Folkeskolereform: Vi skal ikke undervise

I Vejle vil den skolereform, som regeringen nu har lanceret, ikke betyde den store forandring i de mindste klasser. I reformudspillet skal børnene i 0.-3. klasse gå i skole 30 timer om ugen. Det har børnene i Vejle Kommune gjort i mere end 10 år.

Men måden, helheden er blevet udmøntet på, varierer meget fra skole til skole, fortæller Birgitte Vind, ledende pædagog (som man kalder SFO-lederne i Vejle) på Petersmindeskolen.

»Der har aldrig været nogen og fortælle, hvordan det skal gøres, så det har folk selv måttet opfinde. På vores skole har vi valgt at være meget skarpe på, at pædagoger ikke skal undervise, men at de skal bruge deres professionskompetence til det, de er uddannet til. Det er at etablere legeprocesser og læreprocesser, men i høj grad også at støtte op om barnets udvikling,« siger Birgitte Vind.

Men andre skoler er gået helt andre veje, fortæller hun.

»Jeg kender skoler, hvor pædagoger under­viser i natur og teknik eller idræt. Det er trist for alle parter, for pædagogerne er ikke uddannet til det didaktiske – og så får de heller ikke den løn, de skal have,« siger hun og tilføjer, at børnene bliver snydt for at møde pædagogprofessionen i undervisnings­rummet, når pædagogerne underviser.



Der skal være forskel. De første år i Vejle var det ikke let for pædagogerne at finde ud af, hvad de skulle beskæftige sig med i skolen, blandt andet fordi der ikke var formuleret tyde­lige mål fra politisk hold. Derfor blev den forlængede skole­dag dengang mest til ’mere af det samme’, altså mere skole og ikke så meget helhed.

Men det har flyttet sig nu, fordi pæda­gogerne er blevet knivskarpe på, hvad pædagogernes og lærernes kerneopgave er, fortæller Birgitte Vind.

»Hvis ikke der er forskel, kan man lige så godt ansætte den ene faggruppe og lade være med at bøvle med to overenskomster. Der skal være en forskel. Man kan lige så godt ansætte uuddannet personale, hvis pædagogen bare går ind og hjælper læreren og støtter op om det, læreren gør. Pædagogen skal komme med noget via sin faglighed og bidrage separat,« fastslår hun.

En vigtig opgave for pædagogerne er at sørge for, at børnene har det godt med sig selv og er i trivsel. Er hovedet fuldt af alt muligt andet, er der ikke så meget plads til at lære matematik og dansk, som Birgitte Vind siger.



Mere fri leg. På Petersmindeskolen arrangerer pædagoger og lærere nogle gange forløb, der fortsætter om eftermiddagen i SFO’en. Det kan være i bestemte projekter, hvor pædagogen for eksempel kan gå i skoven med børn og samle visne blade til et tema om efterårsskoven. Så kan bladene bruges næste dag i undervisningen, nævner Birgitte Vind. Eller en tur til stranden kan organiseres, sådan at lærerne tager af sted klokken 8 om morgenen med børnene. Pædagogerne kommer klokken 10 og er derude til klokken 16, mens lærerne tager tilbage på skolen klokken 12. Det er på forhånd planlagt, hvad det pædagogiske indhold skal være i løbet af dagen.

»Det kan lade sig gøre, men det kom ikke af sig selv. Det er humlen i det her,« siger hun. SFO-tiden er blevet begrænset af den lange skoledag. Derfor støtter pædagogikken her primært op om børnenes initiativer, siger Birgitte Vind.

»Vi har en indholdsplan i SFO’en, som vi skal forholde os til, og vi sætter selvfølgelig nogle ting op for dem. Men det drejer sig meget om den frie leg og de ting, der sker i den frie leg,« siger hun. Birgitte Vind synes i princippet godt om udspillet til en folkeskolereform, der giver mere plads til en varieret hverdag. Men idéen om aktivitetstimer, som blandt andet skal bruges til leg, bevægelse og lektiehjælp, er hun ikke vild med. »Det er en katastrofe at kalde det aktivitets­timer. Det skal jo ikke hedde noget særligt! Hvis man virkelig vil have en anderledes skole, skal man ikke fagopdele på den måde,« fastslår hun.



Nej tak til kopier. For Birgitte Vind er der heller ikke er tale om, at pædagogerne skal ind i skolen. »Nej, skolen skal inddrage pædagogernes professionskompetencer i sit læringsrum. Hvis det ikke sker, bliver pædagogerne bare nogle små folkeskolelærere, der ikke er uddannet til det. Så kopierer pædagogerne lærerne,« siger hun. Derfor er det meget vigtigt, at reformen bliver helt klar på, hvad pædagogerne skal lave i skolen. »Hvis ingen beskriver, hvad pædagogen skal tage sig af, bliver det fuldstændig på skolens traditionelle præmisser, og så gør man det, som man kender,« siger Birgitte Vind og tilføjer, at BUPL skal være på stikkerne, når pædagogens arbejde i skolen skal beskrives.

Og selvom det har været en lang proces at finde sig til rette i skolen, så er Birgitte Vind ikke i tvivl. »Det er rigtig fedt at være pædagog i skolen.«