GUIDE: Få styr på teksten

For en pædagog i dag er det ikke nok at være stærk i sit fag. Man skal også kunne håndtere de krav til rapportering og kommunikation, samfundet stiller til institutionsverdenen. Det har de for længst indset på Pædagoguddannelsen Nordsjælland, hvor Dorte Rosendahl Olesen underviser i faget Dansk, Kultur og Kommunikation (DKK).

»Det stigende fokus på dokumentation medvirker til, at pædagoger har en oplevelse af, at der stilles større krav til deres skriftlighed,« siger underviseren.

I DKK arbejder hun med forskellige former for genrer og skriftlighed i indervisningen. De studerende skal producere varierede typer tekster og lære at bruge forskellige metoder som iagttagelser, observationer, interview, analyser og refleksioner. Uddannelsen holder skriveværksteder og vejledercaféer, hvor de studerende kan få hjælp til deres opgaver.

»Vi gør meget for at klæde de studerende på skriftligt,« fortæller Dorte Rosendahl Olesen.

For uddannede pædagoger er der også hjælp at hente. Skrivecoach Bo Skjoldborg har undervist mange pædagoger i at tackle de krævende skriveprocesser.

»Især på specialområdet har pædagoger et stort rapporteringsarbejde. Og mange bryder sig ikke om at skrive eller er i hvert fald ikke vant til det. Det er ikke skrivelysten, der har fået dem til at gå ind i den pædagogiske verden,« siger Bo Skjoldborg.

Et problem for pædagoger er, at de ofte bryder en vigtig grundregel inden for kommunikation, når de skal skrive en tekst. Og de kan ikke engang gøre for det.

Som kommunikatør er det nemlig vigtigt at skrive direkte til sin målgruppe, men der er forskellige målgrupper, når en pædagog skriver en rapport om et specialbarn eller et nyhedsbrev til hjemmesiden. Forældre og kolleger skal kunne læse med, og det samme skal medarbejderne i forvaltningen.

»En del pædagoger er nervøse for, om deres sprog bliver for let. Derfor vælger de for en sikkerheds skyld den overdrevent tunge skrivestil, som gør teksten svær at forstå. Deres sprog kommer til at rumme mange gentagelser og unødvendige abstraktioner. I stedet for handler det om at skrive tingene, som når man sidder foran folk,« siger Bo Skjoldborg.



Sådan sammensætter du den gode tekst

1. Skriv det vigtigste først. Tag hovedbudskabet op i overskriften. Travle forældre skal kunne scanne teksten hurtigt og stadig fange de vigtigste budskaber.

2. Ønsker du en bestemt handling? Skriv det først i stedet for til sidst, sådan som man gjorde i studietiden.

3. Bryg bydeform. Bydeform kan være nem at afkode. Skriv fx ’Giv dit barn en sund madpakke med’ i stedet for ’Det kunne være en god idé at give dit barn en sund madpakke med’.

4. Brug manchettekst. Det er et par linjer i begyndelsen af teksten med fed skrift, som siger det væsentligste eller angiver emnet.

5. Opdel teksten i afsnit. Giv hvert afsnit en underoverskrift. Som læser mister man koncentrationen af en massiv tekst, der ikke er delt op.

6. Brug punktform. Det er nemmere at scanne huskelisten til en skovtur i punkter end i prosatekst. Men brug højst en håndfuld punkter.

7. Skriv fra modtagerens synsvinkel. Ét er de interne diskussioner på arbejdspladsen. Noget andet er, hvad der er relevant for andre.

8. Skriv i en positiv, anerkendende tone. Det kan godt være, at det går lidt skidt i institutionen, men giv ikke anledning til unødvendig utilfredshed eller utryghed.

9. Brug et enkelt sprog. Skriv, som du taler. Giv eksempler i stedet for abstrakte begreber. Hvad betyder ’udendørs aktiviteter’? Har institutionen lejet cykelvogne, eller skal børnene være i sandkassen, som de plejer?

Kilde: Bo Skjoldborg, skrivecoach.



Her er 5 typiske sprogfejl

Troværdigheden i en tekst afhænger ikke kun af indholdet. Formen har også stor betydning for, om modtageren tror på dig og din tekst. Her kan du se de mest almindelige sprogfælder og dermed undgå at falde i dem.

At glemme nutids -r

Udsagnsord ender på -r i nutid, men det kan være svært at høre. Husk, at hvis du kan skrive ’at’ foran ordet, ender det ikke på -r (fx ’køre’). Hvis du kan skrive ’jeg’ foran ordet, ender det på -r (fx ’kører’).

At skrive ’jeres’ og andre stedord med stort

Kun ved høflige tiltaleformer som ’De’, ’Dem’ og ’Deres’ samt ’I’ skrives stedord med stort. I andre tilfælde skriver man ’de’, ’dem’, ’deres’ samt ’jer’ og ’jeres’ (aldrig ’Jer’ eller ’Jeres’).

At sætte komma efter hilsner

Husk, at der aldrig er komma efter fx ’kære læsere’ eller ’med venlig hilsen’.

At bytte om på ’nogle’ og ’nogen’

Problemet er, at ordene lyder ens i taleform. Men ’nogen’ betyder ’nogen som helst’, mens ’nogle’ betyder ’visse’, ’et par stykker’ eller ’en del’.

At skrive titler og stillingsbetegnelser med stort

Man skriver ikke ’Borgmester’ eller ’Direktør’ med stort. Den ære tilfalder kun de royale, eksempelvis ’Deres Majestæt’ eller ’Hendes Majestæt Dronningen’.

Kilde: Bro Kommunikation: ’21 sproglige dødssyndere (og hvordan du undgår dem)’.



Kom godt i gang

Pædagoger er (som alle andre!) slemme til at finde på overspringshandlinger, når nyhedsbrevet til forældrene eller rapporten over et specialbarn skal skrives. Her er en håndfuld tips til, hvordan du kommer godt i gang med skrivningen.

• Skriv noter i hånden, og hold noterne samlet. På den måde skal man ikke begynde fra nul, når teksten skal skrives.

• Sluk computerskærmen, og skriv derudad uden skærm. Rediger først i teksten senere.

• ’Stjæl’ fra dig selv og andre. Hvis du eller andre tidligere har beskrevet samme situation, så klip/kopier fra det arbejde, der allerede er gjort. Mange tekster skal bare afleveres og behøver ikke at være små mesterværker.

• Det kan hjælpe at tale teksten frem. Vær to om opgaven, hvor den ene taler, mens den anden skriver ned. Nogle skriver bedre end andre, men har ikke nødvendigvis de bedste idéer.

• Vær tålmodig, og tilgiv dig selv.

• Tænk bevidst positivt om skriveopgaven. Forestil dig fx, at den er en samtale med en god ven. Det kan hjælpe til at nedbringe præstationspresset.

Kilde: Bo Skjoldborg, skrivecoach.



Læs mere her:

Du kan finde flere gode råd i Bo Skjoldborgs bog ’Flowskrivning’, som man kan læse et gratis uddrag af på hjemmesiden flowskrivning.dk.



Er du med på de nye stavemåder?

Med den seneste udgave af Retskrivningsordbogen blev stavemåden ændret for i alt 609 opslagsord. Vi har udvalgt 25, som pædagoger kan støde på i det daglige arbejde. Hvordan staves disse ord efter de nye regler? Vælg selv.



1. Før: barnestol

Nu: A: barnstol B: børnestol C: barnestol el. børnestol (valgfrit)



2. Før: barselorlov el. barselsorlov

Nu: A: barselorlov B: forældreorlov C: barselsorlov



3. Før: bleskift el. bleskifte

Nu: A: ble skift B: bleskifte C: bleskift



4. Før: dagplejemoder el. dagplejemor

Nu: A: dagplejemor B: dagplejer C: dagplejemoder



5. Før: diaré eller diarré

Nu: A: diaré B: diarré C: diarre



6: Før: hefteplaster el. hæfteplaster

Nu: A. hæfteplaster B: hefteplaster C: hefte-plaster



7. Før: log-in

Nu: A. log-in el. login B: login C: log in



8. Før: lærevillig el. lærvillig

Nu: A. lærervillig B: lærevillig C: lærvillig



9. Før: mop el. moppe (redskab)

Nu: A: mobbe B: mop C: moppe



10: Før: pc

Nu: A: PC B: PC el. pc C: P.C.



11: Før: seminarium

Nu: A: seminarie B: seminarium C: seminarie el. seminarium



12: Før: storetå el. stortå

Nu: A: stortå B: storetå C: storetå el. storretå



13: Før: tagselvbord

Nu: A: tageselv-bord B: tag selv-bord C: tag selv bord



14: Før: talehørelærer

Nu: A: tale-høre-lærer B: tale-hørelærer C: talehøre-lærer



15: Før: trommestik el. trommestikke

Nu: A: trommestikker B: trommestikke C: trommestik



16: Før: tunghørhed el. tunghørighed

Nu: A: tungehørhed B: tunghørighed C: tunghørhed



17: Før: vokseværk el. voksværk

Nu: A: voksværk B: vokse-værk C: vokseværk



18: Før: wc

Nu: A: WC el. w.c. B: W.C. el. w.c. C: WC el. wc



19: Før: øjelåg el. øjenlåg

Nu: A: øjenlåg B: øjeslåg C: øjelåg



20: Før: åbenthusdag

Nu: A: åbent hus dag B: åbent husdag C: åbent hus-dag



Rigtige svar: 1C, 2C, 3C, 4A, 5B, 6A, 7A, 8B, 9C, 10B, 11C, 12B, 13B, 14A, 15C, 16C, 17C, 18C, 19A, 20C