Guatemala; En skole for de fattigste

Et inferno af børneskrig og -skrål lyder fra den firkantede asfaltlegeplads, der hører til EDELAC - La Escuela de la Calle eller på dansk "Skolen på Gaden" i Guatemalas næststørste by Xela. (Udtales Sjeela). Børnene leger fangeleg. Drengene er efter pigerne, hiver dem i håret og løber hurtigt væk igen. Andre leger på metalgyngestativet, hvor de skiftes til at gynge og rutsje. Det er frikvarter for de heldige 168 børn, der har fået en plads på skolen. Da skoleåret begyndte, måtte EDELAC afvise 40 nye elever, fordi der ikke var plads til flere elever.

Sådan var det ellers ikke, da skolen startede for knap 10 år siden.

Psykolog Guadalupe Pos og hans kammerat Miguel Quiroa arbejdede i begyndelsen af 90'erne med børn på gadeplan. De opsøgte børnene, der hvor de var på markederne og gaderne og arbejdede som en slags lærere. I 1997 blev "Skolen på Gaden" en realitet med 14 elever det første år.

Et stort opsøgende arbejde har gjort skolen populær, og i dag kommer forældrene selv, og vil indskrive deres børn i skolen.

"Når forældrene kommer med deres børn, laver vi et socioøkonomisk studie af familien, hvor vi kigger på familiens forhold, hvor stor er deres indtjening, altså hvor fattige er de. Vi sørger for, at det er de fattigste, der kommer til at gå her," fortæller Guadalupe Pos.



Deltagende pædagogik. Det er ikke tilfældigt, hvordan børnene bliver undervist på skolen. Lærerne har fået halvandet års efteruddannelse, fordi skolen ønsker at undervise eleverne ud fra en bestemt pædagogik, der i modsætning til traditionelle metoder som udenadslære og envejskommunikation, integrerer eleverne i undervisningen i langt højere grad.

"Vi arbejder ud fra en meget deltagende undervisningsform. Børnene skal lære at analysere og forholde sig til ting. Vi bruger også meget leg til at lære børnene for eksempel matematik," fortæller Guadalupe Pos.

Traditionelt foregår al undervisning i et klasselokale, men med indførelsen af den nye undervisningsform skal børnene også udenfor i fag som naturfag. Med den nye form tager lærerne udgangspunkt i børnenes egen verden og inddrager også lokale og nationale nyheder i undervisningen for at børnene skal forstå, hvad det er, der sker i landet.

"Sidste år fokuserede vi for eksempel på orkanen Stan. Det handler om at få børnene til at forstå, hvorfor det sker, hvorfor menneskene ikke er forberedt på det, og hvad man kan gøre i lignende situationer fremover," siger Guadalupe Pos.



To millioner fattige. I Guatemala er det ikke en selvfølge at begynde i skole, når man fylder fem eller seks år. Selvom det ikke koster penge at gå på statens skoler, er udgifter til skoleuniform, kladdehæfter og blyanter alligevel betydelige for mange familier. Ofte er der også brug for børnenes arbejdskraft for at få familiens økonomi til at løbe rundt. I mange små landsbyer, kan børnene desuden kun få undervisning frem til 7. klasse.

I Guatemala lever 16 procent af befolkningen eller cirka to millioner mennesker for under en dollar om dagen, som er FN's internationale fattigdomsgrænse. Og det er ikke unormalt at have syv, otte eller ni børn. Ofte hjælper pigerne til i husholdningen, og drengene er med faren på arbejde i marken, i snedkerværkstedet eller i familiens butik, derfor er der for mange børn slet ikke tid til at gå i skole.

Leder af EDELAC, Guadalupe Pos ville ønske, at alle børn gik i skole, og hans vision for eleverne på hans skole er, at de alle skal fortsætte i 7. klasse, videre i gymnasiet og på universitet. Desværre er det ikke en vision, der er særlig realistisk. På EDELAC kan børnene gå fra 0.-6 klasse, og selvom klasselokalerne er propfyldte i de små klasser, afslutter langt fra alle 6. klasse. I år er kun 10 elever tilbage i skolens 6. klasse.

"Det er ikke mange børn, der fortsætter i 7.-9. klasse, det er et generelt problem i Guatemala. Vi er i gang med at skaffe stipendier til de 10 børn i 6. klasse, sådan at de kan fortsætte i 7. klasse på en anden skole," fortæller Guadalupe Pos. Han gætter på, at kun cirka halvdelen af 7. klasses eleverne vil læse videre, hvis det ikke lykkes at skaffe stipendierne.

Selvom det endnu kun er et fåtal af eleverne, der afslutter 6. klasse i "Skolen på Gaden," er Guadalupe Pos overbevist om, at de gør en forskel.

I den fattige bydel Las Rosas, er der store problemer med alkoholiserede forældre og familier, hvor pengene ikke slår til.

Flere gange har personalet på "Skolen på Gaden" haft en mæglerrolle i familierne.

"Vi har hjulpet familier, hvis der har været konflikter mellem mor og far, så har vi mæglet mellem dem. Kommunikationen mellem børnene og deres forældre er blevet meget bedre. Forældrene bekymrer sig generelt mere for deres børn, og støtter dem mere i deres uddannelse, end før vi greb ind," fortæller skoleleder Guadalupe Pos.

Han tror også, at mange af de børn, der går på skolen, slet ikke ville være kommet i skole, hvis ikke det havde været for EDELAC.



Børns rettigheder er vigtige. På "Skolen på Gaden" er det essentielt at lære børnene, at de har rettigheder, at piger er lige så meget værd som drenge, og at de skal passe på miljøet. Især de to første ting ligger Guadalupe Pos på sinde.

"Det handler om at åbne børnenes horisont. Da jeg var barn, vidste jeg ikke, at jeg havde rettigheder. Hvis børnene ikke ved det, kan de heller ikke stille krav. Mange kvinder bliver slået af deres mand. Det er vigtigt kvinderne lærer at det ikke er en mands ret, og at de ikke er mindre værd, bare fordi de er kvinder. Derfor er det vigtigt at fortælle pigerne, fra de er helt små, at de er lige så meget værd som drengene," forklarer Guadalupe Pos.

Mandschauvinisme er meget udbredt i Guatemala, de fleste mænd opfatter ikke kvinder som ligeværdige, og den mandsdominerede kultur fører blandt andet til vold og mord på kvinder. Ifølge tal fra Amnesty International ser det ikke ud til at politiet betragter mord på kvinder som nogen forbrydelse. 300 kvinder er blevet slået ihjel alene i de første fem måneder af 2006 - i 97 procent af tilfældene er der ikke foretaget anholdelser.



Ligestilling på dagsordenen. De tre emner, rettigheder, ligestilling og miljø er integreret i al undervisning på "Skolen på Gaden". I matematik laver børnene for eksempel lister med deres rettigheder, forældres forpligtelser og statens forpligtelser. På den måde kan de tælle rettigheder sammen, trække fra og så videre, afhængigt af hvilket klassetrin børnene er på. I faget spansk tager lærerne udgangspunkt i børnenes rettigheder, når børnene skal lære at formulere sig og stave. Skolen holder også workshops og konferencer om emnerne.

"Vi holder workshops med oplæg, hvor børnene skal snakke om deres rettigheder, sætte ord på dem. Det er vigtigt, at børnene reflekterer over, hvad det er for rettigheder, de har," siger Guadalupe Pos.

Traditionelt har flere drenge fået lov til at komme i skole end piger. Familierne i Guatemala ser ikke pigers uddannelse som en god investering, for når piger bliver gift, er det almindeligt, at pigen flytter med manden til hans familie.

På "Skolen på Gaden", er lidt mere end halvdelen af eleverne alligevel piger. Det skyldes i følge Guadalupe Pos skolens massive arbejde med forældrene og deres fokus på ligestilling, samt at der i befolkningen er lidt flere piger end drenge.

"Vi bombarderer familierne med kønspolitik, fordi det er et af vores fokusområder. At der nu er 52 procent piger på skolen, også i de ældste klasser, er et af de positive resultater, vi kan se af vores arbejde," siger han.

Guadalupe Pos ser gerne, at skolen bliver bæredygtig i sig selv, så de ikke skal være afhængige af international støtte og enkeltpersoner.

"Hvis jeg en dag falder fra, skal det være sådan, at andre kan tage over, det arbejder vi meget med. Vi skal også sørge for at støtte vores eget projekt med Quetzaltrekkers, der arrangerer trekking for turister, så det giver flere og flere penge. Vi vil også gerne prøve at få kommunen til at støtte, og få dem til at se en fremtid i skolen," siger Guadalupe Pos.





EDELAC finansieres delvist af Red Barnet Danmark og delvist af Quetzaltrekkers. En nonprofit organisation, der arrangerer hikes i højlandet omkring Xela. Guiderne arbejder frivilligt og kommer fra hele verden, typisk tre måneder ad gangen. 70 procent af de penge, turister betaler for at komme på hikes, går til EDELAC. I løbet af de første tre måneder af 2006, havde Quetzaltrekkers et overskud på 200.000 quetzales eller cirka 160.000 kroner. Det koster årligt 500.000 quetzales at drive "Skolen på Gaden". Dertil kommer penge til børnehjemmet Hogar Abierto og en lægeklinik, som organisationen også driver. Guatemalas regering støtter ikke projektet. Se www.redbarnet.dk/verdensboern,

www.escueladelacalle.org og quetzaltrekkers.com



Se også: Multimediefortælling fra Guatemala med masser af billeder, lyde samt stemninger og interviews fra børnehjemmet Hogar Abierto.