Fakta, finurligheder og fiduser

Reformens hovedpunkter

• Senere overgang til efterløn og folkepension.

• Perioden på efterløn forkortes til tre år.

• Højere efterlønsudbetalinger.

• Opsparet pension bliver i større udstrækning modregnet efterlønnen.

• Mulighed for at hoppe ud af efterlønsordningen og få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit fra 2. april til 1. oktober 2012.



147.516 kroner

Så meget kan du maksimalt få udbetalt i skattefri præmie, hvis du bliver ved med at arbejde indtil folkepensionsalderen og er med i efterlønsordningen.



Hold særligt øje med

Mange ting spiller ind, når du skal beslutte, om du vil blive i efterlønsordningen eller hæve dit bidrag skattefrit.

De væsentligste er:

• din pensionsopsparing

• dine lån

• dit helbred

• dine ønsker for dit seniorliv

• den skattefri præmie ved folkepensionsalderen

• seniorførtidspension og fleksydelse

• seniorjob.



Så meget kan du få udbetalt

Så meget kan du få udbetalt, hvis du vælger at forlade efterlønsordningen. De penge, du får udbetalt, er de bidrag, som du har betalt til efterlønsordningen.



Jeg har betalt Så meget kan jeg

efterløns- få udbetalt (skattefrit),

bidrag hvis jeg vælger efterlønnen fra:

siden:

01-04-1999 64.309

01-07-1999 63.521

01-01-2000 61.945

01-01-2001 57.217

01-01-2002 51.701

01-01-2003 46.185

01-01-2004 40.669

01-01-2005 35.153

01-01-2006 29.637

01-01-2007 24.121

01-01-2008 18.605

01-01-2009 13.089

01-01-2010 7.573

01-01-2011 2.057



Beløbet gælder kun, hvis du har indbetalt konstant i hele perioden.

For at få dine efterlønsbidrag udbetalt, skal du opfylde disse betingelser:

• Du må ikke være fyldt 60 år inden 3. april 2012.

• Hvis du fylder 60 år mellem 3. april og 1.oktober 2012, skal a-kassen modtage din ansøgning før din fødselsdag.

• Du fravælger samtidig efterlønsordningen for altid, og du kan ikke fortryde.



Du kan søge om at få pengene udbetalt fra 2. april til 1. oktober 2012



Nedslidt uden efterløn – hvad så?

Hvis du frygter at blive nedslidt, inden du kan gå på folkepension, skal du tænke dig godt om, inden du melder dig ud af efterlønsordningen. Der kommer nemlig ingen erstatning.



Seniorførtidspension

Da regeringen vedtog en gradvis afskaffelse af efterlønnen før jul, indførte de også en ny form for førtidspension, seniorførtids­pensionen.

Ordningen er tænkt som en redningsplanke til de gråhårede lønmodtagere, der er for nedslidte til at blive i arbejde, men som ikke kan komme på efterløn. Men seniorførtidspensionen er langtfra en erstatning for efterløn. Man kan nemlig kun få seniorførtidspension, hvis man:

• Lever op til kravene om almindelig førtidspension. Det vil sige, at ens arbejdsevne er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv’.

• Er i arbejde og har haft en ’langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet’.

• Har fem år eller kortere til folkepensionsalderen.

Man får det samme udbetalt som en almindelig førtidspension. Til gengæld behøver man ikke at være medlem af en a-kasse eller at betale et månedligt bidrag for at få seniorførtidspension.

Socialministeriet vurderer, at der i 2020 vil være 39.000 færre på efterløn end i dag. 11 procent skønnes at komme på seniorførtidspension i stedet.



Fleksydelse

Fleksydelse er et alternativ til efterløn for fleksjobbere, der ønsker at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Hvis du er fleksjobber, mister du retten til fleksydelse, hvis du vælger at få udbetalt dit efterlønsbidrag og melder dig ud af ordningen.

Hvis du er i arbejde og vælger at få udbetalt dit efterlønsbidrag, vil du ikke kunne få fleksydelse, hvis du senere i livet kommer i fleksjob. Det betyder, at du først kan trække dig tilbage, når du når folkepensionsalderen.

Fleksjob er en særlig ordning for mennesker med nedsat arbejdsevne, og som derfor kun kan arbejde på særlige vilkår.



Et godt råd

Hvis du er bange for, at du ikke vil være i stand til at arbejde indtil folkepensionsalderen på grund af nedslidning eller sygdom, skal du tænke dig meget grundigt om, inden du beslutter dig for at træde ud af efterlønsordningen. Kontakt din lokale fagforening, hvis du vil have mere information på det her område.



Din pension skal modregnes Hvor meget efterløn er der tilbage?

Det skal ikke kunne betale sig at gå på efterløn for de højtlønnede, golfspillende tandlæger, som om nogen er blevet symbolet på en efterlønsordning, der ikke kun bliver brugt af nedslidte arbejdere. Derfor bliver ens pensionsopsparinger modregnet i efterlønnen: Jo højere pensionsopsparing, du har, jo mindre efterløn får du.

Det rammer også pædagoger. Børn&Unge har bedt PBU – Pædagogernes Pensionskasse om at regne på, hvor meget pædagoger kan forvente at blive modregnet i efterlønnen, hvis de går på efterløn.

Til regnestykket har PBU brugt et ’modelmedlem’, som har fuldtidsjob hele arbejdslivet. Er du på deltid, har du været på barsel eller været arbejdsløs, vil din pension ikke være så høj som et modelmedlems.

Du kan se udregningerne på side 17 i Børn&Unge 02/2012

Og du kan tjekke din seneste pensionsopgørelse på pbu.dk