Forældre får penge til privat pasning

Alle danske forældre skal fra august frit kunne vælge at få passet deres børn privat i stedet for i institution. Et flertal i Folketinget har med en ny lov gjort det obligatorisk for kommunerne at give forældre tilskud til privat pasning. I dag er det kun nogle kommuner, der tilbyder ordningen.

Som udgangspunkt skal forældre, der vælger privat pasning, være sidestillet med dem, der sender deres børn i institution. Tilskuddet skal være på 70 procent af de faktiske pasningsudgifter, og forældrene skal kunne få søskenderabat ligesom i de kommunale institutioner.

Tilskuddet kan eksempelvis bruges, hvis et forældrepar med to børn ønsker at få passet børnene hjemme. Det vil betyde, at de ved at betale det samme som for to institutionspladser kan lønne eksempelvis en ung pige.

Når loven træder i kraft, er princippet om, at pengene følger barnet, virkelighed for mange danske forældre. I forvejen har forældre i en række kommuner siden maj i fjor kunnet vælge selv at passe deres børn med tilskud fra kommunen. Nu får de også mulighed for at vælge mellem kommunal og privat pasning.

Den ny lov er en del af regeringens overordnede politik om større valgfrihed på de såkaldt borgernære serviceområder. Loven indeholder også bestemmelser om, at forældre som udgangspunkt frit skal kunne vælge at få deres barn passet i en anden kommune, end der hvor de bor.

Socialminister Henriette Kjær (K) har meddelt, at det på sigt skal være muligt for private firmaer at tjene penge på at drive daginstitutioner. Det er der i øjeblikket ikke mulighed for ifølge loven, men et udvalg i Folketinget arbejder på et udkast til en lovændring.



Ghettodannelser. Samtlige partier undtagen De Radikale og Enhedslisten støtter regeringens lovforslag, der ventes vedtaget inden sommerferien. De Radikale er blandt andet imod, fordi de frygter, at visse indvandrergrupper vil vælge at tage deres børn ud af institutionerne og finde andre pasningsmuligheder.

»Vi kan risikere en slags ghettoisering. Man kunne forestille sig, at der kom børnehaver specielt for indvandrere. Vi har tidligere set problemer med indvandrerbørn, der ikke havde tilstrækkelige danskkundskaber og tilstrækkelig paratviden, når de skulle begynde i skole. Det har vi langt hen ad vejen rettet op på ved at stille krav til familier på offentlig forsørgelse. Nu skulle vi nødig risikere at sætte den udvikling over styr,« forklarer De Radikales Kim Sejr til Børn&Unge.

Også BUPL’s formand, Bente Sorgenfrey, er bekymret for, om forslaget vil ramme børn af knap så ressourcestærke forældre.

»I Norge, hvor man har indført frit valg, har vi set, at grupper af ressourcesvage forældre, blandt andet indvandrere, har taget deres børn ud af de offentlige institutioner for at finde private alternativer,« forklarer hun.

Socialminister Henriette Kjær (K) afviser frygten for ghettoisering og betegner det som en myte, at børn fra etniske minoritetsgrupper bliver passet hjemme.

»Familier med etnisk minoritetsbaggrund bruger i høj grad de almindelige dagtilbud. Mindst tre ud af fire børn i børnehavealderen med etnisk minoritetsbaggrund er i dagtilbud, og tallet har været stigende gennem de sidste år,« lyder svaret fra Henriette Kjær til Folketingets Socialudvalg.



Kommunerne imod. Trods den radikale modstand er der stort flertal på Christiansborg for ordningen. Anderledes ser det ud hos kommunerne. Kommunernes Landsforening (KL) mener, at forældrenes ret til at få tilskud til privat pasning vil gøre det vanskeligere for kommunerne at tilpasse antallet af dagtilbud.

Socialminister Henriette Kjær afviser dog, at det vil blive et problem. Kommunerne er nemlig i forvejen tvunget til at tilpasse antallet af dagtilbud, fordi børnetallet er faldende. I et svar til KL påpeger ministeren, at det faktisk er billigere for kommunerne at yde tilskud til privat pasning, end det er selv at tilbyde en plads i daginstitution. Kommunen kan nemlig maksimalt pålægges at betale forældrene, hvad der svarer til 85 procent af kommunens omkostninger ved den billigste daginstitutionsplads i kommunen.



Frit valg-loven. Regeringens lovforslag har titlen "Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v." og handler om, at forældrene selv skal kunne vælge, hvor de vil have deres børn passet. En paragraf i loven handler imidlertid om tilskud til privat pasning. Fremover skal det ikke længere hedde,

at kommunenerne "kan beslutte at give" tilskud, men at de

"giver" tilskuddet.

Loven blev endelig vedtaget i sidste uge og skal efter planen træde i kraft 1. januar 2004. Paragraffen om tilskud til privat pasning skal dog allerede gælde fra 1. august.