Folkeskolereform: Herlev vil fyre pædagoger

I regeringens folkeskoleudspil er der lagt op til, at pædagoger skal spille en stor rolle i fremtidens folkeskole. Men i Herlev er det modsatte ved at ske.

Kommunen vil afprøve nogle af regeringens reformtanker. I kommunens oplæg til budget 2013 foreslår man derfor fra næste skoleår at forlænge elevernes skoledag samt indføre aktivitetstimer, som både lærere og pædagoger skal have ansvaret for.

For at finansiere øvelsen har kommunen indgået en arbejdstidsaftale med den lokale lærerforening, hvorved kommunen vinder 1,5 millioner kroner. Men samtidig har kommunen hen over hovedet på BUPL og pædagogerne besluttet at skære 3,5 millioner kroner i pædagogernes normeringer og ledelsestid i SFO’erne – især i fritidshjemmene og i klubberne.

I kommunens skoleoplæg er pædagogerne tiltænkt så lille en del af aktivitetstimerne, at det langt fra modsvarer den tid, som tages fra SFO-tiden og flyttes over i skolen.

»I december fik vi at vide, at der ikke var grund til bekymring på pædagogernes vegne. Og så kommer kommunen med et udspil, hvor vi får at vide, at der skal spares 8-9 pædagoger. Det er en arrogant måde at behandle sine medarbejdere på,« siger Michael Egelund, der er formand for BUPL Storkøbenhavn.



Sagen er principiel. BUPL-formand Henning Pedersen kalder sagen principiel for BUPL. Han frygter, at hvis Herlev kommer igennem med sin skolemodel, vil andre kommuner følge efter. Det er BUPL’s værste mareridt på skolefronten.

»Kommunen vil finansiere udvidelsen af undervisningstiden ved at fyre pædagoger. Det må ikke ske. Det er den værst tænkelige situation, at pædagogerne bliver fyret i stedet for at blive brugt,« siger Henning Pedersen.

Han mener, at de gode tanker om pædagoger og læreres samarbejde i regeringens folkeskolereform falder til jorden, hvis Herlev-modellen bliver en realitet.

»Man sender pædagogerne ud af skolen i stedet for at tage dem ind i skolen. Uden pædagogerne tvivler jeg på, at man får en anderledes, spændende og bedre folkeskole, som det ellers så flot er beskrevet i regeringens oplæg,« siger Henning Pedersen.

Han efterlyser især, at BUPL’s beskrivelser af pædagogernes rolle og opgave i folkeskolen bliver skrevet ind i folkeskoleloven.

»Så kan ingen kommune slippe af sted med at gøre det, som de nu gør i Herlev,« siger Henning Pedersen.

For Henning Pedersen illustrerer Herlev-eksemplet, at der er langt fra at vedtage en reform af folkeskolen til at omsætte visionerne i praksis. Regeringen må lade finansiering følge med reformen, hvis de gode tanker skal bære frugt.

»Hvis ikke regeringen sender de penge med ud til kommunerne, skal de selv finde finansieringen, og så har vi balladen. Som vi har set de senere år, er kommuneøkonomierne pressede. Det er også det, vi her ser i Herlev. De skal have et budget til at hænge sammen, og så kigger de efter besparelser. Og da de vil udvide lærernes undervisningstid og udvide skoledagen, så tænker de, at de kan fyre nogle pædagoger,« siger Henning Pedersen.



BUPL blev aldrig spurgt. BUPL-formanden sætter sin lid til, at eksemplet fra Herlev er en enlig svale. Lokalt knokler formand for BUPL Storkøbenhavn Michael Egelund for det samme.

»Vi har en masse medlemmer, som er bekymrede for deres job nu,« siger han.

Herlev Kommune sparer 5 millioner kroner på folkeskolens driftsbudget i det skoleoplæg, som kommunen netop er kommet med. Det indgår i budget 2013, som endeligt skal vedtages af kommunalbestyrelsen til marts.

Besparelser på 3,5 millioner kroner på SFO-området kan stadig nå at blive taget af bordet, men Michael Egelund er også vred over den arrogance, som kommunen har udvist i sagen.

»Som arbejdsgiver har Herlev Kommune handlet helt uacceptabelt ved at holde BUPL uden for forhandlinger og bebude fyringer i pressen uden forudgående forhandlinger og diskussioner i MED-systemet. Det er en uigennemsigtig og urimelig arbejdsgiver, der bare skøjter forbi en faggruppe,« lyder kritikken fra en kampklar Michael Egelund.



Indrømmer fejl. Kommunen har 30. januar 2013 indrømmet, at det ikke var efter bogen, at kommunalbestyrelsen gik uden om MED-systemet, da man besluttede, hvordan de 5 millioner kroner skulle findes til at finansiere skoledriften og det, som Michael Egelund kalder en forfejlet snigpremiere på folkeskolereformen.

»Herlevs skoleforslag viser, hvad reformen ikke skal være. Det bliver ikke en bedre folkeskole i Herlev, hvis børnene kun får mere undervisning med lærerne. Vi skal have pædagogerne ind i skolen,« siger Michael Egelund.

BUPL Storkøbenhavn mødes i denne uge med kommunen. Nu skal processen med MED-systemet gå om og speedes op, da alle forhandlinger skal nås inden 13. marts, hvor budgettet skal vedtages af kommunalbestyrelsen.



Antorini: Ikke meningen at der skal fyres folk

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini understreger, at målet med skole­reformen ikke er nedskæringer. Men kommunerne må selv bestemme.



Børne- og undervisningsminister Christine Antorini understreger, at målet med skole­reformen ikke er nedskæringer. Men kommunerne må selv bestemme.

Er det Herlev Kommunes model, der skal være inspiration til andre kommuner, når tankerne bag den kommende folkeskolereform? Det spørgsmål har vi sendt til Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S) sammen med artiklen om Herlevs planer. Ministeren understreger, at der ifølge regeringens udspil er brug for pædagoger i folkeskolen.

»Jeg ved ikke, hvad Herlev Kommune præcist har tænkt sig at gøre i forhold til en udvidet skoledag. Men det er fint, at kommunerne allerede nu begynder at arbejde med de forslag, regeringen har fremlagt i folkeskoleudspillet. Vi lægger op til, at en del af den ekstra tid i den sammenhængende skoledag bliver varetaget af de pædagoger, der i dag arbejder i SFO’erne og på fritidshjemmene, fordi vi ved, at det er vigtigt med et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det ønsker vi skal komme alle elever til gode,« svarer Christine Antorini i en mail til Børn&Unge.

Hun påpeger også, at reformen ikke skal være en spareøvelse.

»Det er ikke hensigten med reformen, at der skal fyres personale, men at personalet skal bruges på en anden måde for at skabe en sammenhængende skoledag. Nogle steder vil der over tid kunne blive behov for at tilpasse antallet af pædagoger, mens andre skoler måske vil have brug for at ansætte flere. Det afhænger af den lokale tilrettelæggelse af skoledagen, og her vil der være forskelle mellem kommunerne,« skriver hun.



Afviser kritikken

Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) afviser kritikken fra BUPL. Til Herlev Bladet siger han, at aftalen styrker samarbejdet mellem pædagoger og lærere.

»Jeg er helt enig med BUPL i, at pædagogerne kan noget særligt. Derfor bliver de også integreret i skoledagen i den nye aftale,« siger han.

Borgmesteren mener, at BUPL’s kritik udelukkende handler om at forsvare antallet af stillinger, og det ærgrer ham.

»Det her handler om børnene og om at skabe den bedst mulige kvalitet for dem. Her har Herlev Kommune truffet et modigt, vigtigt og rigtigt valg for vores børn,« siger han til Herlev Bladet.



Fakta om aftalen i Herlev

• 0.-9. klasserne får en ekstra aktivitetstime om ugen, som lærerne står for.

• 0.-6. klasserne for endnu en aktivitetstime, som pædagogerne står for.

• Samlet betyder aftalen, at Herlev Kommune sparer 5 millioner kroner.

• Der skal i alt set skæres 3,5 årsværk blandt lærerne og 8-9 årsværk blandt pædagogerne.

• Hos pædagogerne sker gennem nednormeringer og besparelser på ledelsestid.

Kilde: bupl.dk og Herlev Bladet