Forligsen 83 - Ingen fortrydelse

BUPL er atter havnet i Forligsinstitutionen. Da BUPL - sammen med de andre organisationer i Pædagogisk Kartel - sidst var der i 1983, havde Kurt Jensen hovedansvaret. Oplevelsen står stadig klart i Jensens erindring.

»I Forligsinstitutionen er det forligsmanden, som bestemmer, hvordan det hele skal sættes sammen. Det er ikke sjovt på den måde at være sat uden for.«

Da mæglingsforslaget forelå, blev du af verdenspressen spurgt "nå, Kurt, hvad mener du så om det, og hvad vil du råde medlemmerne til at stemme?".

»Ja, det var ved den lejlighed, jeg på samme tid sagde både ja og nej. Det er sådan noget, man ikke lige glemmer.«

Har du fortrudt?

»Hvis der er 20 millioner kroner, som er forudsat delt mellem fire, og den ene, som i øvrigt er ens egen, ender med at få de 17 millioner, så er det da pissesvært. Men det kan godt være, at jeg havde gjort det anderledes, hvis jeg havde vidst, hvor splittende det gik hen og blev. På den anden side: Min natur er at samle guldet op, hvis det ligger der.«

Der er dem, der mener, at det var dér, revnen opstod, og deltagerne i det pædagogiske kartel begyndte at arbejde sig væk fra hinanden.

»Det er for simpelt. Man skal huske, at der dengang var et parti, som blandede sig temmelig meget. Jeg ved ikke, om du kan huske, hvad det var for ét.

Det kniber mig sgu.

På båndet høres indforstået latter.

Kan man lære noget af forløbet i 1983?

»Ja, det kan man da sikkert nok, men på et tidspunkt bliver man nødt til at tage stilling til et mæglingsforslag. Hvis jeg dengang i enhedens navn havde sagt nej til de 17 millioner til pædagoger, kunne det være, at BUPL var blevet splittet i tusinde stumper.«

Nu blev det kartellet i stedet.

»Sådan er det. Tanken var, at samarbejdet skulle fungere til gavn og glæde for de deltagende organisationer, og den dag, det ikke længere var til gavn for BUPL, var jeg også nødt til at omrokere mit synspunkt,« siger Kurt Jensen, der i 1994 trak sig som BUPL's forbundsformand og i dag er ansat som konsulent hos HK Nordsjælland.

Forhandlingschef hos Forbundet af Offentligt Ansatte, Steen Parker, var dengang i 1983 forretningsfører og forhandlingsleder i Pædagogisk Medhjælper Forbund. Også for ham står besøget i Forligsinstitutionen i et særligt lys.

»Først og fremmest husker jeg Kurt Jensens berømte "tja", og så husker jeg, at den puljefordeling, som ellers var lavet, blev ændret af forligskvinde Mette Koefoed Bjørnsen. Hun tog penge fra os og gav dem til BUPL, fordi der var flere stemmer at hente her, end der var i lille PMF.

Ikke noget kært minde?

»Kender du nogen, som bryder sig om at miste penge? Skuffende var det også, at Kurt Jensen løb fra vores aftale. Den var, at han som forhandlingsleder skulle råde medlemmerne til at stemme nej.«



Om Pædagogisk Kartel

Pædagogisk Kartel, der omfattede BUPL, Landsforeningen Danske Klubfolk (LDK), Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) og Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), blev en realitet 1. januar 1978.

Formålet var at sikre fælles optræden lokalt og centralt. De vigtigste samarbejdsområder var overenskomstforhandlinger, normeringer, uddannelser, socialpolitik samt miljø- og sikkerhedsspørgsmål.

Tanken med Pædagogisk Kartel var, at det skulle udvikles til et enhedsforbund for i første omgang alle, der arbejdede inden for daginstitutionsområdet, og i anden omgang hele den socialpædagogiske sektor.

Ingen af delene blev til noget. Kartellet blev opløst 1. januar 1985. Årsagen var, at BUPL og PMF ikke kunne enes om bemandingen i skolefritidsordningerne.