Giftgrunde: Institutioner får intet at vide

Børn i mange institutioner lever et sundhedsskadeligt liv. 3300 børneinstitutioner ligger i områder, hvor jorden er lettere forurenet med bly og tjære. Men selv om kommunerne har pligt til at rådgive børneinstitutioner og andre borgere i disse områder om, hvordan børn kan undgå sundhedsskadelig kontakt med jorden, så lever 43 procent af kommunerne ikke op til lovens krav.



Det viser tal fra Miljøstyrelsens seneste redegørelse om jordforurening i børnehaver. Ganske vist fremgår det samtidig af rapporten, at langt de fleste kommuner har planer om at komme i gang med arbejdet i den nærmeste fremtid, men formanden for Forældrenes Landsforening, FOLA, Lars Klingenberg, mener, at det er dybt kritisabelt, at kommunerne ikke lever op til lovgivningen og påtager sig rådgivningsforpligtelsen.

"Kommunerne bør rykke ud med disse oplysninger, så vi får viden om, hvor og hvordan vi skal passe på. Ellers tror man, at der ingen fare er på færde, men der er jo tale om sundhedsskadelige stoffer som for eksempel bly og tjære," siger han.



Vask hænder og skift sko. Efter ændringen af jordforureningsloven i 2006 har kommunerne haft pligt til at rådgive børneinstitutioner og andre borgere, der bor i lettere forurenede områder.

De skal blandt andet oplyse om, at det er vigtigt at vaske hænder og skifte sko efter kontakt med forurenet jord, men i knap halvdelen af kommunerne sker det ikke.

Formanden for KL's teknik- og miljøudvalg, Jens Stenbæk, (V) beklager, at kommunerne halter bagefter med arbejdet.

"Det er uheldigt, at ikke alle kommuner lever op til deres rådgivningspligt. Men de fleste forventer at have styr på rådgivningen inden årets udgang," siger Jens Stenbæk, der også er viceborgmester i Holbæk Kommune.



Holbæk på den sorte liste. Hans egen kommune figurerer dog også blandt de kommuner, som ikke har styr på rådgivningen. Det viser dokumenter Børn&Unge har fået aktindsigt i. Jens Stenbæk forklarer den manglende rådgivning med øget arbejdspres i forbindelse med strukturreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007.

"Jeg er ked af, at min egen kommune ikke har orden i denne sag. Men jeg er ikke overrasket. Implementeringen af strukturreformen er en kæmpe opgave, som tager lang tid at løse," lyder det fra viceborgmesteren i Holbæk.



Strukturreformen betød, at kommunerne fik langt flere opgaver, end de havde før. Det gjaldt også på miljøområdet, hvor regionerne dog fik hovedansvaret for jordforureningen. Flere eksperter advarede dengang om, at kommunerne ikke var egnede til at løse mange af miljøopgaverne. Jens Stenbæk afviser, at kommunerne har påtaget sig flere opgaver, end de kan løse.



"Vi kan sagtens løse de nye opgaver. Det er ikke det, som volder kvaler. Problemet er mere implementeringen. Det problem er kendt fra andre reformer, for eksempel politireformen. Der er tale om nogle meget voldsomme og omfattende ændringer, og det tager tid at få på plads," lyder forklaringen fra Jens Stenbæk.



Store kommuner svigter også. Umiddelbart er der ikke noget mønster i hvilke kommuner, der er kommet i gang med rådgivningen til tiden og hvilke der ikke er. Det viser talmateriale fra Miljøstyrelsen, som Børn&Unge har fået aktindsigt i.

Store kommuner som Odense og Århus halter bagefter, mens mindre byer som Thisted og Dragør har fået sat skub i arbejdet med at rådgive om forurening. Det kommer ikke bag på Jens Stenbæk, at billedet ser sådan ud.

"Kommunerne prioriterer ganske enkelt forskelligt i forhold til hvilke opgaver, der skal løses først, så det overrasker mig ikke, at der er forskel på, hvor langt kommunerne er kommet med arbejdet," siger han.



Børn er sårbare. Da ændringen af jordforureningsloven blev vedtaget i 2006, blev det politisk besluttet, at lettere forurenet jord i byområder ikke udgjorde nogen sundhedsrisiko, blot befolkningen undgik direkte kontakt med jorden.

Men børn er særligt følsomme over for forurening. Når de leger, får de jord på sig, og små børn kan tilmed godt lide at putte det i munden. Derfor er der grund til at være ekstra opmærksom, vurderer embedslæge hos Embedslægerne Hovedstaden, Anne Fabricius.

"Børn har en adfærd, der gør dem mere sårbare. De putter typisk fingre og legeredskaber med jord i munden. Samtidig er de biologisk mere udsatte. Tjære og bly vil være mere skadeligt for et barn end for en voksen, netop fordi børn er mindre. Det er ved lang tids påvirkning, at der er en risiko. Vi ved, at tjære er kræftfremkaldende. Og at bly kan skade intelligensen," siger Anne Fabricius.



Mangler undersøgelser. Daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) bad

i 2006 kommuner-

ne om at undersøge børneinstitutioner for forurening. Men som beskrevet i sidste nummer af Børn&Unge, så halter kommuner og regioner bagefter, når det drejer sig om at undersøge børneinstitutioner for jordforurening. Kun hver tredje institution er undersøgt (se skema).

Talmaterialet, som Børn&Unge har fået aktindsigt i, viser tillige at 17 af landets 98 kommuner, hverken rådgiver eller undersøger for forurening. Det vækker forargelse hos formanden for Forældrenes Landsforening, FOLA, Lars Klingenberg.



"Vi skal vide, hvor der er sorte huller, og hvor kommunerne ikke har undersøgt. Arbejdet bør speedes op. Så kan de ansvarlige slås om, hvem der skal betale. Børnene skal ikke lide under, at politikerne ikke kan finde ud af at beskytte dem mod forurening," siger Lars Klingenberg.



Ingen penge til opgaven. Efter at kommunerne i 2006 havde fået besked på at undersøge børneinstitutioner for forurening, forlangte kommunerne, at der skulle følge penge med til opgaven. Det fik de imidlertid ikke. Derefter opstod der tvivl om, hvilken myndighed der har ansvaret. Ifølge jordforureningsloven kan både regioner og kommuner undersøge børneinstitutioner for jord-

forurening. Men kommunerne er ikke forpligtet til det. Formanden for KL's teknik- og miljøudvalg mener, at ansvaret for at undersøge nu entydigt ligger hos regionerne.



"Jeg er glad for, at rapporten fra Miljøstyrelsen har præsiceret, hvor myndighedsansvaret er. Det er regionerne, som har ansvaret for oprydning på disse grunde, mens det er kommunernes ansvar at sørge for rådgivning," siger Jens Stenbæk.

Ind til videre er altså kun hver tredje institution undersøgt. Fyn samt Struer og Guldborgsund kommuner har undersøgt jorden for forurening. Og erfaringerne derfra viser, at arbejdet er nødvendigt. Alle steder fandt man nemlig børneinstitutioner med jord, der var forurenet over grænseværdierne. I Guldborgsund er 36 institutioner undersøgt. To af disse skal nu ryddes op, fordi jorden er forurenet.



18 sorte kommuner

Talmateriale fra Miljøstyrelsen, som Børn&Unge har fået

aktindsigt i, viser, at 18 af landets kommuner hverken rådgiver eller undersøger børneinstitutioner for forurening (se skema).

Rådgivning: Ifølge jordforureningsloven skal kommunerne rådgive børneinstituioner i lettere forurenende områder om, hvordan de undgår sundhedsskadelig kontakt med jorden. Som det fremgår af tabellen er det kun 41 ud af landets 98 kommuner, som rådgiver. To kommuner har ikke svaret.

Undersøgelse: Kommunerne er derimod ikke forpligtet til at undersøge jorden for forurening. Men de kan godt og flere kommuner som Guldborgsund, Århus og Struer har da også undersøgt jorden for forurening. I alt 54 ud af 98 kommuner har undersøgt jorden for forurening.





Byområder og lettereforurenet jord

Da ændringen af jordforureningsloven blev vedtaget i maj 2006, betød det, at borgere i byområder som udgangspunkt skal forvente, at jorden er lettere forurenet med tjære og bly. Forureningen stammer typisk fra industri og trafik. Ændringen betød samtidig, at kommunerne fik pligt til at rådgive om, hvordan letterere forurenet jord skal omgås. Loven trådte i kraft 1. januar 2008.



Råd om forurenet jord

• Vask hænder efter leg med jord.

• Tøm sko og støvler for jord og sand.

• Lad fodtøjet stå i garderoben.

• Dyrk frugt og grøntsager i ren jord



Har din kommune rådgivet og/eller undersøgt jorden