GUIDE: Sådan gør du hvis et barn bliver væk

Det er enhver pædagogs skræk pludselig ikke at have styr på alle børn. Det er en isnende fornemmelse at opdage, at et barn er væk fra turen i byen, et sted i skoven eller fra institutionen. Men det kan ske, og det er vigtigt at have nedskrevne procedurer, lyder budskabet fra institutioner, der har prøvet det utænkelige

Det er sket før og det vil ske igen: Et barn forsvinder fra institutionen eller fra udflugten. Jamen, var han ikke lige her? Jamen, legede hun ikke lige med de andre? Jamen, har vi ikke lige talt børnene? Jo, men pludselig er det alligevel sket. Det sker, fordi børn er levende, nysgerrige, hurtige. Det sker, fordi børn vil opdage verden. Det sker, fordi børn er børn.

En institution på Sjælland havde været på tur med minibus. Børnene skulle ind i bussen og var blevet talt. De var der alle sammen. En pædagog stod bagerst og skulle sidst ind i bussen. I de få sekunder, hun lagde noget ind i bussens bagagerum, forsvandt et barn ud af køen og var væk. Det kan ske, fordi intet menneske kan være 100 procent opmærksom hele tiden. Og det kan ske, fordi børn er opfindsomme og fantasifulde.

I en jysk børnehave gravede to børn sig under hegnet og forsvandt, og i en anden jysk institution kravlede at barn over et hegn, der var for højt til, at det kunne lade sig gøre. Et sted brugte en pige en stol, så hun kunne nå det håndtag, intet barn kan nå.



Det må ikke ske. Hver gang det, der ikke må ske, alligevel sker, er der store overskrifter i aviserne. Hver gang er der rystede pædagoger, chokerede forældre og forargede borgere. Og hver gang siger kommunale politikere med alvorlige miner: ’Det må bare ikke ske’.

Det må det heller ikke, men det sker alligevel, og hver gang efterlader det skrammer i den faglige stolthed hos pædagoger, der jo har ansvaret for andre folks børn. Men hvordan minimerer man risikoen for, at et barn bliver væk, og hvad gør man, hvis det alligevel sker?

Det er vigtigt at have skriftligt nedfældede procedurer. To institutioner fra Silkeborg-egnen giver gerne deres erfaringer videre. De har prøvet det, som institutioner over hele landet har prøvet – og de har lært af det.



Holger var på spejdertur …

Den mest kendte sag med et forsvundet barn er med treårige Holger, der i marts 2011 forsvandt under en spejdertur med forældrene i Tranum Klitplantage. Hele Danmark åndede lettet op, da han blev fundet efter et døgn.

Sidste år, i 2012, trak sager med forsvundne børn flere gange store overskrifter: I april var en dreng væk fra børnehaven i et par timer under en skovtur ved Sejs i Midtjylland. I august forsvandt tre børn på samme dag uafhængigt af hinanden fra to børnehaver i Esbjerg. I september gik et barn sine egne veje i Rude Skov på Sjælland og blev fundet af en naturvejleder. Andre eksempler kunne nævnes, og der har inden for de seneste år været lignende sager i blandt andet Haderslev, Sønderborg, Bording, Tingbjerg, Hillerød, Dalby og Karlebo.



Sådan gør du, hvis et barn alligevel bliver væk



Væk i 10 minutter

Et barn blev væk på en legeplads, og skønt han hurtigt blev fundet, fik det pædagogerne til at lave nye forholdsregler.



Daginstitutionen Alderslyst i Silkeborg består af fire enheder. I den ene skulle en gruppe børn til fødselsdag hjemme hos et af børnene. De gik ad et fortov og derefter ind i et stisystem. Her var der roligt og ingen trafik. Var der lige et sekund, hvor opmærksomheden ikke var 100 procent? I hvert fald smuttede en dreng hurtigt og uset ind på en legeplads.

Det var en episode, der knap nok nåede at blive til en episode. Den fireårige dreng var vel væk i omkring 10 minutter, men det kom i avisen, og der blev givet en melding til alle forældre, for de skal have besked, var holdningen. De kvitterede ved at bakke op: Tilliden er intakt. Og drengens forældre tog det roligt: Det er en nysgerrig dreng, der sagtens kan finde på at smutte, når noget skal undersøges nærmere. Men i institutionen blev det taget meget alvorligt.

»Vi havde i forvejen procedure for, hvordan vi gør, når vi skal på tur. Den procedure har vi diskuteret og givet et løft. Når vi er helt færdige med den, kommer den til at ligge på vores hjemmeside,« siger institutionsleder Girsti Nielsen.

»I vores procedure lægger vi vægt på, at alle børne­grupper er sammensat af forskellige børn. Nogle er gode til at følge ’flokken’, mens andre let bliver optaget af noget, de ser, og noget, der sker. Antallet af disse børn er med til at afgøre, hvor mange voksne, der skal med på turen,« siger Girsti Nielsen.



Tænk dig om på turen:

• Overvejelser inden turen: Hvad er turens formål, hvilke børn skal deltage, og hvilke medarbejdere skal deltage? Hvordan er gruppens sammensætning? Er det alle sammen børn, der er gode til at gå i flok, eller er der mange børn, der har den nysgerrighed og lyst til at gå egne veje?

• Skal vi aflyse?: Er det ikke muligt at få voksne nok med på turen, kan det være nødvendigt at aflyse eller at dele børnegruppen. Det vigtigste er, at forholdet mellem normering og gruppens sammensætning altid er i orden.

• Aftaler: Aftal indbyrdes, hvilke børn I hver især har et særligt ansvar for. Er for eksempel to pædagoger på tur med 15 børn, aftaler de hvem, der holder opsyn med hvem under hele turen. Det ændrer ikke på, at alle voksne har ansvar for alle børn.

• Gå med omtanke: Ved vandring på fortov går pædagogen yderst mod trafikken eller går med et barn i hver hånd. De mindre børn øves i at gå tur og i at holde i hånd. Nogle gange kan et stort barn gå sammen med et mindre, så den store kan hjælpe den lille.

• Tæl børnene: Skal gruppen med bus, går en pædagog ind først og en anden pædagog ind sidst. Det er ligeledes pædagoger, der går først og sidst ud af bussen. Tæl børnene, når de er kommet op i bussen og igen, når de er kommet ud af bussen.

Kilde: Daginstitutionen Alderslyst.



Væk i skoven

På en hyttetur var et barn væk i to timer. Der skulle politi og helikopter i brug for at finde ham. Pædagogerne handlede helt rigtigt.



De var 23 børn, og de havde det herligt. De var på hyttetur. De var i naturen, der var skov og hede og højt til himmelen. Der var tændt bål, de havde fået pandekager, og nu løb de alle sammen og legede omkring hytten. Men pludselig var den treårige dreng væk. Pædagogerne havde holdt øje, de havde fulgt alle regler, det skulle ikke kunne ske, men det skete. Han var ikke at se noget sted, og han kom ikke, når de kaldte. Den store eftersøgning blev sat i gang med politi med hunde på jorden og helikopter i luften. To timer, så var han fundet og havde det fint.

Bagefter sagde en lettet far, at pædagogerne havde handlet helt efter bogen. Lederen af Daginstitutionen Gudenåen, Annette Frederiksen, meldte hurtigt ud, at hun ikke kunne bebrejde pædagogerne noget, tværtimod havde de handlet korrekt. Når børnene leger i et område, der ikke er hegnet ind, kan sådan noget ske. Der er altid børn, der vil udforske. Disse udtalelser bakkede pædagogerne op, og hun fastholder dem i dag.

»Det er jo kreative og livlige børn, og det kan ske, ligegyldigt hvor meget man passer på. Det vigtige er, at man i en sådan situation reagerer velovervejet og roligt og følger den procedure, der er lagt, når der skal gives besked, anmodes om hjælp, informeres og efterbehandles,« siger Annette Frederiksen.

Pædagogerne fik blandt andet ros for, at de så hurtigt tilkaldte hjælp ved at ringe 114. Det kan være fristende at starte en større efter­søgning uden at melde ud til omverdenen for så vidt muligt at klare det selv og dermed undgå det store presseombud og den ubehagelige omtale. Den fristelse faldt pædagogerne ikke for, og fordi de handlede korrekt, blev drengen forholdsvis hurtigt fundet af en hundepatrulje.



Hvis et barn forsvinder, så husk:

• Hold hovedet koldt

Brug din sunde fornuft. Er der et realistisk bud på, hvor barnet kan være løbet hen – en hule eller lignende? Søg først omkring det sted, hvor barnet sidst er blevet set. Slå alarm med det samme, hvis et hurtigt overblik og kalden ikke giver resultat.

• Eftersøg ikke i lang tid

Pædagoger ved, at de ’kommer gennem hele møllen’ med presse, forældre og politikere, hvis et barn forsvinder. Eftersøg ikke for længe for at undgå efterfølgende problemer. Kostbar tid kan gå tabt, og det handler altid om, hvad der er bedst for at få fundet barnet hurtigt.

•Ring 114

Og derefter til institutionens leder. Det er pædagogerne på stedet, der skal kontakte politiet ved at ringe 114. De kender stedet, de kender omstændighederne. Det er dem, der kan give de oplysninger, politiet har brug for.

• Forældre

Forældre kontaktes omgående, men ikke af pædagogerne på stedet. De er rystede og kede af det og kan ikke koldt og roligt og nøgternt give forældrene reel besked. Det kan institutionens ledelse gøre på en måde, så forældrene får alle oplysninger, og det praktiske kan aftales.

• Under hele forløbet

Vær altid ærlig og klar i mælet. Når forældre, kolleger, presse og alle andre skal have besked og spørger ind til episoden, er det vigtigt ikke at dække over noget eller fortie noget. Det gælder også i den efterfølgende information til hele forældrekredsen.

• Bagefter

Tag igen hurtigt børnegruppen med ud til det sted, hvor barnet blev væk, for at få nye og gode oplevelser. Det er med til at få episoden yderligere bearbejdet for børn og voksne.

• Krisehjælp og snak

Når barnet er fundet, kan det være nødvendigt med krisehjælp til børn, forældre og pædagoger. Derudover er det vigtigt, at al personale på institutionen hurtigt samles og snakker det hele godt igennem. De pædagoger, der var på stedet, kan have fået skrammer på den faglige stolthed, og de har brug for opbakning.

• Børn og pædagoger

Pædagogerne hjemme på institutionen skal have besked, og det sørger institutionens ledelse for. Husk også de andre børn. De oplever rystede voksne og mærker, at noget er galt. Dermed kan det også for dem blive en barsk oplevelse.

Kilde: Daginstitutionen Gudenåens procedure.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.