Er det ok at blive dasket til? Vold mod pædagoger registreres ikke

Når en pædagog får et spark over benet af en udadreagerende knægt, eller når hans kollega oplever trusler på livet fra børnene eller deres familier, er det langt fra sikkert, at hændelsen bliver registreret på arbejdspladsen. Mange institutioner har nemlig ingen procedure for, hvad man gør, når medarbejderne er udsat for vold eller trusler.

Det fortæller Jacob Madsen, arbejdsskadekonsulent hos BUPL, der har behandlet mange sager, hvor pædagoger har været udsat for vold eller trusler om vold.

»Jeg har talt med en del medlemmer og har klart fornemmelsen af, at man mange steder ikke registrerer vold eller trusler. Der er også eksempler på steder, hvor man gør det, men det generelle billede er, at rigtig mange institutioner har en kultur, der siger, at vold eller trusler om vold er en del af arbejdet, og derfor registrerer man ikke hændelserne,« siger han.

Jacob Madsen støder blandt andet på de manglende registreringer hos pæda­goger, der over et stykke tid har været udsat for voldelig adfærd på arbejdspladsen.

»Et typisk eksempel er en pædagog, der arbejder med børn med særlige vanskeligheder og bliver udsat for vold eller trusler om vold flere gange om ugen. Efter et år eller tre går personen ned med stress, depression eller PTSD, og når jeg spørger til, om hændelserne er blevet registreret, er det ikke sket. Det var jo bare en del af arbejdet,« siger han.



En verden til forskel. Den manglende registrering kan være problematisk, hvis pædagogen efterfølgende får fysiske eller psykiske gener af volden og gerne vil have disse anerkendt som en arbejdsskade.

»Der er en verden til forskel på, om pædagogen kan fremlægge 10 registreringsskemaer, fremfor hvis man ingen ting har med,« siger ­Jacob Madsen, der dog understreger, at pædagogen stadig har mulighed for at få kolleger eller ledelse til at bekræfte, at den voldelige hændelse har fundet sted på arbejdspladsen.

»Registreringer er samtidig en vigtig brik i forhold til at identi­ficere problemer ved arbejdsmiljøet og derigennem blive bedre til at forebygge dem,« tilføjer Jacob Madsen.



Usundt miljø. Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær i BUPL’s forretningsudvalg med ansvar for arbejdsmiljø, er som pædagog selv stødt på problemet med manglende registreringer.

»Jeg arbejdede i en SFO, som var god til at registrere alle hændelser. Og da det gik op for mig, hvor dygtige vi var på det punkt, forstod jeg samtidig, hvor lidt man har fokus på det andre steder. Det er mit klare indtryk, at det er et stort problem inden for vores område,« fortæller Mette Aagaard Larsen.

Efter hendes mening er der brug for en kulturændring i de institu­tioner, hvor ’det er okay at blive ­dasket lidt til som pædagog’.

»Der er brug for, at lederen sammen med arbejdsmiljørepræsentanten stiller sig op og siger: Kom ind på mit kontor, hvis der sker noget, så vi kan få det registreret. Det er ikke sundt for pædagogfaget, at vi accepterer at blive slået på. Heller ikke, når det er børn, der slår,« siger hun.

BUPL har netop nu fokus på området, fortæller Mette Aagaard Larsen.

»Der er bøvl med registreringerne lige nu, og det er vigtigt, at vi får klædt pædagogerne ordentligt på på det her område. Ellers kan det i sidste ende betyde, at folk ikke får den erstatning, de bør have,« siger Mette Aagaard Larsen.



Hver femte pædagog udsat for vold

● Tæt på hver femte pædagog har været udsat for vold på arbejdspladsen, viser en opgørelse fra 2012 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) . Her er pædagoger den femtemest udsatte gruppe efter specialpædagoger, SOSU’er, politi- og fængselsbetjente samt portører. I en undersøgelse fra FTF fra samme år ligger tallet en anelse lavere for pædagoger, nemlig på 15 procent – dog en markant stigning fra 9 procent i 2001.

● Undersøgelsen fra NFA viser, at knap hver femte pædagog har været udsat for trusler om vold på arbejdet. Her indtager pædagoger en 10.-plads over de mest udsatte faggrupper.

● BUPL afsluttede 341 arbejdsskadesager i 2012. Heraf er 18 arbejdsulykker opstået som følge af vold eller trusler om vold. 9 pædagoger fik i 2012 erhvervssygdomme som følge af længerevarende belastninger i form af vold eller trusler om vold fra børn og unge.

Kilder: NFA, FTF og BUPL.



Vær klædt på til vold og trusler

● BUPL har samlet en række oplysninger om vold og trusler om vold på hjemmesiden. Under overskriften ’Vold og trusler – forebyggelse og beredskab’ kan man læse, hvordan man skal håndtere voldelige hændelser på arbejdspladsen. De gode råd er samlet i fire trin, der samlet fortæller om beredskabet ved vold og trusler samt giver et bud på, hvordan voldelige hændelser og trusler om vold forebygges.

● Samme sted kan man også hente det registreringsskema, der er en vigtig del af arbejdet med at forebygge vold og trusler og samtidig den enkelte pædagogs bedste mulighed for at dokumentere, at hændelsen har fundet sted.



Du finder oplysningerne på kortlink.dk/bupl/ekgr