Folketingsvalg - Det store tidsrøveri

VK-regeringen har de seneste seks år formået at skrue gevaldigt op for, hvad en pædagog skal nå på en dag. De skal skrive rapporter om børnenes udvikling. De skal vurdere børnenes æstetiske og fysiske miljø. De skal sikre, at råvarerne i køkkenet er friske. Udføre sprogscreeninger af børnene. Holde forældresamtaler. Og deltage i personalemøder. Og meget, meget mere.

Resultaterne viser sig ikke i form af mønsterinstitutioner med øget kvalitet.

Tværtimod. Der er udsigt til kvalitetsforringelser, stressede og sygemeldte pædagoger samt børn, der savner voksne at snakke med, siger en lang række eksperter, som Børn&Unge har talt med.

En ny undersøgelse viser, at pædagoger melder sig syge fire uger om året, og det er noget mere end en femdages influenza plus det løse, vurderer en bekymret Søren Winther, der er rejsesekretær i BUPL.

"Sygdommen skyldes i høj grad stress," fastslår han og beskriver et psykisk dårligt arbejdsmiljø for pædagoger, der oplever, at arbejdsopgaverne bliver flere, og kravene, der stilles til dem, bliver højere. Men de får ikke flere ressourcer til at udføre opgaverne.

"Vi har ikke noget i mod, at man arbejder med de her opgaver. Man kan for eksempel arbejde rigtig fornuftigt med de pædagogiske læreplaner. Det er summen af opgaver, der presser pædagogerne," siger Søren Winther.

Samtidig beskriver han en udvikling, hvor pædagoger sidder i et krydspres mellem på den ene side forældrene, der stiller store individuelle krav til pædagogerne om at tage sig af lige nøjagtig deres lille Bimses behov. Og på den anden side har regeringen og kommunerne fastsat samfundsmæssige eller kollektive krav til daginstitutionsområdet.

"Alt imens de presses fra flere sider, oplever de at blive pålagt alle de her opgaver, uden at der følger ressourcer med til at kunne løse dem ordentligt, og det er i sig selv stressende," siger Søren Winther.

Hans oplevelser understøttes af en ny Synovate Vilstrup undersøgelse, som BUPL netop har fået gennemført blandt flere end 1.000 forældre til børn i 0-9 års alderen.

To ud af fem familier oplever, at der er blevet færre ansatte eller færre timer i barnets institution siden 2005. Knap halvdelen siger, at hænderne og timeantallet er uændret. 42 procent oplever et fald i kvaliteten. 45 procent svarer, at kvaliteten er uændret, mens kun otte procent mener, at kvaliteten er øget.



Ikke en kiksefabrik. Søren Winther mener, at det, der truer kvaliteten, naturligvis ikke er, at man sætter fornuftige mål for det pædagogiske arbejde. Kvaliteten trues af manglen på pædagoger til at nå opgaverne og ikke mindst den måde, de nye opgaver indføres på.

"Problemet er, at man kaster lovene, reformerne og opgaverne i hovedet på pædagogerne, som om de arbejdede på en kiksefabrik," siger Søren Winther og eksemplificerer med regeringens kvalitetsreform, som blandt andet handler om at udvikle standarder for kvalitet i det pædagogiske arbejde.

"Den tænkning er styret af en markedslogik, hvor man tror, man kan lave en bestemt produktionsplan og udvikle nogle standarder, som er mål for kvalitet. Beslutter man sig for, at der skal være 18 huller i skorpen på den gode chokoladekiks, så er det meget let at føre kvalitetskontrol ved at tælle efter. Men med børn er det anderledes og uforudsigeligt, hvad der skal arbejdes med," siger Søren Winther og giver et eksempel indenfor klubområdet.

En kommune beslutter sig for, at klubberne skal arbejde med venskaber. Men så opstår der pludselig problemer med stofmisbrug blandt de unge i lokalområdet, og så skal man kunne sadle om.

"Pædagogerne kan ikke bare fortsætte som blinde høns med deres produktionsplaner. Når mennesker er råstoffet i produktionen, gælder der helt andre mekanismer," siger Søren Winther og påpeger, at man ikke bare kan skrue op for samlebåndet, fordi man vil effektivisere området.

"Skal man hjælpe et barn, der har problemer i vuggestuen, handler det ikke om at nå så meget som muligt så hurtigt som muligt med barnet. Det tager tid at lære et barn at kende og forstå dets behov, glæder og sorger. Det kræver tid, ro, nærhed og øjenkontakt med barnet," siger Søren Winther.



Tryk på pauseknappen. Ikke bare i daginstitutionerne, men også på forvaltningsplan, oplever børne- og kulturcheferne, at området er under pres. Kommunaldirektører taler om kontaktpoltik frem for kontrakt- og kontrolpolitik, og formand for Foreningen for Børne- og Kulturchefer, børne- og kulturchef i Næstved Kommune, Per B. Christensen, beder nu Christiansborg om at trykke på pauseknappen.

"Vi har tilstrækkelig med værktøjer til at kvalitetssikre og daginstitutionsudvikle. Vi har ikke brug for flere centralt fastsatte værktøjer. Det har været en fornøjelse at se, hvordan de pædagogiske læreplaner er blevet modtaget mange steder, og vi er ved at starte arbejdet med sprogscreeninger op, men efter dagtilbudsloven, hvor opgaver som børnemiljøvurderinger og sprogtest er skrevet ind i lovteksten, skal vi have arbejdsro, før der sættes nye initiativer i gang," siger han.

Men regeringen har også gang i en kvalitetsreform, en ledelsesreform og en afbureaukratiseringsreform.

"Med alle de kvalitetsmål, der skal udvikles og som efterfølgende skal dokumenteres, er det jo paradoksalt at tale om mindre papirarbejde," siger han.

"Det er en kæmpe opgave at lave sådanne kvalitetsindikatorer for den offentlige service og helt unødvendigt. Frem for at føre kontrakt- og kontrolpolitik bør man fra Christiansborg sikre, at den enkelte kommune, den enkelte institution og den enkelte pædagog har et vist råderum til at udføre sit arbejde. Vi ved jo, at medindflydelse er noget af det, der giver arbejdsglæde og motivation," siger han.



Et mønstereksempel. Per B. Christensen er dog ikke helt afvisende over for regeringens centralstyring.

"Sådan som de pædagogiske læreplaner blev implementeret, var det et mønstereksempel på arbejdsdelingen, hvor staten sætter de overordnede mål, kommunen folder nogle af dem ud, og den enkelte institution arbejder selvstændigt med læreplanerne," siger han.

Per B. Christensen mener, at en af nøglerne til succes er god ledelse på alle niveauer, og det er ekspert i ledelse og offentlig forvaltning fra Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, enig med ham i. Sideløbende med kvalitetsreformen, indfører regeringen en ledelsesreform, hvor hele institutionsområdet er under forandring og omlægges til områdeledelse eller distriktledelse, og der sker institutionssammenlægninger eller nedlægninger.

"Reformen giver tid til ledelse. De små institutioner, hvor lederen også havde opgaver ude blandt personalet, forsvinder, og lederen kan koncentrere sig om de nye administrative opgaver og dialogen med forvaltningen," siger Kurt Klaudi Klausen.

Forvaltningschefen fra Næstved har også øget fokus på dialog med sine ledermedarbejdere.

"Forvaltningen skal sikre opkvalificering af pædagogerne, få lavet efteruddannelse og få indpasset opgaven, så arbejdet med læreplaner og andet kommer i naturlig forlængelse af pædagogens arbejde og ikke opleves som noget, der skal gøres ved siden af og oveni," siger han.



Væk med det meningsløse. Medindflydelse på sit arbejde er en kendt faktor for at skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø, og også meningsfulde opgaver er kendt for at holde sygemeldinger på afstand.

"Derfor er BUPL's opgave efter valget, uanset hvem der sidder ved roret, at kæmpe for, at de meningsløse opgaver bliver skåret fra og sikre, at der er hænder, ressourcer og tid til opgaverne," siger Søren Winther fra BUPL.

Han får opbakning af FTF-formand Bente Sorgenfrey, der kender opgavetyranniet fra andre områder i det offentlige, og som har en baggrund som pædagog og tidligere BUPL-formand.

"Der er kommet en masse ting, som jeg ved, pædagoger synes er dødssygt - kontrolforanstaltninger som at måle temperaturen på mælken i køleskabet, når den kommer fra mejeriet eller købmanden, er bare en ting. Levnedsmiddelstyrelsen bestemmer, at man skal udføre opgaven, men det er helt gak i låget, at det er pædagoger, der gør det. Men det er konsekvensen af nedskæringer på køkkenpersonalet," siger hun.

"Arbejdet med de pædagogiske læreplaner giver mening og anseelse til pædagogerne, der får synliggjort deres kerneopgave og dens betydning over for forvaltningen, men det er respektløst, at pædagoger også skal kontrollere fødevarer eller gøre rent. Det er med til at fjerne respekten og interessen for et fag, som ellers er et nøgleområde for samfundet," fastslår hun.



Et paradoks. Hun får opbakning fra anerkendte børneforskere som pædagog og seminarielærer Erik Sigsgaard og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Bente Jensen.

"Børn lærer mest, fra de er nul til de er et år gamle og dernæst fra et til to år og så fremdeles. Derfor er det dumt at spare i vuggestuer og børnehaver. Jeg ser en sammenhæng mellem mange års nedprioritering af daginstitutionsområdet og de mange skolebørn, der kræver specialundervisning. Det paradoksale er, at det sker, fordi man opprioriterer skolens og læringens betydning og nedprioriterer legen og fantasien," siger Erik Sigsgaard. Han mener, at børneinstitutioner i dag bliver skolificerede og risikerer at miste deres egenværdi, fordi de mere og mere fungerer som forstadium til skolen.

Bente Jensen er i gang med at undersøge effekter af især de pædagogiske læreplaner og mener ikke, at et øget fokus på læring i daginstitutioner behøver betyde, at daginstitutionerne mister deres egenværdi.

"Det er positivt, at daginstitutioner er opmærksomme på den læring, det foregår i vuggestuer og børnehaver, og de pædagogiske læreplaner anerkender netop læringen som meget vigtig for børnenes senere skolegang. I de tidlige år handler det om at stimulere børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære," siger hun og ser positivt på den udvikling, der er i gang i daginstitutionerne rundt om i landet. Hun opfordrer dog til, at ressourcer, tid og personale følger med opgaven.

"Det er enestående, at 95 procent af en nations børn går i daginstitution, og de børn har krav på kvalitet. Som det ser ud nu, er billedet broget. Nogle steder ømmer man sig over ressourcemanglen, andre steder fokuseres på den pædagogiske opgave og muligheder for at skabe gode daginstitutioner."

"Hvis politikerne sikrer området de nødvendige midler, og der samtidig er debat om den vigtige læring, der foregår i institutionerne, og pædagogerne dertil får ejerskab over de pædagogfaglige opgaver og slipper for de meningsløse af slagsen, så er vi godt i gang," siger hun.





Nye tidsrøvere i daginstitutionen siden 2001:



• Lektiehjælp i SFO

• Pædagogiske læreplaner

• Sprogscreening af 3-årige

• Udvikling af kost og motionsplan

• Børnemiljøvurderinger

• Øget fokus på intergation og negativ social arv





Andre opgaver



• Øget decentralisering og flere administrationsopgaver.

• Trepartsaftale med blandt andet fokus på lederuddannelse og SU-praktik.

• Dagtilbudsloven - heri indgår i dag opgaver som sprog-screening og børnemiljøvurderinger.

• Arbejdet med kvalitetsreformen og herunder ledelsesreform og afbureaukratiseringsreform.

• Dertil kan regnes opgaver, som blev påbegyndt før 2001, men videreført under VK-regeringen, for eksempel. legepladsvurderinger, APV for det psykiske arbejdsmiljø og leder-APV, sorg- og kriseplaner, øget dokumentationskrav.









Kun halvdelen af tiden med børnene



En undersøgelse fra BUPL Nordjylland fra 2001 viste, at pædagogerne bruger gennemsnitlig 18 timer og 45 minutter om ugen til budgetstyring, virksomhedsplaner, perspektivplaner, samarbejde med skolen og meget andet. Det er halvdelen af tiden, der går fra børnene (se Børn&Unge nr. 38/2001). Souschef Tina Malmberg fra institutionen Fyrkildevej i Aalborg brugte kun 11 timer ugentligt med børnene.

"Jeg var dybt chokeret, selv om jeg jo godt ved, at der er alt for mange nødvendige ting udover mit arbejde med børnene, som jeg hver dag må klare. Hos os er det forældrekontakten, de mange tokulturelle børn, underretninger, samarbejdet med psykolog, tale- og støttepædagoger for at få hjælp til støttekrævende børn og med det tværfaglige team, der sluger min tid. Jeg elsker mit arbejde og er ambitiøs. Men jeg må alt for ofte sige til børnene, at de gerne må være, hvor jeg er, men at de altså ikke kan være med til det, jeg laver, fordi det er voksenting," sagde hun i 2001.



Kilde: BUPL