EU-Parlamentsvalg: EU piller ved pædagogikken

Indførelsen af pædagogiske læreplaner og sprogtest i danske daginstitutioner forbindes ofte med den borgerlige regerings indtog på Christiansborg. Men hvis du tror, at ministrene fra Løkke-Fogh-regeringen er hjernerne bag skoleficeringen af dansk småbørnspædagogik, må du tro om igen.

Kuglerne er blevet støbt et helt andet sted af en organisation, hvis indflydelse strækker sig ud over landegrænser og dækker så godt som hele Europa.

Organisationen er EU, og stedet er Lissabon. Her besluttede man i 2000 den såkaldte Lissabon-strategi. Et af hovedmålene i strategien var, at 'livslang læring' skulle gøre EU til verdens stærkeste bæredygtige økonomi i år 2010.

Livslang læring som koncept går ud på, at mennesker skal udvikle deres kompetencer hele livet, ikke bare i skoletiden.

Det betyder, at pædagogikken i Europas daginstitutioner skal være med til at forberede børnene på de faglige udfordringer i skoleårene.



Danmark med på vognen. Der går en lige linje fra Lissabon-mødet i år 2000 og til de danske pædagogiske læreplaner, som blev indført af Fogh-regeringen i 2005.

Det mener lektor Stig Broström fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), som forsker i overgangen fra daginstitution til folkeskole.

"Jeg er fuldstændig overbevist om, at Danmark havde indført pædagogiske læreplaner, uanset om vi havde haft en borgerlig regering eller ej. Det er utænkeligt, at Danmark ville stå uden for EU's satsning på livslang læring," vurderer han.

Småbørnspædagogikken i EU udviklede sig i årene op til EU-mødet i Lissabon i en mere specialiseret retning, mens Danmark ifølge Stig Broström hang i bremsen.

"I Danmark var 1990'ernes småbørnspædagogik præget af børnenes selvforvaltning og pædagogernes noget tilbagelænede syn på pædagogik. Med det mener jeg, at det var børnenes liv, man støttede, og tingene skulle udgå fra børnene selv. Men pædagogikken er blevet mere målrettet siden 2000, og derfra kom en diskussion om, hvorvidt vi skulle have pædagogiske læreplaner," siger han.

Det nye syn på pædagogikken samt målsætningerne i Lissabon-strategien stiller øgede krav til institutionsbørnene, men også til pædagogerne. Stig Broströms kollega på DPU lektor Søren Ehlers påpeger, at det nu skinner igennem på pædagoguddannelsen.

"I forhold til tidligere er der på pædagoguddannelsen en langt højere grad af skriftlighed. Nu skal pædagogerne være i stand til at skrive rapporter, som andre fagpersoner kan forholde sig til," fortæller Søren Ehlers, der forsker i livslang læring.

Den pædagogiske hverdag i institutionerne stiller også nye krav til de uddannede pædagoger, ikke bare til deres pædagogiske indsigt, men også i form af krav om dokumentation.

"Kommunerne er gået fra at have meget åbne mål til at have mere præciserede mål, hvilket medfører, at den enkelte kommune nu laver manualer og skemaer til pædagogerne," fortæller Stig Broström.

Han påpeger, at de standardiserede skemaer er med til at ensrette praksis i de forskellige daginstitutioner. Dette ligger, ifølge Søren Ehlers, i lige linje med et af de erklærede mål i Lissabon-strategien fra år 2000, nemlig at standardisere praksis i de forskellige landes institutioner, så landene kan sammenlignes.



Pas på med at sælge ud. Undersøgelser viser, at den danske småbørnspædagogik ikke er effektiv til for eksempel at støtte udsatte børn. Udligning af negativ social arv er ellers et af hovedmålene med EU's satsning. Stig Broström advarer dog mod, at man vender ryggen til den danske praksis, hvis det medfører mere skoleficering i daginstitutionerne.

"Risikoen er, at man begynder at sælge ud af legen og det kreative. Jeg synes, man ser en tendens til, at man begynder at lave fag i børnehaven med sociale stimuleringsprogrammer, hvor man 'lige ordner sprogstimuleringen om onsdagen'," siger han og henviser til sydeuropæiske daginstitutioners mere skoleprægede tilgang til småbørnspædagogikken.

Stig Broström håber, at metoderne og legene fra daginstitutionerne bliver bevaret, men at man sætter dem i et perspektiv, som rækker ind i folkeskolen.

"Vi skal ikke skoleficere, men vi skal heller ikke være bange for kollegerne i skolen. Børnenes barndom er jo ikke forsvundet og ødelagt, så snart de kommer i skole," siger han.



Det gælder børns liv. Ifølge Søren Ehlers fremelsker den danske småbørnspædagogik børnenes naturlige nysgerrighed, hvilket kan være med til at gøre dem motiverede til at lære.

"Selvom vi ikke tidligere har haft begrebet livslang læring i Danmark, har vi alligevel en praksis i både institutioner og hjem, som understøtter livslang læring," vurderer han.

Stig Broström påpeger, at EU's fokus på livslang læring kan være med til at kvalificere den danske pædagogik. Men det må ikke blive på bekostning af dynamikken i daginstitutionerne, advarer han.

"For eksempel er skemaerne jo bare en kommunal måde at indsamle information på. Og fred være med det. Men pædagogik er noget helt andet. Det handler om levende liv, hvor pædagogerne med deres professionalisme sørger for, at livet også rummer elementer af personlig, social og sproglig udvikling," siger han.



Marinne Stemmer da ja: Marianne Richter er en af de pædagoger der stemmer ved parlamentsvalget. Det synes hun, man har pligt til.

Selvom arbejdsgangen i Bruxelles ligger langt fra dagligdagen i danske dagsinstitutioner, er der alligevel interesse for Europa-parlamentsvalget den 7. juni blandt landets pædagoger.

Det viser en afstemning på www.bupl.dk, hvor over 80 procent af de besøgende svarer, at de har tænkt sig at aflægge stemmeboksen en visit, når årets første rigtige sommersøndag står i EU-valgets tegn.

En af dem er 49-årige Marianne Richter, der arbejder som pædagog i Børnehaven Vangen i Silkeborg.

"Hvis man vil have indflydelse på, hvad der sker i EU, skal det jo ske i forbindelse med valgene. Og så synes jeg også, man skal stemme," siger hun og melder sig dermed i gruppen af pligtopfyldende danske vælgere.

"Stemmer du ikke også, Henriette," spørger Marianne Richter en forbipasserende kollega, som er på vej ind i puderummet, hvor en leg tilsyneladende er godt på vej til at overskride adskillige uskrevne legedirektiver.

Henriette skal også stemme, det skal hun da. Men hun trækker lidt på det. Det gør de øvrige forbipasserende kolleger også, når de bliver spurgt. Et langstrakt 'jooeh' afslører, at krydset for manges vedkommende sættes med en vis følelse af pligt.



Ingen faglig interesse. Marianne Richter går ind på Grønærtestuen, hvor den ene halvdel af Vangens 40 børn har hjemme. Det gråblå linoleumsgulv ligner et reelt hav på den store stue, og et rundt rødt bord stikker op som en boreplatform midt i rummet.

Hverken Marianne Richter eller hendes kolleger skænker unionen mange tanker i deres dagligdag.

"Min tilgang til EU er mere privat end faglig. Jeg synes ikke, jeg støder på EU i forbindelse med mit arbejde," fortæller hun, mens hun hjælper Gustav, en af børnehavens yngre børn, med at 'finde armen' i hans jakke, så han kan komme ud på legepladsen.

Her er en regnbyge netop blevet afløst af solskin, som farver skyerne i horisonten mørklilla.

Det eneste punkt på børnepasningsområdet, hvor Marianne Richter har lagt mærke til EU's fingeraftryk, er pasningsgarantien.

"Jeg ved, at EU har et mål om, at der skal være pasningsgaranti for 90 procent af EU's børn i år 2010. Og det er jo meget fint, men det mål siger jo ikke noget om kvaliteten af de pasningstilbud, som så skal være der," siger hun.

På trods af at beslutningstagerne i EU sidder adskillige landegrænser væk, mener Marianne Richter stadig, at danske pædagoger bør stemme ved Europa-parlamentsvalget.

"Det er jo den eneste måde, man kan gøre sig gældende i EU. Altså, medmindre man selv bliver politiker. Og det er nok lige lidt rigeligt," siger hun med et smil og rejser sig fra pladsen ved bordet.

Udenfor er det igen begyndt at regne. Foran Vangens hvide stakit er der udsyn til Silkeborgsøerne og byens rådhus, hvor et hejst Dannebrog vidner om en royal fødsel og kulminationen på endnu en europæisk alliance.



Sådan stemte de på BUPL.dk

Børn&Unge spurgte de besøgende på BUPL's hjemmeside, om de havde tænkt sig at stemme ved Europa-parlamentsvalget den 7. juni.

Ja 81 %

Nej 8 %

Ved ikke 11 %

636 personer deltog i afstemningen.



Børn&Unge spurgte også, om de besøgende

følte, at parlamentsvalget var vigtigt.

Ja, i høj grad 38 %

Ja, en smule 26 %

Det ved jeg ikke 9 %

Nej, ikke specielt 17 %

Nej, overhovedet ikke 11 %

680 personer deltog i afstemningen







Også pædagogernes valg:

I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet søndag den 7. juni har Børn&Unge spurgt spidskandidaterne, hvorfor pædagogerne skal interessere sig for valget, om dagligdagen i institutionerne påvirkes af EU, og om overenskomsterne påvirkes.



Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti (F)

Skal den pædagogiske dagligdag i daginstitutioner på nogen måde være et anliggende for EU?

Dagligdagen i danske daginstitutioner er ikke et EU-anliggende. Det klarer vi fint selv. Men vi har lige haft slagsmålet om, hvilke stoffer der kan tillades i børnelegetøj, solcreme og kosmetik til børn. Her er SF's holdning klar: nej til farlige kemikalier. Og det er industriens ansvar at sikre, at de produkter, de sender på markedet, ikke er skadelige.



Jens Rohde, Venstre (V)

Hvorfor skal man som pædagog interessere sig for EU-parlamentsvalget?

Det skal man, fordi EU spiller en vigtig rolle for en lang række ting i Europa, som for eksempel klima, beskæftigelse, kriminalitetsbekæmpelse og ligestilling. Det er vigtige områder for alle mennesker.



Bendt Bendtsen, Det Konservative Folkeparti (C)

Hvorfor skal man som pædagog interessere sig for EU-parlamentsvalget?

Parlamentet får en kæmpe indflydelse på jeres hverdag. Ikke kun for jer som pædagoger, men som borgere i EU. Medlemmerne af Europa-Parlamentet er de mest indflydelsesrige politikere i Europa og derfor også den mest betydningsfulde stemme, som vælgerne kan afgive.



Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti (O)

Skal EU-parlamentet arbejde for at beskytte offentligt ansattes overenskomster mod indgreb fra for eksempel EU-direktiver?

I øjeblikket foretager EU selvstændigt indgreb imod de offentlige overenskomster. Vi har set i en række domme, hvor EU har underkendt vores overenskomstmodel. Det er dybt problematisk - og er en bombe under hele den danske model. Derfor skal Danmark have en særskilt protokol, der sikrer, at EU ikke kan blande sig heri.



Hanne Dahl, JuniBevægelsen (J)

Skal EU-Parlamentet arbejde for at beskytte offentligt ansattes overenskomster mod indgreb fra for eksempel EU-direktiver?

Ja det skal parlamentet helt klart. Der er - desværre - behov for en virkelig solid beskyttelse af offentlige overenskomster (og overenskomster i det hele taget), når det kommer til EU. Da vi stemte om servicedirektivet her i parlamentet, prøvede vi faktisk at få indført en solid beskyttelse af overenskomsterne, men det var der desværre langtfra flertal for - og det kan godt bekymre mig.



Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU (N)

Hvorfor skal man som pædagog interessere sig for EU-parlamentsvalget?

Fordi EU påvirker dagligdagen i daginstitutionerne. Det gælder for eksempel sikkerhed for legetøj og grænseværdier for, hvor mange pesticider og andre giftstoffer, der er tilladt i fødevarer. Det nytter ikke meget at have en god lokal kostplan, hvis de fødevarer, som børnene får, er fyldt med giftstoffer.



Dan Jørgensen, Socialdemokratere (S)

Skal den pædagogiske dagligdag i daginstitutioner for børn på nogen måde være et anliggende for EU?

Den pædagogiske dagligdag tilrettelægges lokalt i institutionerne. Og sådan skal det blive ved med at være. EU har en række målsætninger om at sikre ligestilling og kvinders mulighed for deltagelse på arbejdsmarkedet, og derfor kan EU også hjælpe nogle lande på vej med reformer og oprettelse af pasningstilbud, men det ændrer ikke på, at organiseringen af det pædagogiske arbejde er et anliggende for de enkelte lande - ikke EU.

?www.bupl.dk

Læs politikernes fulde svar på BUPL's hjemmeside.



Fem skarpe til BUPL-formand, Henning Pedersen



1. Hvem stemmer du selv på til valget?

Jeg har ikke taget endelig stilling. Jeg vil stemme på en kandidat fra et parti, der reelt kan få indflydelse og gennemslag i parlamentsarbejdet, som kan være med til at skabe et åbent, demokratisk og solidarisk EU, og som kan modvirke yderligere privatisering og social ulighed.



2. Er det vigtigt, at pædagoger som faggruppe stemmer?

Som pædagog er du rollemodel for børn og unge, og det er derfor vigtigt at vise, at du bruger din demokratiske ret til at stemme og dermed påvirke levevilkår og livsomstændigheder, uanset om det er lokalt ved et kommunalvalg eller på EU-plan.



3.

Er pædagogerne tilstrækkeligt uddannede til at opfylde kravene i forbindelse med EU's satsning på livslang læring?

Pædagoguddannelsen giver netop med sin brede tilgang til personlige og sociale kompetencer mulighed for, at pædagogerne kan arbejde med livslang læring i en bred læringsforståelse, hvor læring foregår på mange forskellige måder i mange sammenhænge.



4. Hvad er den største gevinst ved EU for BUPL's medlemmer?

EU har været med til at skabe en ramme for en professionel dialog på tværs af landene, hvor danske pædagoger og BUPL som organisation har påvirket den europæiske diskussion om børns vilkår. EU har samtidig betydet en øget bevidsthed om egne værdier, hvad der er vigtigt ved den danske pædagogiske tradition at fastholde og kæmpe for. Danske pædagoger har meget at tilbyde resten af Europa i form af vores syn på børns demokratiske rettigheder og helhedssynet på barnets personlighed og sociale kompetencer.



5. Hvad er den største trussel ved EU for BUPL's medlemmer?

EU's gentagne forsøg på at harmonisere uddannelsestænkningen i retning af tidlig skolestart, indlæring, styringsmodeller baseret på økonomiske incitamenter, test og sammenlignende målinger. Det er også trusler mod den danske forhandlingsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn- og ansættelsesvilkår på en samfundsmæssig afbalanceret måde frem for gennem lovgivning eller kompromisløse konfliktscenarier.