FORSKNING. Skolen starter længe før første skoledag

Når tusindvis af børn med splinternye og alt for store rygsække og sommerfugle i maven møder første skoledag efter sommerferien for at tage hul på livet som skolebørn, har langt de fleste allerede gjort sig erfaringer med skolen.

En massiv bevægelse mod tidligere skolestart er i gang i Danmark. Det viser en ny kortlægning fra Syddansk Universitet af, hvordan samtlige af landets 98 kommuner arrangerer overgangen fra børnehave til skole.



»Kortlægningen afdækker tydeligt, at langt de fleste kommuner nu arbejder med at indføre den tidlige SFO-start,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek, ph.d. og lektor ved Institut for psykologi på Syddansk Universitet, der står bag undersøgelsen.



Tidlig SFO-start, hvor børnene starter i SFO’en nogle måneder – og i enkelte kommuner helt op til et år før skolestart – er indført i 59 ud af landets 98 kommuner.



»Det betyder, at vi taler om og har fokus på skole i en tidligere alder,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek og opsummerer:

»For relativt få år siden talte vi ikke om skole, før børnene var seks-syv år gamle. Man startede først i skole, når man kom i 1. klasse. Siden har vi gjort børnehaveklassen obligatorisk, og så har vi masseindført tidlig SFO-start. Den nye dagtilbudslov fra 2018 fastslår samtidig, at det skoleforberedende arbejde i børnehaven skal starte et år, før børnene rykker til skolens matrikel.«



Skoleparate treårige. Det mest udbredte er, at børnene starter i SFO’en i april eller maj. Men nogle kommuner har på grund af pladsmangel i børnehaverne SFO-start op til et helt år før skolestart. Det er for eksempel tilfældet for nogle børn i Næstved Kommune.



»Børnene skal skoleforberedes i børnehaverne et år før. De kan altså være tre år, når de begynder at skulle skoleforberedes i børnehaven,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

Udviklingen er problematisk, og det er vigtigt, vi ikke er blinde for den, mener forskeren.



»Vi er nødt til at tale om, at vi faktisk stiller skolekrav til børn i en meget ung alder, og at det selvfølgelig bliver problematisk for nogle børn,« siger hun og fortsætter:

»Rigtig meget af det, der tidligere foregik i børnehaveklasserne, foregår i dag i den tidlige SFO og er samtidig rykket ned i børnehaverne. Børnehaverne bruger rigtig mange timer på skoleforberedende og skolelignende aktiviteter.«



Svær overgang. I international forskning har der været et stort fokus på overgangen fra børnehave til skole de seneste år. Anja Hvidtfeldt Stanek er dykket ned i to omfattende forskningsoversigter, der gennemgår al den forskning, der er publiceret de seneste to årtier.



Forskningen tegner et billede af, at det kan være svært at være barn i overgangen fra børnehave til skole. Hvis det går galt i overgangen, har vi en idé om, at det følger med hele vejen op igennem skolen. Nogle statistiske forskningsprojekter påpeger, at dårlige resultater ved afgangsprøven kan spores helt tilbage til en dårlig overgang fra børnehave til skole.



»I Danmark bliver svaret på den bekymring, at vi indfører tidlig SFO-start som en ekstra overgang i børnenes liv. Det kan man undre sig over,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek, der som en del af sit forskningsprojekt også har fulgt grupper af børn i overgangen fra børnehaven til 0. klasse.



På den baggrund har hun svært ved at få øje på, hvad formålet med den tidlige SFO-start egentlig er. For børnene i børnehaverne er lige så optagede af og bekymrede for, at de skal starte i den tidlige SFO, som de ville være, hvis de startede direkte i skole.



»Vi kan observere, at det pædagogiske personale står på hovedet og laver en masse kvalificeret arbejde i forbindelse med den tidlige SFO-start. Vi har ikke set, at det skulle være ukvalificeret, dårligt eller dumt. Men når man kigger på bekymringen for overgangen og følger børnene, er det svært at forstå, hvad den ekstra overgang skal understøtte,« siger hun.



Legende overgang. Signe Borgstrøm er pædagog i BFO Grantoften, der hører til Baltorpskolen i Ballerup (BFO er betegnelsen for skolefritidsordning i Ballerup, red.). Hun har netop taget imod 18 nye ’majbørn’, der skal tilbringe månederne op til sommerferien i BFO’en og lære hinanden, de nye omgivelser og pædagogerne at kende, inden de starter i 0. klasse efter sommerferien. Hun kan godt få øje på fordelene ved den tidlige SFO-start.



»Skellet fra børnehave til skole er ret markant. Fordelen ved en tidlig SFO-start er, at det bliver en lidt mere legende overgang. Vi får overleveringer fra børnehaven og hører, hvilke rutiner de har. Dem fletter vi sammen med de rutiner, der er i skolen,« siger Signe Borgstrøm.



I den tidlige SFO-start har pædagogerne mulighed for at hjælpe børnene med at danne nye relationer, som måske er det allervigtigste for dem. Den tid er godt givet ud, oplever Signe Borgstrøm.

»Vi skal mixe nogle børn sammen, og det går ikke altid helt gnidningsfrit, når børnene skal danne nye relationer med hinanden. Med syn på, hvad man ellers skal nå, når man starter i skole, er det godt givet ud, at vi på forhånd ved, hvilke relationer der er gode og knapt så gode, og hvem der er lidt urolige og har behov for noget særligt i klasserummet,« siger hun.



Forventer forandring. Sue Dockett er professor emeritus i småbørnspædagogik ved Charles Sturt University i Australien. I mere end 20 år har hun forsket i overgange, og i hvordan børn oplever skolestart i forskellige lande.



Udviklingen i Danmark er en del af en verdensomspændende trend, der går mod tidligere skolestart og en introduktion af forskellige ’overgangsprogrammer’, som skal forberede børn på livet som skolebarn, fortæller hun. En ekstra overgang som tidlig SFO-start er ikke nødvendigvis et problem for børnene, mener hun.



»Det kan betyde, at springet fra børnehave til skole ikke bliver så stort. Problemet opstår, hvis baggrunden for indførelsen af tidlig SFO-start er en forventning om, at overgangen i sig selv er noget problematisk for børn« siger hun.



Forandringer er ikke i sig selv et problem for børn, forklarer Sue Dockett, der peger på, at børn kan opbygge kompetencer og strategier til at håndtere forandringer, hvis de får den rette støtte fra voksne omkring dem. Hun ser tidlig SFO-start som en del af en tendens, hvor vi fristes til og forsøger at fjerne store overgange fra børns liv ved at gøre dem mere usynlige eller flydende.



»Det er et beundringsværdigt mål, men det er sandsynligvis umuligt at opnå, og måske er det heller ikke nødvendigt. Mange børn forventer en stor forandring, når de begynder skole. De synes, at det at blive større hænger sammen med forandringer.«



Det samme har Anja Hvidtfeldt Stanek observeret, når hun har fulgt børn fra børnehaven til tidlig SFO og ind i 0. klasse.

»Det er en misforståelse, at det svære ved at starte i skole handler om at skulle noget nyt. Det er ikke problematisk for børnene. Børn er rigtig gode til at møde det nye, især hvis nogle voksne tager sig tid til at fortælle om, hvad det nye handler om, og hvilke regler der gælder nu,« siger hun.



Kontinuitet. Et kodeord, der ofte bliver fremhævet i arbejdet med overgangen til skolestart er ’kontinuitet’. Pædagoger i børnehaven arbejder med at forberede børn til skolen gennem aktiviteter, og de introducerer børnene til et bestemt fagligt indhold, som går igen i den tidlige SFO og i 0. klasse. Alt sammen efter devisen, at hvis noget er velkendt og genkendeligt, bliver det nemmere for børnene at starte i skole.



Men ifølge Anja Hvidtfeldt Stanek efterspørger børn ikke de sanglege eller bøger, de kender fra børnehaven, når de starter i skole.

»I de forskellige forskningsprojekter, hvor jeg har fulgt børn fra børnehave til skole, kan jeg ikke se, at det er den form for kontinuitet, som børnene efterspørger,« siger hun.

Det vigtige for børnene, der befinder sig i en skolestartsproces, er derimod voksne, som har tid til dem, som forstår dem og har respekt for, at de faktisk ikke kender dem.



»Hver gang børn gør noget, som de voksne ikke kan forstå, som de synes forstyrrer, eller som burde være anderledes, skal der være tid og plads til, at de voksne kan gå undersøgende frem for at finde ud af, hvad det handler om. At have god tid til børnene er vigtigere, end at vi opfinder manualer for den gode overgang, som, vi tror, kan forhindre, at forstyrrelser opstår,« mener forskeren.



Ryk børnehaven op. I stedet for at rykke skolen længere ned for at gøre børnene skoleparate burde vi gøre det modsatte og rykke mere af den pædagogiske praksis fra børnehaverne op i skolen, mener Anja Hvidtfeldt Stanek.



»En af de ting, vores observationer har vist, og som jeg er blevet opmærksom på, er, at det for pædagogerne i børnehaverne er muligt at engagere børnene i ting, som er enormt lærerige, med ganske få greb og ressourcer.«

»Når jeg følger med børnene ind i en børnehaveklasse, tænker jeg lidt forundret: Hvorfor er det, at børnene skal sidde stille på de her stole i klasserne så længe? Hvorfor er det, at programmet i skolerne i høj grad handler om at disciplinere børn og fortælle dem, at de skal tie stille? Tænk, hvis man lærte lidt af denne her børnehavepraksis og kunne åbne mere op for forestillingen om, at det ikke er så farligt at lade børnene løbe lidt mere rundt,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek og kommer med en opfordring:



»Lad os kigge på, hvad skolen er for en størrelse, og hvorfor den død og pine skal se ud, som den gør. Kunne vi lære noget nedefra i stedet for hele tiden at tænke, at vi skal presse mere og mere nedad?«



3 forskellige modeller for skolestart



Overordnet findes der tre modeller for overgange fra børnehave til skole i Danmark:



● 59 kommuner har skolestart via tidlig SFO-start. Børnene starter typisk i SFO i forårsmånederne og bliver skoleelever, når folkeskolerne starter.



● 36 kommuner har skolestart i august. Børnene starter ofte i SFO i starten af august og herefter i børnehaveklasse, når folkeskolerne starter efter sommerferien.



● 3 kommuner har rullende skolestart. Her starter børnene typisk i aldersintegrerede klasser på forskellige tidspunkter i løbet af skoleåret, alt efter hvilken måned de fylder 6 år.



Tallene dækker over antallet af kommuner, der har modellen som deres overordnede skolestarts- eller overgangspolitik i flertallet af kommunens skoler. Nogle kommuner arbejder med flere forskellige modeller.



Om forskeren



Anja Hvidtfeldt Stanek er lektor på Institut for psykologi på SDU og forsker i overgangen fra daginstitution til skole. Hun står bag projektet ’Samskabende pædagoger i overgangen fra børnehave til skole’. Anja Hvidtfeldt Stanek forholder sig kritisk til vores samfundsmæssige pædagogiske arrangementer i sin forskning, der tager udgangspunkt i et analytisk perspektiv på konkrete børn og deres voksne.



Om projektet



Formålet med forskningsprojektet er at undersøge forskellige modeller for overgange, hvor pædagogerne spiller en central rolle. Med afsæt i et børneperspektiv har Anja Hvidtfeldt Stanek undersøgt, hvad der skal til for at skabe en børneparat skole og skoleparate børn. Projektet er finansieret af SDU og BUPL’s forskningsfond.