Født for tidligt; Bange for verden

De kan være utrygge og indadvendte eller hyperaktive og svære at komme i kontakt med. De kan have sproglige, motoriske og adfærdsmæssige vanskeligheder, og deres fysiske og psykiske udvikling er ikke alderssvarende, når de begynder i institution. De er børn, som er født for tidligt.

Mange for tidligt fødte børn har et lavt selvværd på grund af en tidlig oplevelse af svigt, utryghed og angst, som følger dem fremover. Det skyldes den traumatiske oplevelse, det er at blive revet væk fra moderen efter fødslen og gennemgå langvarig, smertefuld behandling.

"Børn, som er født for tidligt, er per definition bange for alting. Selv nyt legetøj kan de være bange for, fordi deres første oplevelse i livet er, at alt nyt er ubehageligt," siger Jonna Jepsen, som er stifter af Dansk Præmatur Forening og mor til for tidligt fødte tvillinger.

I dag holder Jonna Jepsen kurser for blandt andre pædagoger, som gerne vil have en bedre forståelse af de senfølger, for tidligt fødte børn kan have, og som er usynlige i den forstand, at de ofte først viser sig senere i barnets opvækst og kan være svære at definere.

"Mange senfølger ligger uden for lægernes almindelige arbejdsområde og opdages derfor ikke i spæd- eller småbarnsalderen," siger Jonna Jepsen.

Når barnet kommer i institution, viser vanskelighederne sig, men pædagogerne mangler i mange tilfælde viden på området for at kunne spotte problemet og dets årsag. Jonna Jepsen mener, der er behov for uddannelse på området allerede på seminarierne.



Trygge rammer. Hvert år fødes der omkring 4500 for tidligt fødte børn i Danmark, og den for tidlige fødsel medfører en række følger for sanser, motorik, psyke og følelsesliv. For eksempel er centralnervesystemet ikke færdigudviklet, hvilket medfører sanseintegrationsproblemer. Det vil sige, at barnet har problemer med motorik, koncentrations- og opfattelsesevne og indlæring.

Jonna Jepsen tilbyder kurser, hvor pædagogerne får en grundlæggende forståelse af for tidligt fødte børn og deres vanskeligheder. Den viden og forståelse har manglet, mener Jonna Jepsen. For mange pædagoger er det en øjenåbner, fordi de har haft at gøre med for tidligt fødte børn med senfølger, men ikke vidst, hvad de stod overfor. Ikke mindst fordi mange forældre ikke informerer pædagogerne om situationen.

"Det kan tage lang tid for en pædagog at finde ud af, hvad det handler om, og så er barnet på vej videre, så det er vigtigt, at forældrene oplyser om det."

Men når først man er blevet opmærksom på et for tidligt født barn, kan man sagtens gøre en masse som pædagog. Først og fremmest skal man sørge for, at barnet har trygge, rutineprægede rammer i institutionen. Det kræver blandt andet, at det er den samme voksne, som tager imod barnet hver dag, at barnet har en primærperson, og at dagen i institutionen bliver så kort som muligt. Det er også godt, hvis der kan lægges nogle pauser ind i løbet af dagen, hvor barnet kan trække sig tilbage, alene i et puderum for eksempel, og bearbejde sanseindtrykkene i små portioner.

"Det er et fællestræk hos for tidligt fødte børn, at de har svært ved at koncentrere sig og skille væsentligt fra uvæsentligt. En flues summen kan være nok til, at barnet ikke hører den besked, man er i færd med at give," siger Jonna Jepsen og forklarer, at børnene let bliver distraheret og derfor også kan have svært ved at deltage i en leg, fordi de ikke kan holde opmærksomheden og den røde tråd.

"Nogle reagerer ved at blive indadvendte og passive andre ved at blive hyperaktive. Det er to forskellige reaktioner på det samme - de indadvendte kan ikke sortere i sanseindtrykkene, og derfor er der kaos i deres hoveder. De hyperaktive kan ikke registrere og samordne impulser fra kroppen, og det skaber også kaos," siger hun.

Også adfærdsmæssigt har børnene en række fællestræk og har generelt svært ved at begå sig. Og så er der mange enkle praktiske ting, som kan være svære for børnene, for eksempel at tage tøj på selv, klatre i træer eller køre cykler og mooncars.

Jonna Jepsen medgiver, at en almindelig daginstitution ikke kan rumme de behov, et for tidligt født barn har. Det optimale er, efter hendes mening, en lille institution og/eller en støttepædagog, som er tilknyttet barnet fuld tid. Det er nemlig helt afgørende for barnets trivsel og videre udvikling, at det bliver støttet og hjulpet så tidligt som muligt.



Svært samarbejde. Mange pædagoger, som deltager på Jonna Jepsens kurser, spørger om gode råd til forældresamarbejdet, som kan være meget vanskeligt, på grund af nogle ofte meget sårbare forældre.

Nogle forældre har fået et blåstempel fra lægerne om, at deres barn fysisk set har det fint og kan derfor have svært ved at acceptere, hvis barnet alligevel har det svært. Andre er meget sårbare og angste, fordi de har været igennem så megen usikkerhed omkring deres børns trivsel. Derfor bør pædagogen sige tingene nænsomt, mener Jonna Jepsen.

"Man er nødt til at fokusere på barnets vanskeligheder for at kunne afhjælpe dem, men man kan godt sige det positivt. "Hvis han kun får fire hapser ad gangen, så spiser han faktisk mere." Så har man faktisk sagt, at barnet har svært ved at spise, men på en konstruktiv måde," siger hun.

Udover samarbejdet med forældrene er det nødvendigt med et bredere tværfagligt samarbejde, mener Jonna Jepsen. For tidligt fødte børn skal have en del træning, behandling og terapi, så sansemotorikken kan blive udviklet, barnet kan få løst op for eventuelle traumer, og fysiske skavanker kan afhjælpes.

Det kræver andre fagfolk end pædagoger så som børnefysio- og ergoterapeuter og psykologer. Eller en osteopat - en slags knogledoktor. Mange for tidligt fødte børn kan nemlig få nakkehvirvler i klemme, fordi deres muskulatur ikke er færdigudviklet ved fødslen, og den hårdhændede behandling kan give mange tryk. Klemte kranienerver kan blokere for flowet i nervesystemet, som igen påvirker koordinationen mellem højre og venstre hjernehalvdel.



Et etisk ansvar. Antallet af meget for tidligt fødte børn er steget væsentligt de seneste 20 år, blandt andet fordi det er muligt at holde liv i børnene, men man har ikke været opmærksom nok på at følge op på konsekvenserne af dette, mener Jonna Jepsen.

"Lægerne har arbejdet for at holde liv i børnene og undgå fysiske handicap, men det med at se på psykiske og sansemotoriske følger har ikke været anerkendt eller talt om før de senere år," siger hun.

Som hun ser det, er det for sent at tage den etiske diskussion om, hvorvidt man bør holde meget for tidligt fødte børn i live. Men til gengæld er det ikke for sent at ændre på holdningen og tage et ansvar over for børnene.

"Når vi nu har valgt at gøre sådan, så kan vi også følge op og sørge for, at de her børn får et godt liv," siger hun.

Og selvom der er kommet mere fokus på for tidligt fødte børn og deres problemer, er der stadig et stykke vej.

"Det er stadig nyt, at vi i Danmark har fokus på de mindre synlige senfølger hos præmature børn, og derfor er der endnu kun få af dem, som ved skolestart har fået styr på sanseintegrationen, følelseslivet og de sociale forhold."





Senfølger kan være



•sen motorisk udvikling

•problemer med sanseintegration

•sproglige forstyrrelser

•adfærdsvanskeligheder

•følelsesmæssige problemer

•separationsangst

•koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer

•hyperaktivitet



Kilde: Jonna Jepsen, "For tidligt fødte børn - usynlige senfølger", Hans Reitzels Forlag (omtalt i Børn&Unge nr. 15/2005). Bogen er både henvendt til forældre og professionelle, som har at gøre med for tidligt fødte børn.



Som pædagog kan man

•sørge for, at det er den samme pædagog, der modtager hver morgen

•sørge for afveksling mellem fordybelse og fri leg

•give barnet en fast plads ved frokostbordet og i garderoben

•undgå at råbe ad barnet

•begrænse udflugter af hensyn til fast rytme og overstimulering

•forberede barnet grundigt på nye ting, inden de sker

•sige til forældrene at de skal have god tid til aflevering og afhentning

•sørge for at barnet ved, hvornår det bliver hentet



Kilde: www.praematur.dk