutioner har svinekød på menuen, også steder, hvor halvdelen af børnene er tosprogede, eller lederen selv er muslim. Til gengæld vinder halalslagtet kød indpas.



Skal børnene have svinekød eller ej i institutionerne? Spørgsmålet har de seneste uger udviklet sig til en ophidset debat, som nu er kulmineret med alvorlige trusler mod dagtilbudsleder Ruth Theilmann fra Århus.

Hun satte gang i debatten, da hun til Børn&Unges netnyheder forklarede, at de seks institutioner, som hun er leder af, har droppet svinekødet, primært af hensyn til de muslimske børn.

Debatten kulminerede med, at Ruth Theilman modtog en række anonyme trusler fra rasende tilhængere af svinekød. Sagen ligger nu hos Århus Politi efter en anmeldelse fra Århus Kommune.

Men hvordan tackler institutionerne problemstillingen med forskellig madkultur rundt omkring i landet?

Børn&Unge har kontaktet en række institutioner, og de fleste steder er svaret klart: Her serverer man leverpostej og lune deller, men man har altid et alternativ parat til de muslimske børn.

Sådan fungerer det også i Børnehaven Solnæs i Århus, hvor Naimah Haj-Ahmed er pædagogisk leder. Hun er ateist, men har en traditonel muslimsk baggrund.

"Princippet hos os er, at man skal tilgodese alle børn, uanset deres baggrund. Fordi der er en mindre gruppe, som ikke må spise svinekød, betyder det ikke, at de regler bør udbredes til alle. Vi har valgt at tilbyde kost i forhold til børnegruppens sammensætning, så man selv kan vælge svinekød eller ej," forklarer Naimah Haj-Ahmed.

Hun respekterer fuldt ud beslutningen hos de seks århusianske daginstitutioner, som har fravalgt leverpostejen og de lune deller, men har ikke selv på noget tidspunkt overvejet at gøre det samme.

"Ved at tilbyde begge dele undgår vi forhåbentlig nogen form for konflikter," bemærker hun.

Naimah Haj-Ahmed har siden 1992, hvor hun kom til Danmark, fulgt den ofte meget følelsesladede debat om integration. Hun er alligevel overrasket over den meget voldsomme reaktion mod dagtilbudsleder Ruth Theilmann og hele diskussionen om svinekødsproblematikken

"Det har jo udviklet sig til en slags kulturel krig, som jeg meget nødig vil deltage i. Debatten er kommet meget bag på mig. Det virker, som om der bare er blevet kastet en bold op i luften, og så har det, nærmest ud af det blå, udviklet sig til et kæmpestort slagsmål. Det undrer mig, at politikerne på Christiansborg har valgt at blande sig, for jeg mener absolut, at det her hører ind under det lokale demokrati og de lokale forældrebestyrelser," siger Naimah Haj-Ahmed.



Halalslagtet kød. På en anden århusiansk daginstitution, Børnehuset Klokkervej, har man også valgt 'mellemløsningen'.

Børnehuset fungerer som storkøkken og leverandør af mad til to andre institutioner, hvor af den ene, Børnehaven Gammelgården, har 40 procent tosprogede børn.

"Selvom vi laver mad til rigtigt mange tosprogede børn, har vi altså valgt at tilbyde frikadeller og leverpostej for de børn, der må spise det. Ordningen fungerer upåklageligt," forklarer pædagogisk leder Heidi Beate Lauritzen.

Til gengæld har Børnehuset Klokkervej truffet et andet - i visses øjne - kontroversielt valg, nemlig at servere halalslagtet oksekød.

"Da madordningen blev introduceret, startede vi faktisk den første måned med at have to forskellige menuer: en med og en uden halalslagtet kød. Men da det viste sig, at prisen var den samme, endte vi af praktiske grunde med kun at indkøbe halalslagtet kød," forklarer Heidi Beate Lauritzen.

Det er køkkenleder Susanne Simonsen, som står for den praktiske tilrettelæggelse af menuerne i storkøkkenet i Børnehuset Klokkervej. Hun fortæller, at hun har givet sig tid til at sætte sig ind i den særlige muslimske slagteskik.

"Jeg undersøgte, hvad halalslagtning gik ud på, og fandt ud af, at det er akkurat lige så humant som at slagte almindeligt. Køerne er jo bevidstløse, inden de bliver slagtet. I øvrigt er meget af det kød, der ligger rundtomkring i supermarkedernes kølediske, i forvejen halalslagtet," siger hun.

Helt uden debat er det dog ikke gået at købe halalkød.

"Nej. Vi skriver jo på menuplanerne, at kødet er halalslagtet, og i starten var der forældre, som ikke ønskede, at deres børn fik halalslagtede fødevarer. Det var de principielt imod. Men så har vi stille og roligt forklaret om den humane slagteform, og så er det ligesom gået i sig selv igen," forklarer Susanne Simonsen.



Kalkunfrikadeller her. I daginstitutionen Børnehuset Nord i Slagelse, hvor vuggestuebørnene hver dag får et varmt måltid, er der også ofte halalslagtet kød på tallerkenerne.

"Vores køkkendame køber halalkød, når det kan lade sig gøre. 64 procent af vores børn er tosprogede, så det er en problemstilling, vi har tæt inde på livet," forklarer souschef og afdelingsleder Marlene Munk.

I børnehaven er den obligatoriske madordning endnu ikke indført, så her har børnene egne madpakker med. Ved fællesmåltider serveres der fisk og grøntsager.

"Så er vi ude over det problem," bemærker Marlene Munk.

Børnehuset Nord har ligesom de seks institutioner i Århus, som Ruth Theilmann er leder af, helt droppet svinekød.

"Det køber vi aldrig. Skal børnene have frikadeller, så bliver de lavet af kalkunkød," oplyser Marlene Munk.

Der er heller aldrig gris på gaflen i Børnehaven Storken, som ligger i Albertslund vest for København. Her må de 54 børn i alderen nul til fem klare sig med andre former for kød.

"Vi har for længst truffet en principbeslutning om, at vi ikke spiser svin, men vi spiser heller ikke halalslagtet kød," oplyser leder Tove Stalk.

Hun mener, at der således tages hensyn 'begge veje'.

"Det er supervigtigt for vores muslimske forældre, at deres børn får noget mad, de må spise i forhold til deres religiøse baggrund. Og på den anden side er det også vigtigt, at vi tager hensyn til de danske forældre ved ikke at servere halalkød. For der er danske forældre, som bestemt ikke bryder sig om halalslagtet kød," tilføjer Tove Stalk.



Nogle ærger sig. Beslutningen om at droppe leverpostej og hamburgerryg er truffet i institutionens bestyrelse, hvor alle godkendte den.

"Men okay, der kommer faktisk stadig forældre forbi en gang imellem og siger: Hvor er det dog ærgerligt, at vores børn ikke kan få svinekød! Så plejer vi at svare, at de jo kan servere alt det svinekød, de ønsker, for børnene derhjemme," forklarer Tove Stalk.

Der ligger også pædagogiske overvejelser bag fravalget af halalkød og svinekød. Når børnene spiser ved det samme bord, og spiser den samme mad, udvikler det fællesskabsfølelsen.

Skulle de derimod sidde med hver deres lille 'særlige frokostret', kunne det få den modsatte effekt og forstyrre hyggen ved bordet.

"For mig er det vigtigt, at alle børn kan være med i den samme kostordning. Jeg mener, at vores løsning er pragmatisk. Vi rækker ud mod begge lejre og afspejler på den måde det danske samfund, som har udviklet sig i den multikulturelle retning," forklarer Tove Stalk.

En tredjedel af forældregruppen har muslimsk baggrund, og fra dem har Tove Stalk og den øvrige personalegruppe ikke modtaget negative reaktioner, selvom kødet ikke er halalslagtet.

"Vi må jo også sige, at vi altså bor i Danmark, og der trækker vi i hvert fald grænsen. Og det accepterer størsteparten af de muslimske forældre uden problemer. Der er ganske vist nogle få, som kun vil have, at deres børn skal spise halal­slagtet kød, og dem finder vi så et alter­nativ til. Typisk en vegetarret," siger Tove Stalk.