Flere børn pendler til børnehave

Hver morgen krydser 3458 børn en kommunegrænse på vej fra hjemmet til børnehaven eller vuggestuen. Det er en stigning på knap 820 børn siden 2007, hvor de nuværende kommuner så dagens lys.

En af de kommuner, som de yngste borgere pendler fra, er Furesø i Nordsjælland.

"Nu er der ved at komme mere gang i boligmarkedet igen, så vi har flere nye tilflyttere i den senere tid. Det er typisk familier, der flytter fra København, hvor de arbejder, og lader barnet gå det sidste halve år i børnehaven, inden det begynder i skole," siger dagtilbuds- og forebyggelseschef i Furesø Kommune, Kirsten Pamperin.

I 2007 gik 17 børn fra Furesø i institution i en anden kommune. I 2009 var tallet oppe på 90. Det er en stor stigning, hvis man ser isoleret på tallet, men det udgør kun en ganske lille del af Furesø Kommunes 2400 institutionspladser.

Det koster ikke ekstra for kommunen at få sine yngste borgere passet i andre kommuner. Hvis pladsen i nabokommunen er dyrere end i hjemkommunen, betaler forældrene selv differencen.

I Brønderslev Kommune i Nordjylland kører biler med børn på bagsædet ofte ind i kommunen.

Men mange kører ikke særligt langt.

"Brønderslev Kommune ligger lige mellem Frederikshavn, Aalborg og Hjørring. En del af børnene bor tæt på kommunegrænserne. Derfor søger man naturligt institutionsplads i den nærmeste by, hvor børnene måske også skal gå i skole," fortæller Birgit Steensen fra pladsanvisningen i Brønderslev. Hun understreger, at forældrene som regel ikke begrunder, hvorfor de søger over kommunegrænsen. Nogle forældre har dog fortalt, at de har valgt institution i Brønderslev, fordi de arbejder i kommunen, og at det derfor er nemmere.

Andre børn bliver kørt den modsatte vej - ud af Brønderslev Kommune hver morgen.

"Det er blandt andet forældre, der arbejder i Aalborg og derfor har så langt på arbejde, at de ikke kan nå at hente deres børn her i Brønderslev, inden institutionen lukker. Så tager de børnene med og afleverer dem i pasning i Aalborg," siger Birgit Steensen.



Lille betydning i hverdagen. Landsbyordningen i Agersted er en SFO, som har dispensation til at have børn ned til tre år. Den ligger i Brønderslev Kommune tæt på kommunegrænsen til Frederikshavn.

Institutionen har ni børn fra nabokommunen, men det har ikke stor betydning i dagligdagen, fortæller leder Jytte Larsen. Men der er flere ting, som pædagogerne skal holde ekstra øje med, hvis barnet kommer fra en anden kommune.

"Vi skal være opmærksomme på det, hvis vi samarbejder med socialforvaltningen eller PPR om børn fra andre kommuner. Så skal vi gå gennem vores egen kommune, som så henvender sig til Frederikshavn Kommune. Når børnene skal begynde i skole, skal vi også være opmærksomme på, om de får de breve, der bliver sendt ud," siger hun.

Lektor Grethe Kragh-Müller fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) er ikke overrasket over, at forældre i stigende grad vælger institutioner i andre kommuner.



Hun har tidligere gennemført en undersøgelse, hvor hun spurgte forældre i fire institutioner, hvilke kriterier de har valgt institutionen efter.

"Som det første nævner de, at der skal være gode muligheder for at lege. Specielt udearealerne kigger de på. Og så lytter de rigtig meget til andre forældre, når de skal vælge," siger hun.

"Da jeg spurgte, hvad der var vigtigt for dem, når de skulle vælge, svarede forældrene, at der skulle være uddannet personale i institutionerne. Men det er endnu vigtigere for dem, at de har en fornemmelse af, at de voksne kan lide deres børn. Det tager de gerne langt væk for at finde. Forældrene, som jeg har talt med, siger ikke noget om, at institutionen skal ligge i nærheden af deres hjem," siger Grethe Kragh-Müller, der heller ikke selv vurderer, at det har stor betydning.

"I langt de fleste tilfælde skal forældrene alligevel fragte børnene, hvis de skal lege hjemme hos en kammerat. Det er vigtigere, at børnene har gode muligheder for at lege i institutionen, end hvor institutionen ligger. Det optimale er dog, hvis den gode institution, der giver gode legemuligheder, ligger i lokalområdet, så børnene kan opbygge relationer til andre børn," siger hun og tilføjer, at der sandsynligvis er forskel på forældres valg alt efter deres sociale situation.

"Der er en klassedimension i det her. Det er de velfungerende forældre, som leder efter præcis den institution, de vil have. Den socialt pressede mor er nok mere tilbøjelig til at tage institutionen, der ligger lige ved siden af hjemmet, også selvom ikke alt fungerer. Dermed kan der være en social skævdeling," siger Grethe Kragh-Müller.



Fakta om stigningen

Landets 98 kommuner købte i alt så mange institutionspladser i andre kommuner:

2007: 2638

2008: 2955

2009: 3458

Fra 2007 til 2009 er der tale om en stigning på 820.



De 20 kommuner med flest købte pladser i andre kommuner

2007 2008 2009

København 215 417 436

Frederiksber 136 134 145

Fredensborg 195 63 122

Rødovre 40 75 107

Gladsaxe 98 99 102

Furesø 17 29 90

Lyngby-Taar 84 87 79

Rudersdal 30 - 77

Gribskov 25 - 75

Assens 60 10 70

Hvidovre 40 60 67

Favrskov 35 32 65

Tårnby 60 65 65

Gentofte - 83 65

Vejle 15 30 63

Holbæk 20 20 60

Hedensted 39 40 50

Høje-Taastr 46 50 50

Syddjurs - 21 47



Note: Tallene er baseret på Kommunernes bugetter for de enkelte år.

Kilde: Indenrigs- og Socialministeriets Kommunale Nøgletal