Forskelsbehandling: Frank fik 30.000 kroner og en undskyldning

Pædagog Frank Hedegaard og BUPL indgik lige inden jul forlig i sagen, hvor en daginstitutionsleder havde spurgt til pædagogens seksuelle orientering. Han fik en undskyldning og 30.000 kroner. Det viser at loven virker efter hensigten og at pædagoger skal bedømmes på deres faglighed og intet andet, mener BUPL-repræsentant.

Herning Kommune og bestyrelsen i den selvejende daginstitution Lindbjerg havde en "træls sag", som de gerne ville have ud af verden hurtigst muligt. Derfor fik pædagog Frank Hedegaard kort før jul en uforbeholden undskyldning og 30.000 kroner i erstatning. Frank Hedegaard havde sekunderet af BUPL Østjylland og Forbundets jurist rejst krav om begge dele, fordi lederen af den institution, han netop var blevet ansat i, direkte havde spurgt, om han var bøsse. Det må man ikke ifølge loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Sagen starter, da Frank Hedegaard søger og får sit drømmejob i Lindbjerg i Herning Kommune tæt på sit hjem i Ikast. Men han begynder aldrig på sit nye arbejde, for det er under et introduktionsbesøg i september, at lederen af institutionen - på foranledning af en oplysning fra en forælder - ikke bare stiller det ulovlige spørgsmål: "Er du bøsse?" Han advarer også Frank Hedegaard mod at fortælle bøssevittigheder på jobbet, og siger samtidig, at han er bekymret over, om der vil blive sladret blandt personale og forældre.

Frank Hedegaard føler sig krænket og går til BUPL Østjylland (han er på det tidspunkt ansat i Silkeborg Kommune). Lederen bliver repræsenteret af BUPL MidtVestjylland.





Juleforlig med erkendelser. Den 21. december indgår parterne et forlig. I forligsteksten står, at institutionens bestyrelse og Herning Kommune anerkender, at der er foregået noget lovstridigt, og undskylder den samlede håndtering af ansøgningen og i særdeleshed, at Frank Hedegaard er blevet afkrævet et svar på sin seksuelle orientering. At han, skønt man anerkender, at han var den bedst egnede til jobbet, ikke tiltræder stillingen, og han skal have en godtgørelse på 30.000 kroner.

Frank Hedegaard er ovenud tilfreds med forliget.

"Fagforeningen har gjort et godt arbejde. Vi fik en god dialog med kommunen, og jeg fik en præciseret undskyldning fra Lindbjerg. Jeg har opnået det, jeg ville, og nu skal han (lederen) ikke høre mere fra mig. Der er gjort rent bord, og han får fred. Jeg fik skabt en vigtig debat og håber, at andre nu tør stå frem," siger han.

Frank Hedegaard ved endnu ikke, hvad han vil bruge de 30.000 kroner til.

"Men pengene statuerer et eksempel. 5.000 kroner ville have været tåbeligt," siger han.

Også BUPL er tilfreds med sagens udfald. Flemming Bach Sørensen, sekretariatsleder i BUPL Østjylland, siger, at det især var en lettelse at møde forældrebestyrelsen i daginstitutionen, som var enige med BUPL og Frank Hedegaard i, at han er blevet behandlet helt utilstedeligt.

"Det er et godt forlig både for os og Frank Hedegaard, som er blevet bekræftet i, at han er blevet behandlet forkert. Forligsteksten er helt klar i mælet, idet det siges, at det, der skete, var både lovstridigt og forkert. Beløbet er også tilfredsstillende," siger han.





Ikke nok med pæne ord. Flemming Bach Sørensen mener, at sagen er interessant, fordi loven om forbud mod forskelsbehandling ikke så ofte er brugt på pædagogområdet.

"Det er ikke nok, at man i institutionerne og kommunerne pænt taler om, at børn og ansatte har ret til at være forskellige. Det, der står i de fine papirer, skal også omsættes i praksis. For BUPL er forliget især vigtigt, fordi det gør klart, at pædagoger skal bedømmes på deres faglighed og ikke på noget som helst andet. Der kan ikke være to meninger om, hvordan denne sag skulle slutte, for sandheden lå hele tiden på Frank Hedegaards side," siger han.

Lars Feldt Andersen, jurist i BUPL, er glad, fordi forliget viser, at loven bliver taget alvorligt af arbejdsgiverne. Selv om han er tilfreds med undskyldningen og niveauet for erstatningen, ville en dom i en retssag dog have gjort det nemmere for BUPL og andre fagforeninger at beskytte deres medlemmer mod diskrimination af den ene eller anden grund, fordi en dom ville danne præcedens.



Læs også artiklen "Bøsse i Bibelbæltet" i Børn&Unge nr. 42/2007.





Sådan skulle sagen have været håndteret



Hvis du er leder og hører rygter om en ansats (lovlige) seksuelle orientering

- eller rygter om andet, der hører

privatlivet til - skal du:

. Sige til den ansatte, at du har hørt rygterne.

. Sige, at du som leder ikke har været interesseret i at få den oplysning.

. Sige til den ansatte, at han/hun skal komme til dig for at få hjælp og støtte, hvis han/hun får problemer som følge af rygterne.

. Aldrig ignorere en henvendelse på baggrund af rygterne fra forældrene. Den ansatte kan senere blive generet af forældre, hvis opfattelse kan være præget af fordomme.



Kilder: Flemming Bach Sørensen, BUPL Østjylland og Lars Feldt Andersen, BUPL Forbundet.





Rummelige institutioner med pædofilskræk



En svensk undersøgelse fra 2003 viser, at daginstitutioner normalt er meget rummelige arbejdspladser, både når det gælder ansatte af anden race, etnisk oprindelse og seksuel orientering. I undersøgelsen har man sammenlignet homoseksuelle mænd og kvinders vilkår på de fem arbejdsområder: Politiet, militæret, kirken, ældreomsorgen og i daginstitutioner.



Daginstitutionsområdet ligger i toppen med gode vilkår, mens politiet og militæret vurderes som de mest homofobe arbejdsområder, fortæller Peter Ussing, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL).



"Daginstitutionsområdet har en høj grad af tolerance, og både heteroseksuelle mænd og homoseksuelle mænd trives generelt godt på kvindearbejdspladser. De avancerer og sættes pris på," siger han.

Men desværre sammenkæder nogle børneinstitutioner angsten for pædofile med de homoseksuelle. Peter Ussing tror, at sammenkædningen opstår, fordi man, når man taler om bøsser og lesbiske tit fokuserer på det seksuelle, der ellers er noget man generelt adskiller fra jobbet.



"Homo- og biseksualitet handler ikke om sexliv. Det er en del af hele personens identitet - en måde at leve på. Og ligesom alle andre, der går på arbejde, skal homoseksuelle have ret til at tale åbent om deres sociale liv: Hvad de har lavet i weekenden, og hvor de går i byen med kæresten. De skal ikke føle sig nødsagede til at hemmeligholde ellers harmløse dele af deres liv," siger han, der finder diskriminationen af Frank Hedegaard særlig grel.

"Så grove udtalelser, som lederen kom med, ser vi sjældent," siger han.



I Danmark var homoseksualitet på Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme frem til 1981. Og i Sverige blev bøsser og lesbiske først raske i 1979. Find den svenske undersøgelse "Homosexuellas villkor i arbetslivet" på LBL's svenske søsterorganisations hjemmeside: www.rfsl.se. Og læs i øvrigt om love og rettigheder på www.lbl.dk, www.mangfoldighed.dk samt diskrimination.kk.dk. Og læs i øvrigt om love og rettigheder på www.lbl.dk, www.mangfoldighed.dk samt diskrimination.kk.dk.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.