Fotomisbrug af døde børn

Jydsk Skolefoto fotograferer hvert år tusindvis af børn i danske institutioner. Nogle af portrætbillederne sælges videre til medierne, hvis børnene har været ofre for drab eller ulykker. Institutionsleder er forarget og vil fremover sikre sig mod ulovligt videresalg

Klassebilleder og portrætter af alle børnene på rød stue. Jydsk Skolefoto rejser land og rige rundt for at forevige de kære små i portrætter og gruppebilleder. Men ved siden af arbejdet med at gemme mindet om rød stue for eftertiden, har Jydsk Skolefoto også en biindtægt med at videresælge billeder af børn til medierne.

Pædagog og institutionsleder Jørgen Frederiksen fra Hvidovre blev dybt chokeret og ilde til mode, da han i juni så portrætbilleder i formiddagsavisen BT og ugebladet Ude og Hjemme af fire søskende fra Hvidovre, som var omkommet under en mordbrand.

Af billedteksten fremgik det i begge blade, at billederne var taget af Jydsk Skolefoto fra Århus, som er en af de større aktører på markedet for skolefoto.

Hvordan BT er kommet i besiddelse af billederne, står hen i det uvisse. Hos BT siger billedchef Stina Mäenpaa:

"Vi har købt billederne af Jydsk Skolefoto, og de er også betalt."

Det afviser Jydsk Skolefotos direktør, Knud Brogaard.

"Vi er én gang blevet snydt af BT, og derfor har vi meddelt dette blad, at det aldrig må bringe nogen af vores billeder. Derfor forstår vi heller ikke, hvordan de har kunnet få fat i dette. Det må være udleveret af Ude og Hjemme," siger han.

Men det afviser Ude og Hjemmes chefredaktør, Knud Sunesen.

"BT bragte billederne før os. Vi har ikke solgt billederne til dem," siger han.

Da Børn&Unge igen kontakter Stina Mäenpaa på BT, kommer hun i tvivl om, hvor billederne stammer fra.

"Jeg var på ferie, da billederne blev bragt. Men jeg har fået at vide, at vi har købt dem af Jydsk Skolefoto. Men den medarbejder, som har haft med sagen at gøre, er på ferie i Prag, så jeg kan ikke give besked før om en uge," siger hun.



Svært for pårørende. På Enghøj Børnehave i Hvidovre sidder Jørgen Frederiksen tilbage med en dårlig smag i munden.

"Jeg kendte de børn og flere medlemmer af familien. Jeg ved, at det var svært for nogle af dem at se billederne offentliggjort i pressen," siger han.

Jørgen Frederiksen vil fremover sikre sig, at billeder af børn fra hans institution ikke bliver misbrugt.

"Jeg vil skriftligt sikre mig, at billederne ikke sælges videre eller bruges i anden sammenhæng uden forældrenes samtykke," siger han.

Med en sådan skriftlig erklæring vil Jørgen Frederiksen i virkeligheden blot sikre sig, at den gældende lov bliver overholdt.

Det er i forvejen ulovligt at videresælge billeder af børn under 15 år uden deres samtykke. Eller - hvis børnene er døde - deres forældres samtykke, oplyser Oluf Jørgensen, der er lektor i pressejura ved Danmarks Journalisthøjskole.

Ifølge Knud Brogaard fra Jydsk Skolefoto er det da også praksis, at Jydsk Skolefoto indhenter samtykke-erklæringer fra forældrene, inden firmaet udleverer billeder af børn til et medie.

Det skete også, inden Ude og Hjemme bragte billeder af de fire omkomne børn fra Hvidovre, tilføjer Knud Brogaard.

En forklaring, som Knud Sunesen på Ude og Hjemme bekræfter.

"Billederne af børnene fra Hvidovre kørte vi selv til Jydsk Skolefoto i Århus for at hente. Vores medarbejder havde en skriftlig erklæring med fra børnenes mor, som vi havde interviewet. Det var betingelsen for, at vi kunne få billederne," siger chefredaktøren, der tilføjer, at han selv var involveret i sagen.

Jørgen Frederiksen i Enghøj Børnehave har svært ved at tro, at BT på samme måde har hentet samtykke hos moderen.

"BT bragte billederne dagen efter branden. Da havde politiet endnu ikke fundet hende. Vi fik at vide, at hun var i behandling på et krisecenter," forklarer institutionslederen.



Videresalg kræver samtykke

Det er ikke tilladt at videresælge billeder af børn under 15 år uden samtykke fra børnene selv og deres forældre, oplyser Oluf Jørgensen, der er lektor i pressejura ved Danmarks Journalisthøjskole.

Han vurderer, at et firma som Jydsk Skolefoto skal tage hensyn til to love, før de kan sælge billeder videre: persondataloven og ophavsretsloven. I begge tilfælde skal de portrætterede give tilladelse til brug af billedet. Hvis børnene er omkommet, skal tilladelsen komme fra forældrene, oplyser Oluf Jørgensen.

Også de medier, der bringer billederne, skal sikre sig forældrenes tilladelse, hvis børnene er under 15 år. Denne regel er nedskrevet i organisationen Dansk Presses vejledning i god presseetik.

Hvis man som pædagog opdager, at et skolefoto-firma har solgt billeder af børn videre uden forældrenes samtykke, kan man melde firmaet til Datatilsynet. Et firma som Jydsk Skolefoto har nemlig systematisk gemt billeder af tusinder af børn. Og en sådan fotosamlig betragtes ifølge persondataloven som et register med personlig data, forklarer Oluf Jørgensen.

Er det i stedet en privatperson, eksempelvis en klassekammerat, som har solgt billedet, har vedkommende næppe brudt persondataloven. Her vil forældrene kunne køre en sag om krænkelse af ophavsretsloven.

Hvis politiet ønsker et barns billede offentliggjort i forbindelse med efterforskningen, gælder der særlige regler. Det kan dreje sig om børn der er efterlyste, oplyser Oluf Jørgensen.

I sagen om den dræbte Mia Teglgaard Sprotte fra Benløse ved Ringsted, viste stort set alle danske nyhedsmedier et billede af pigen iført en rød fodboldtrøje. Billedet er distribueret via billedburauet Scanpix, som medierne kan abonere på billeder fra. Scanpix oplyser, at billedet er taget af Mia Teglgaard Sprottes fodboldtræner, der også er freelancefotograf. Det har ikke været muligt for Børn&Unge at få en kommentar fra den pågældende fotograf og fodboldtræner.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.