GUIDE: Sådan søger I fonde og legater
GUIDE: Sådan søger I fonde og legater
Næsten alle fonde får mange ansøgninger, så det er vigtigt, at de på kort tid kan vurdere, om de vil støtte et projekt. Derfor skal man både lave en præcis beskrivelse og også helst skille sig ud fra mængden.
»Grundlæggende kan daginstitutioner søge på to områder. Det ene er til faciliteter, men der skal mere end to gynger og en karrusel til. En sansehave eller et motorisk landskab øger chancen, hvis man samtidig fortæller, hvordan faciliteten gavner børnene, for eksempel at de styrker balancen,« siger partner Rasmus Munch fra konsulentvirksomheden fundraiseren.dk.
Det andet område er læringsfremmende aktiviteter. »Et godt projekt tager udgangspunkt i, at man vil løse et problem. Det kan være fedme, socialt udsatte børn, mobning eller manglende it-færdigheder hos en gruppe børn. Det er sympatisk, at pædagoger vil gøre noget for alle børn, men det er lettere at få støtte til dem, som har det sværest, og i sidste ende kan det være, at man styrker alle børn med sit projekt,« siger han.
Også samarbejdspartnere kan bane vej til kontante udbetalinger.
»Med støtteudtalelser står man stærkere, for fonde tænker, at hvis andre synes om idéen, må den være god. Så få idéen frem i lyset, så andre kan kvalificere den. Det kan være, at der sidder en medarbejder i forvaltningen, som kan trække i nogle tråde, og der kan også være forældre, som kender relevante samarbejdspartnere,« siger Rasmus Munch.
Han lever af at hjælpe andre med at søge fonde. Alligevel mener han ikke, at man altid skal søge professionel hjælp.
»Det giver god mening til store projekter, men ved mindre projekter kan man klare sig med de informationer, man kan finde på internettet, og ved at tale med andre, som har fået bevillinger. At skrive ansøgninger er altid en balance mellem at bruge nok tid og ikke at bruge al for meget tid. Så det er bedre at skrive færre, men målrettede ansøgninger, end at søge 20 fonde om hver 5.000 kroner i håb om, at halvdelen siger ja, fordi det er et lille beløb. Det gør de sjældent. Fonde vil hellere give et større beløb, så de kan brande sig med at have støttet stort op om jeres projekt,« siger Rasmus Munch.
Inden I går i gang
● Er jeres idé stærk i forhold til udfordringerne med børn og unge?
● Kan I prioritere, at en medarbejder bruger op til flere uger på at udarbejde en ansøgning?
● Kan I stille medfinansiering til rådighed, fx i form af arbejdskraft?
● Har I kompetencer, der kan overbevise om, at I kan løfte opgaven?
Så er det sagt
»Kan samfundet undvære dit projekt? Så kan fonden også!«
Trine Gammelgaard, kommunikationschef i Bikubenfonden.
Fakta om fonde
● De har 400 milliarder kroner i samlede formuer.
● Top 10 af fondene uddeler
6 milliarder kroner årligt.
● Alle cirka 14.000 fonde uddeler
8 milliarder kroner årligt.
Store og små fonde
● Store og kendte fonde støtter som udgangspunkt store og kendte projekter og organisationer.
● Mindre fonde giver ofte til mindre organisationer og projekter.
● Mange små fonde lever skjult og mangler ofte gode projekter. Find fx advokater, som administrerer mange små fonde, og bed om et møde.
Sådan skriver I en god ansøgning
De vigtigste spørgsmål og svar om at skrive ansøgninger, der skaffer penge i kassen.
Hvor lang tid tager det at lave en ansøgning?
Tidsforbruget afhænger af jeres materiale. Det tager ofte længst tid at indhente bilag og prisoverslag fra interessenter og leverandører, så få dem samlet ind tidligt i forløbet.
Kan vi få støtte til at udarbejde ansøgningen?
Ansøgningen indgår i jeres investering. Hvis I ikke vil bruge ressourcer på at beskrive jeres idé, er det svært for fonde at tro på, at I kan gennemføre projektet.
Hvorfor skal vi søge til et konkret projekt?
Når I søger til en konkret ting, aktivitet eller projekt, ved fonden, hvad pengene præcis går til. Skriv, hvor mange penge I søger. Fonden vælger selv, om den vil bevilge hele eller dele af beløbet. Hvis projektet er stort, kan I dele det op og søge forskellige fonde.
Hvorfor skal vi lave en god beskrivelse?
Jeres ansøgning ligger sammen med måske hundrede andre. Den første sortering sker ud fra, at fonden kan se i de første 10 linjer, hvad projektet går ud på, og hvordan det gavner børnene. Få en udenforstående til at læse beskrivelsen igennem, og bed ham forklare jer, hvad projektet går ud på. Kan han ikke det, må I skrive ansøgningen om.
Hvorfor skal vi have støtteerklæringer?
Hvis andre tror på idéen, øger det chancen for støtte. Fonde mangler ofte selv faglig viden, så gode referencer og dokumentation gør indtryk. Hvis et par fonde oven i købet har støttet jer, kan andre også trygt gøre det.
Hvorfor skal vi selv skyde penge i projektet?
Hvis ikke I selv vil ofre noget, hvorfor skal fonden så? I har måske ingen penge, men så kan I sætte værdi på den arbejdstid og de lokaler, I lægger til, og lade det indgå i egenfinansieringen. Også selvom I får jeres løn. Værdisæt også forældres frivillige arbejde.
Hvordan finder vi de rette fonde?
I sparer både jeres egen og fondenes tid ved at sætte jer ind i, hvad fondene støtter. Kunsten er at finde stikord, som matcher jeres projekt. Udover fundatsen skriver mange fonde på hjemmesiden, hvad de har støttet og ofte med beløb. Det giver et indblik i, om I har en chance. Se også efter, hvad fonden ikke giver penge til. Spørg andre, hvor de har fået midler fra. Søg lokalt, fx hos loger.
Hvorfor skal vi skræddersy ansøgningen?
Selvom flere fonde støtter det samme, er der ofte lidt forskel på dem. Fx nytter det ikke at søge 100.000 kroner, hvis en fond højst giver 20.000. Hvis en fond primært støtter ting, som indgår i jeres projekt, skal I fremhæve det element. Desuden sidder bestyrelsesmedlemmerne ofte i flere fonde og vil betragte jer som useriøse, hvis I sender samme ansøgning til flere fonde.
Hvorfor skal vi bruge tid på et ansøgningsskema?
Flere fonde bruger ansøgningsskema for at få et sammenligneligt grundlag at bedømme projekter på. Ofte afviser fonde alle ansøgninger, som ikke lever op til deres krav, så udfyld skemaet korrekt. I finder skema på fondens hjemmeside.
Hvorfor skal vi snakke med fonden først?
Ved at kontakte fonden, inden I sender ansøgningen, giver I indtryk af at være seriøse. Samtidig kan I få råd om, hvordan I bedst søger fonden og sparer på den måde tid. Måske viser det sig, at fonden ikke støtter det, I vil søge om, men at den kan støtte en anden del i jeres projekt. I kan som hovedregel ringe, hvis fonden skriver et telefonnummer på sin hjemmeside. Er den lokal, kender I måske et bestyrelsesmedlem.
Hvornår skal vi sende ansøgningen?
Mange venter, til ansøgningsfristen nærmer sig, men hvis bestyrelsen behandler ansøgningerne i den rækkefølge, fonden modtager dem, kan pengene være brugt op, inden den når ned til jeres. At sende ansøgningen i god tid viser også, at I er velforberedte og har styr på jeres projekt.
Hvornår får vi svar?
I skal regne med en gennemsnitlig sagsbehandling på tre til seks måneder, men det afhænger af den enkelte fond.
Hvornår får vi pengene?
Fonde overfører til mindre projekter ofte beløbet ret hurtigt, når de først har besluttet sig, så oplys jeres kontonummer i bilaget med budgettet. Ring eller skriv, og fortæl, hvor glade I er for støtten. I større projekter skal I måske afholde nogle udgifter, før I kan få pengene fra fonden. Det står altid i bevillingsbrevet.
Kan vi søge en fond igen og igen?
Visse fonde, især lokale, kan være nemmere at få tilskud fra end andre. Men selvom I får tilsagn én gang, er det ikke altid godt at søge, hver gang fonden åbner for ansøgninger. Fonde ønsker at støtte bredt, så hold pause et par år – derefter får I måske en større bevilling.
Hvorfor skal vi være indstillet på afslag?
Der er mange om buddet, så risikoen for afslag er stor. Ring og spørg, om I var tæt på, hvad I kan gøre bedre næste gang, eller om I helt skal opgive at søge fonden.
Kan vi søge igen, hvis vi har fået afslag?
I kan som udgangspunkt ikke søge igen hos en fond, som har givet afslag, medmindre der sker væsentlige ændringer i projektet. Det kan være en god idé at få en professionel fundraiser til at kvalitetssikre jeres ansøgning. Især hvis der kun eksisterer få støttemuligheder.
Det skal ansøgningen indeholde
Ansøgningsskema
● Udfyld alle rubrikker
● Henvis ikke kun til bilag
● Overhold ansøgningsfrist og andre formalia.
Personligt følgebrev
● Det søger vi penge til
● Beløbsstørrelse
● Derfor er projektet vigtigt
● Må højst fylde én side
● Personlig underskrift.
Resumé
● Et hurtigt overblik over projektet
● Må højst fylde et halvt A4-ark
● Skal indeholde det vigtigste.
Projektbeskrivelse
● Projektets baggrund og indhold.
● Hvem laver I projektet for?
● Hvem står bag?
● Hvornår skal projektet gennemføres?
Bilag
● Budget – oversigt over omkostninger, og hvordan I vil finansiere dem, herunder hvad
I selv bidrager med.
● Tilbud og prisoverslag fra leverandører.
● Støttebreve fra interessenter.
● Tegninger og skitser.
● Artikler og presseudklip.
Derfor får man afslag
Mange fonde begrunder ikke deres afslag, men fortæller blot, at bestyrelsen traf et andet valg. Eller måske svarer de slet ikke. Afslagene skyldes typisk:
● For lavt og kortsigtet ambitionsniveau
● Idéen passer ikke til fondens formål
● Utilstrækkelig beskrivelse af kompetencer
● Begrænset målgruppe
● Oppustet budget
● Brug af kopierede ansøgninger
● Manglende finansieringsplan
● Manglende egenfinansiering
● Manglende innovation og nyskabelse
● Manglende samfundsrelevans
● For mange ansøgninger ude på samme tid
Find fonde og få tips
Håndbog i fundraising
Vejviser til Legater og Fonde
Legathåndbogen
10 tips til bedre fondsansøgninger
Tak for donationen hr. Fond
legatmidler.dk
fonde.dk
fundraiseren.dk
aktivfundraising.dk
cisu.dk
danmark.legater.nu
Kilder til denne guide: Rasmus Munch fra fundraiseren.dk og fonde.dk, 10 tips til bedre fondsansøgninger fra aktivfundraising.dk, fondsdatabasen.dk, cisu.dk og Mandag Morgen.
