Første gang falder hammeren

I generationer har der lydt et krav om konsekvens, når unge lovovertrædere stod foran dommeren for at gøre regnskabet op. Parolen har lydt lige fra obskure ølstuer til regeringskontorene på Christiansborg, og nu er det en realitet, at unge mellem 15 og 17 år på få undtagelser nær straffes, når dommen falder.

I begyndelsen af 90'erne slap mere end hver fjerde unge lovbryder med et tiltalefrafald, men de seneste tal fra Justistitsministeriet fra i år viser, at det kun er omkring hver tiende, der oplever, at nåde går for ret.

De unge bliver i dag typisk idømt en bødestraf eller slipper med en betinget dom, og det er almindelig kendt blandt unge, at papiret, hvorpå bøden er udskrevet, ikke betyder det store - den kan ikke afsones. Det bestemmer et cirkulære fra Kriminalforsorgen, og efter tre år er den forældet og skal derfor ikke betales.

De betingede domme skal først afsones, hvis den unge begår ny kriminalitet, og en opgørelse fra Kriminalforsorgen dokumenterer, at kun ni unge under 18 år gennem de sidste fem år har afsonet en hæftestraf i danske arresthuse eller fængsler.



Fair nok med straf. Diskussionen om til-talefrafald eller ej har stået på i årevis, og streetwalker Bo Lyngsø fra Silkeborg Kommune synes, det er fornuftigt, at de unge i dag mærker konsekvensen af deres lovovertrædelse.

»Et tiltalefrafald er i sin natur dybt selvmodsigende. Det virker bizart på de unge, når de i retten får at vide, at de dennegang slipper med en advarsel. Jeg har indtryk af, at de unge føler, det er rimeligt nok at få et gok, når man har lavet noget skidt. At der er sammenhæng mellem handling og straf,« siger Bo Lyngsø.

Han mener, det store problem ligger i, at der går alt for lang tid mellem forbrydelsen og dommen.

»Lige nu var vi en aktuel sag, hvor otte unge på 15-17 år lavede en stribe indbrud og biltyverier, men i dag, halvandet år efter, er der endnu ikke faldet dom. De unge "forbrydere" er nu i arbejde eller har læreplads, og så er der ikke meget idé i at spærre dem inde.«



Mindre ungdomskriminalitet. Samtidig med, at sanktionerne over for unge lovovertrædere er skærpet betydeligt, falder ungdomskriminaliteten markant i disse år. Om der er sammenhæng mellem den konsekvene behandling af sagerne ved domstolene og den faldende kriminalitet, ønsker ingen i Justitsministeriet at kommentere, men flere kriminologer mener, at de gode beskæftigelsesmuligheder blandt unge er stærkt medvirkende til den faldende ungdomskriminalitet.

Udviklingen overrasker både kriminologen, professor Flemming Balvig og lektor i strafferet Jørn Vestergaaard, Københavns Universitet.

»Der er tale om et langt forløb, hvor anklagemyndigheden gør mindre brug af tiltalefrafald, men den præcise årsag tør jeg ikke give et bud på i dag,« siger Flemming Balvig. Hans kollega Jørn Vestergaard kan heller ikke umiddelbart komme med en forklaring:

»At der bliver færre tiltalefrafald, kan gå begge veje. Det kan betyde en stramning, så de unge i stedet for tiltalefrafald bliver idømt en bøde, men på den anden side er en bøde en mild straf. Men det er svært at sig, hvorfor det går den vej.«

De 15-17-årige begår i dag betydeligt færre berigelsesforbrydelser end for 10 år siden, viser Justitsministeriets rapport om ungdomskriminalitet, der blev offentliggjort i januar i år. Antallet af indbrud er faldet fra omkring 860 tilfælde om året til cirka 300, mens al anden kriminalitet stort set er stagneret. Hver år står næsten 4.000 unge under 18 år foran dommeren for at modtage sin straf, og heraf er det altså kun omkring 400, der slipper med et tiltalefrafald. To tredjedele af sagerne afgøres med bøder, mens kun 3-5 procent af de unge straffes med ubetinget hæfte eller fængselsdomme. Selv om ungdomskriminaliteten falder, straffes stadig flere unge med ubetinget fængselsstraf.



Ungdomskriminalitet

Et tiltalefrafald betyder, at den anklagede ikke modtager en straf, men slipper med en "advarsel".

En betinget straf tæller med i strafudmålingen, hvis den dømte begår ny kriminalitet inden for en prøvetid på typisk to år.

4.000 unge under 18 år modtager hvert år en dom.

To tredjedele slipper med bøde.

Stadig flere unge under 18 år idømmes ubetingede fængselsstraffe.

I starten af 90'erne blev tre ud af 100 idømt ubetingede straffe, nu er det 5 ud af 100.

Bøder til personer under 18 år kan ikke afsones, og bøderne forældes efter tre år.

Kun godt 30 unge 15-17-årige ud af et samlet tal på 167.000 begår grov vold.

Hver år bliver 2-6 unge under 18 år dømt for voldtægt.