GUIDE: Når mistanken rammer

DEN MISTÆNKTE

Søg støtte og vejledning

Som mistænkt skal du helt fra starten kontakte din fagforening, der kan støtte dig. Der sidder eksperter, som kan oplyse dig om dine rettigheder og hjælpe dig med at håndtere situationen. Mange kommuner har et bered­skab, hvor du kan få psykologisk

krisehjælp.

Jobsituation

Hvis der rejses en mistanke mod dig, vil din arbejdsgiver ofte fritage dig for arbejdet. En tjenestefritagelse skal være så kortvarig som overhovedet muligt og skal ske i samråd med fagforeningen. Hvis der rejses en sigtelse mod dig, er det op til din arbejdsgiver at bestemme, om du kan fortsætte på jobbet, eller om du skal suspenderes eller fritstilles, mens sagen står på. Hvis du frifindes, eller sagen frafalder, har du som udgangspunkt krav på at vende tilbage til din arbejdsplads. Hvis ledelsen på et sagligt grundlag vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, skal kommunen tilbyde dig andet arbejde.

Arbejdsskade

Siden 2005 har det været muligt, men vanskeligt at få anerkendt følgerne af en uretmæssig anklage om pædofili eller overgreb mod børn som en arbejdsskade. Er du medlem af BUPL, kan fagforeningen hjælpe med at anmelde arbejdsskaden og rådgive dig undervejs i forløbet.

Tjenestelig samtale

Bliver du indkaldt til en tjenestelig samtale på grund af en klage, har du ret til en bisidder og til at få oplysninger om det faktuelle i sagen. Hvis der er truffet beslutning om en politi­anmeldelse, skal sagen udredes af politiet, og du har kun ret til oplysninger om sagens videre forløb. Du har ikke pligt til at udtale dig.

Politiafhøring

Normalt vil du blive afhørt med en sigtets rettigheder. Det betyder, at du skal gøres bekendt med din ret til ikke at udtale dig og til at få en forsvarer.



KOLLEGAEN

Underretningspligt

Du har pligt til at videregive dine faglige observationer og bekymringer til din leder, hvis du modtager en klage eller er bekymret om et muligt overgreb mod et barn. Du har, som enhver kommunalt ansat, skærpet underretningspligt, og du har ansvar for at følge op på, at underretningen gives videre til de sociale myndigheder, når det er påkrævet. Det er ikke dit ansvar at gå til kommunen eller politiet, men det er dit ansvar at sikre, at din leder går videre med sagen.

Orientering af forældre

Det er din leders eller forvaltningens opgave at tage stilling til, om forældrene i institutionen skal informeres, hvis en kollega anklages for overgreb. Til en start vil det ofte kun være barnets eller de implicerede børns forældre, der informeres, da det kan være i strid med tavshedspligten at informere alle forældre i institutionen.

Kontakt til pressen

Du har ingen pligt til at udtale dig til pressen. Hvis en pædagog anklages for overgreb, bør kommunen eller ledelsen i institutionen udpege en talsmand, som du kan og bør henvise til, hvis pressen kontakter dig. Kommunen har ansvaret for at håndtere sagen i forhold til offentligheden – inden for tavshedspligtens rammer.

Afhøring af barnet

Afhøring af et barn, som du formoder har været udsat for overgreb, er altid politiets opgave. Mange bliver i tvivl om, hvor meget de må tale med barnet og spørge ind til det, som barnet fortæller, når der opstår en bekymring om seksuelle overgreb. Man må gerne lytte til og stille forståelses- eller afklarende spørgsmål til barnet, men detaljerede spørgsmål om hændelsen, omfang, tidspunkt for overgrebene og så videre er spørgsmål, politiet stiller i forbindelse med afhøringen af barnet.



LEDEREN

Opbakning fra kommunen

Har du en mistanke, men ikke konkret viden om, at børn i institutionen har været udsat for overgreb eller krænkelser, kan du kontakte den pædagogiske konsulent i kommunen og få sparring. Konsulenten kan hjælpe med hele processen og bidrage til at vurdere og udarbejde en konklusion, som be- eller afkræfter formodningen om et overgreb. Du kan også kontakte SISO – Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn, som kan hjælpe med at vurdere sagen. Underretningspligt

Får du kendskab til eller mistanke om, at et barn eller børn i institutionen har været udsat for overgreb eller krænkelser, skal du underrette kommunen. Det er herefter kommunens ansvar at tage stilling til, om sagen skal anmeldes til politiet.

Notér og dokumentér

Sørg for at notere alt ned: Når du første gang hører om mistanken, når du snakker med barnet, efter et møde med forældre, pædagogisk konsulent og andre situationer, hvor sagen drøftes.

Alle de oplysninger, du skriver ned undervejs, kan bidrage til at opnå større klarhed i sagen – og kan forhåbentlig også hjælpe en medarbejder, der er uretmæssigt anklaget. Gode notater og beskrivelser af forløbet kan desuden være en hjælp for den uretmæssigt anklagede, hvis han senere vil anmelde en arbejdsskade.

Fortrolige oplysninger

En anklage om overgreb på børn er en fortrolig oplysning. Af den grund må du ikke diskutere sagen med for eksempel andre ansatte, forældre eller kolleger. Skal forældre og medarbejdere i institutionen informeres, kræver det, at du har samtykke fra den mistænkte. Du bør, hvis du informerer forældre og medarbejdere, indskærpe, at de også har tavshedspligt. Mistanke om et strafbart forhold er underkastet tavshedspligt af hensyn til den mistænkte.



Læs BUPL’s vejledning ’Når mistanken opstår’ under Løn og vilkår på bupl.dk



Kilder: ’Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold. Inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab’, udgivet af SISO – Videnscenteret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. ’Når mistanken opstår’, udgivet af BUPL. ’Sådan undgår du at lave en Susse’, Ledetråden nr. 4/2012, udgivet af BUPL.